• København, Slotsholmen
• Prins Jørgens Gård 1, 1218 København, 33 92 64 92 christiansborg.dk
• Offentlig adgang til Ridebanen med De kgl. Stalde og
Teatermuseum. Fra Rigsdagsgården indgang til de offentlige dele af Folketinget,
herunder folketingssalens tilhørerloger. Adgang til ruinerne af Absalons borg
og De kongelige Repræsentationslokaler fra Slotspladsen
• Opført 1907-16. Ridebaneanlægget 1741-1754
Christiansborg er landets regeringssæde. Den mægtige bygning
er opført i begyndelsen af 1900-tallet som den femte bygning på stedet. Under
Christiansborg fremvises ruinerne af Københavns første borg fra 1100-tallet.
Til Christiansborg hører det storståede ridebaneanlæg fra 1740'erne, et af
Europas smukkeste arkitekturmonumenter fra første halvdel af 1700-tallet.
Christiansborgs historie er desværre også historien om en lang række
brandkatastrofer.
VIGTIGE ÅRSTAL
1167 Absalon begynder opførelsen af borgen ved Havn.
1369 Hansestæderne nedbryder borgen.
1416 Erik af Pommern indleder opførelsen af et kongeslot på
fundamenterne af Absalons borg.
1733 Det første Chritiansborg opføres efter nedrivning af
middelalderborgen.
1794 Christiansborg nedbrænder med undtagelse af
ridebaneanlægget
1803 C. F. Hansen begynder opførelsen af det andet
Christiansborg.
1884 Christiansborg nedbrænder med undtagelse af
ridebaneanlægget og slotskirken.
1907 Th. Jørgensen begynder opførelsen af det tredie
Christiansborg.
1918 Rigsdagslokalerne indvies.
1992 En tagbrand volder omfattende skader på slotskirken.
1997 Slotskirken genindvies.
• Bygningshistorie
Det nuværende Christiansborg, opkaldt efter Chr 6, er den
femte borg på Slotsholmen. Christianborgs historie er på det nærmeste synonym
med Københavns. Det magiske år er 1167, det år biskop Absalon i Roskilde blev
tildelt købmændenes Havn af sin fosterbror kong Valdemar 1. På en lille holm
over for havnen gik Absalon straks i gang med at opføre sin stærke borg; et af
Danmarks første private borgbyggerier Borgen stod færdig i 1171. Dens primære
formål var beskyttelse af den fredelige handel mod sørøvere. Sådan lød Absalons
begrundelse for borgen til hans historieskriver Saxo. Men selvfølgelig var det
da også rart for den fromme biskop at have en stærk borg i ryggen, når han
opkrævede sine handelsafgifter hos købmændene i Havn. Ruiner af borgens svære ringmur
opført i kridtsten og kampesten kan beses under det nuværende Christiansborg.
Absalons borg på den ø, vi i dag kalder Slotsholmen, blev
udvidet i 1200og 1300tallet I Valdemar Atterdags krig med det mægtige forbund
af Hansestæder, som blev stiftet netop for at bekrige Danmarks konge, blev
København erobret af Hansestæderne i 1368. Borgen blev det følgende år nedrevet
af tyske stenhuggere.
I 1416 overdrog Roskildebispen borgruinen med den tilhørende
by til Erik af Pommern. Han gik straks i gang med genopførelsen af den vigtige
borg. Dermed indledtes en ny fase i Danmarkshistorien med det nyopførte slot
som regeringssæde og København som rigets hovedstad.
Den gamle og charmerende borg med det mægtige centraltårn,
Blåtårn, blev til stadighed udbygget efter de skiftende kongers krav. Efter
enevældens indførelse i 1660 måtte slottet dog forekomme gammeldags og
upraktisk for de Gudsbenådede regenter.
I 1730 blev Chr. 6. konge, og året efter begyndtes
nedrivningen af Erik af Pommerns gamle slot. I 1733 blev grundstenen til kong
Christians borg lagt. Byggeprojektet blev udformet af den tyskfødte arkitekt
David Hauser Håuser, der i 1738 avancerede til generalbygmester, stod for den
ydre udformning af det centrale slotsanlæg. Det indvendige og ridebanen udformedes
af de to store internationale stjerner i den danske arkitekturhistorie, Laurids
de Thurah og Nicolai Eigtved. I 1740 kunne Chr. 6. flytte ind i sit mægtige
barokslot.
Selve slottet var et stort firfløjet anlæg, der muligvis nok
som ofte hævdet var inspireret af Wienerbarokken. Forbilledet var dog først og
fremmest Solkongens franske paladser i fransk rokoko. Mod syd anlagdes den
stadigt bevarede ridebane, det er det prægtigste barokbygningsværk i Danmark og
et af Europas store arkitekturmonumenter fra det tidlige 1700-tal. Ridehusene
er dækket af store sortglaserede mansardtage med lavere staldbygninger med
arkader og buegange. Den kurvede afslutning mod portbygningerne og marmorbroen
er betinget af Slotsholmens begrænsede plads, men bidrager til det originale i
anlæggets udformning. Oprindeligt var der planlagt en egentlig portbygning mod
sydvest. Den skulle stå i forbindelse med en ny »vesterport« gennem byens vold
for enden af Ny Vestergade. Men ved opførelsen af Marmorbroen i 1740'erne
byggede Eigtved i stedet de to rigt udsmykkede rokokopavilloner, som flankerer
indgangen til Ridebanen.
Slottet, som var pragtfuldt udstyret af Eigtved og Thurah,
nedbrændte ulykkeligvis i 1794. Ved den lejlighed flyttede kongefamilien til
Amalienborg.
Først i 1803 indledtes genopbygningen af det nedbrændte
slot. Det var i de år, hvor Danmarks florissante periode i kraft af den
engelsk-franske krig om verdenshandlen blev afsluttet med vor krig mod England.
Hovedstaden blev ødelagt af det engelske terrorbombardement i 1807, og det var
et forarmet land på fallittens rand, der søgte at genopbygge byen efter
englændernes ødelæggelse. Heldigvis havde landet fostret endnu en arkitekt af
verdensformat med det gode danske navn Christian Frederik Hansen. Domhuset på
Københavns gamle rådhusplads, GI. Torv, og Frue Kirke er hans bevarede
hovedværker. Men også Christiansborg blev genopført i C.F. Hansens strenge
romersk inspirerede klassicisme. Af hans bygningsværk er alene Slotskirken
bevaret trods den seneste brand i 1992.
C.F. Hansens Christiansborg blev i det indre udsmykket af
Thorvaldsen og N. Abildgård. Men det hele gik tabt ved endnu en altødelæggende
brand i 1884.
Den nuværende femte bygning er opført 1907-1916 som
arkitekten Thorvald Jørgensens livsværk. Det voluminøse og bastante
bygningsværk er både imponerende og massivt i sin fremtoning. Jugendstil i tung
dansk skønvirkeudformning. Bygningen er opført af mursten med en skalmur af
mægtige tilhugne kampestenskvadre og bornholmsk granit.
Christiansborg er Danmarks rigsdag, sæde for regering og
Folketing i vort parlamentariske system siden 1849.
• Interiør
Christiansborgs indre er selvsagt indrettet til
rigsdagsformålet. Indvielsen fandt sted den 28. maj 1918. Sammenlignet med
andre landes parlamenter er folketingssalen et både smukt og velproportioneret
rum med offentlige tilhørerloger, dekorationer og malerier til at kigge på, når
det bliver for kedeligt. En stor malerisamling er knyttet til Christiansborg,
hvor ikke mindst portrætterne af landets fremtrædende politikere er righoldige
kilder til personalhistorien. Sidefløjen med tronsal, kongelige
repræsentationslokaler og riddersal er på sin vis anakronistisk, men den
gennemførte historiske stilblanding forlener vort parlament med en egenartet
charme og en tiltalende åbenhed. De pompøse repræsentationslokaler er i de
seneste år blevet anvendt til interessante særudstillinger med tilknytning til
kongehuset.
• Omgivelser
På grund af den kraftige trafik markerer Slotsholmen sig
ikke stærkt som en samlet helhed. Set i en europæisk målestok burde
Christiansborg ikke mindst i kraft af Ridebanen have en større
attraktionsværdi, end tilfældet er. De kongelige stalde på Ridebanen med ældre
hestevogne, kareter og seletøj er tilgængelige. Dertil kommer teatret, der i 1766-67
blev indrettet af N.H. Jardin i sydfløjen. Her findes i dag Teatermuseet med
den unikke teatersal fra 1842.
På nordsiden af Christiansborg ligger Thorvaldsens Museum i
umiddelbar forlængelse af Slotskirken. Arkitekten M. G. Bindesbøll opførte museet
i 1839-1848 ved en genial anvendelse af den da eksisterende kongelige Vogngård.
Thorvaldsen er begravet i centrum af det egyptisk inspirerede firfløjede anlæg
i 1844.
På sydsiden af Christiansborg lå i 1500-1600-tallet
hovedstadens gamle krigshavn med provianthus og tøjhus, nu Tøjhusmuseet. Det
var her, at Chr. 4.'s stolte flåde blev forsynet med udrustning, ammunition,
kanoner og proviant. I det, der i dag udgør muren omkring et af Københavns
dejligste åndehuller, Det kgl. Biblioteks have, ses endnu fortøjringsringe til
flåden.
Bagved havnen, vendt mod Slotsholmsgade, havde Chr. 5.'s
officielle elskerinde Sophie Amalie Moth sin ejendom i slutningen af
1600-tallet. Det nuværende store barokpalæ er opført 1741-44 af Chr. 6. Det
huser en del af Finansministeriet. Meget passende ligger Børsen, et andet af
Chr. 4.'s pragtbyggerier, overfor. Den lange renæssancebygning er opført af den
kgl. bygmester Hans van Steenwinckel d.y i 1620'erne.
Christiansborg Slot på Slotsholmen i det centrale København
er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og
Statsministeriet. Desuden anvender Kongehuset fortsat flere dele af
Christiansborg, herunder De Kongelige Repræsentationslokaler, Slotskirken og De
Kongelige Stalde.
Det nuværende slot er det seneste i en lang række bygninger,
der har ligget på stedet siden 1100-tallet, og som siden 1400-tallet har været
hjemsted for centralmagten i Danmark. Det rummer stadig statsmagtens vigtigste
centrale institutioner og omtales ofte som Rigsborgen eller blot Borgen.
Christiansborg er nedbrændt og genopbygget to gange, og i
nutidens Christiansborg indgår stadig dele fra de tre opførelser af slottet.
Bygningerne omkring ridebanen (staldene, ridehuset og Teatermuseet i
Hofteatret) er fra det første Christiansborg; det samme gælder Thorvaldsens
Museum, som oprindelig var vogngård, men som nu fremstår meget anderledes. Fra
det andet Christiansborg er Slotskirken den eneste hele bygning, der er
tilbage. Der er dog en del detaljer og dele, som er blevet genbrugt forskellige
steder.
Historie
Ruinerne af Absalons borg med et bevaret parti af ringmuren
i venstre side af billedet.
Absalons borg
Ifølge Saxo Grammaticus blev den første borg på stedet
opført i 1167 af Biskop Absalon af Roskilde, der forinden havde fået overdraget
byen Havn af Kong Valdemar den Store. Borgen bestod af en op mod 5 meter høj
ringmur, der omsluttede en borgplads med forskellige bygninger, blandt andet et
palatium, kapel og forskellige mindre bygninger.
I 1182 testamenterede Absalon borgen til Roskilde bispestol
til evig eje men forbeholdt sig dog selv livsvarig ret til at benytte borgen.
Ved Absalons død i 1201 overgik borgen til Roskilde bispestol, men få årtier
senere begyndte en langvarig magtkamp mellem kongemagten og kirken, hvor herredømmet
over borg og by bølgede frem og tilbage mellem konge og biskop.
I 1368 blev borgen erobret af Hansestæderne og revet ned
året efter.
Maleri af Københavns Slot i 1698.
Københavns Slot
Oven på resterne af Absalons borg blev der i årene efter
opført en ny borg, der med tiden kom til at bære navnet Københavns Slot.
Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til borgen, indtil Kong Erik af
Pommern i 1417 tiltog sig borgen og dermed – efter mere end 200 års
stridigheder – definitivt sikrede ejendomsretten over fæstningsanlægget på
Slotsholmen for kongemagten.
Det blev til den kongelige residens, da Christoffer af
Bayern flyttede til København i 1443, og fra midten af 1400-tallet og frem fungerede
Københavns slot som de danske kongers hovedresidens og centrum for regeringen.
I de efterfølgende århundreder blev der udført talrige ombygninger og
udvidelser af dette slot, og da Frederik 4. i 1700-tallet foretog endnu en
gennemgribende ombygning, begyndte det gamle fundament at give efter. Det blev
revet ned i 1731 for at give plads til et nyt pragtslot: det første
Christiansborg Slot.
Slottet lå under det nuværende Christiansborgs hovedfløj, og
ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot blev udgravet, da det nuværende
Christiansborg blev opført i begyndelsen af 1900-tallet. Der er offentlig
adgang til de udgravede ruiner.
Det første
Christiansborg
Da Christian 6. blev konge i 1730, var det gamle
residensslot trangt og mørkt, og han besluttede at opføre et helt nyt slot fra
bunden; det skulle blive det første Christiansborg. Slottets arkitekt blev Elias
David Häusser som dog måtte overlade det meste af den indre indretning til Laurids
de Thurah og Nicolai Eigtved.
Arbejdet begyndte i 1731 med nedbrydning af Københavns Slot.
Der blev opkøbt og ryddet mange omkringliggende grunde, og der blev udført et
omfattende piloteringsarbejde for at kunne bygge over den gamle voldgrav og de
opfyldte arealer. Grundstenen blev lagt af kongen den 21. april 1733, og
herefter var murerarbejdet i gang.
Slottet var klar til beboelse i 1740, og den 5. oktober blev
også staldanlægget meldt klar til at huse kongens heste og vogne. Kongens
indflytning fandt sted med pomp og pragt og kanonsalut den 26. november, hvor
den kongelige familie flyttede ud fra den midlertidige bolig på Frederiksberg
Slot.
Christiansborg stod nu som et prægtigt firfløjet rokokopalads
med ridebaner og slotskirke samme sted som den nuværende. Det var ekstremt
dyrt. Opførelsen kostede over halvdelen af et års indtægt for hele riget, eller
som værdien af al ejendom på Sjælland
Indretning
Slottet havde i alt 6 etager: Kælder, stueetagen (eller
dameetagen), mezzanin, kongeetagen, kronprinsens etage og den øverste mezzanin;
denne etageinddeling var overtaget fra Københavns Slot, men navngivningen var
ny. Som navnet fortæller havde kongeparret lejligheder på kongeetagen med
dronningens lejlighed i nordfløjen (mod slotskirken). Resten af etagen var
fordelt på kongens private rum, repræsentationssale samt højesteretssalen.
Dameetagen var indrettet med kontorer og øverst oppe boede personalet.
Det første Christiansborg set ind over ridebanen
Første brand
I godt 50 år udfoldede der sig et storslået hofliv på
slottet. Men den 26. februar 1794 udbrød der brand i en skorsten ved arveprinsens
gemakker i hovedfløjen. Branden udviklede sig voldsomt over de næste timer, og
en stor menneskemængde arbejdede for et redde ikke bare slottet og det
værdifulde indbo, men også de omkringliggende bydele, som gløderne regnede ned
over.
Slottet med slotskirken udbrændte, og der blev lidt store
tab af mange af slottets beboere. Der gik store mængder af kongens indbo og
kunstværker tabt.
Det andet Christiansborg
Andet Christiansborg
Efter branden i 1794 blev der taget adskillige initiativer
til at få opført et nyt slot, men situationen blev yderligere forværret året
efter af Københavns brand. Endelig i 1803 nedsatte kongen, Christian 7., en
kommission som skulle planlægge og overvåge opførelsen af dels et nyt slot og
dels et nyt kombineret rådhus og domhus for København.
Det andet Christiansborg blev tegnet af C.F. Hansen som
havde indsendt et projektforslag i 1800. En stor del af ydermurene og de indre
skillevægge overlevede branden og blev genbrugt i det nye slot. En væsentlig
forskel var at tårnet og fløjen mod ridebanen blev stort set fjernet. I det
tidligere slot var denne fløj den største, men i C.F. Hansens forslag blev den
åbnet og de to tilbageværende sidefløje blev forbundet med en kolonnade. Slottet
blev af den grund en del mindre end det foregående og det betød også at
hovedindgangen nu blev i facaden ud mod Slotspladsen.
Den moderne stil var klassicismen som havde andre
stilmæssige idealer end de foregående tiders rokoko og barok. Man ville gerne
have større ubrudte murflader og der blev blandt andet opnået ved at reducere
antallet af vinduesfag i facaden mod Slotspladsen. Sammen med andre
arkitektoniske kunstgreb fik han genanvendt det brændte murværk og alligevel
skabt en bygning med et helt andet udtryk.
Indretning
Slottet havde samme 6 etages inddeling som det første
Christiansborg. Igen blev kongeboligen indrettet på kongeetagen som i grove
træk fik en opdeling med dronningens private gemakker i nordfløjen mod
Slotskirken, kongens private gemakker mod Slotspladsen, samt riddersalen og
andre sale i sydfløjen mod Kancellibygningen. Kronprinsens etage kom i første
omgang til at stå tom, da der ikke var nogen kronprins. Dameetagen indholdt
administration, men kom senere til også at huse Rigsdagen og Højesteret.
Hovedindgangen var ved porten fra Slotspladsen hvorfra Kongetrappen førte op
til dels kongens egen lejlighed og dels repræsentationslokalerne. Der var også
en indgang i nordfløjen i slotsgården hvorfra Dronningetrappen førte op.
Slotskirken blev også genopført ud fra de gamle mure selvom
der havde været planer om at nøjes med et mindre kapel.
Det andet Christiansborg set fra ridebanen
Anvendelse
Da store dele af byen var brændt næsten samtidig med det
første Christiansborg kom det til at tage en del tid før slottets genopbygning
kunne begynde. Ruinen, de tilstødende bygninger og pladserne omkring den blev
brugt til mangt og meget i den ødelagte by – i kælderen blev der for eksempel
oprettet midlertidige boliger. Da bygningsarbejdet endelig begyndte, kom det
til at tage nær 25 år, men den 1. november 1828 var slottet i det mindste så
færdigt at det kunne indvies.
Men kongen udviste ikke den store interesse for slottet.
Efter det brændende slot måtte evakueres, havde kongefamilien fået bolig på Amalienborg
og der følte man sig vel tilrette. Heller ikke Frederik 6., som formelt blev
konge i 1808, eller Christian 8., som var vokset op på Amalienborg, havde lyst
til at flytte permanent til Christiansborg. På trods af det, gjorde
indretningen dog slottet til et kongeslot og det blev da også brugt til
repræsentation og indkvartering af gæster. Det blev først Frederik 7. som
rigtig tog Christiansborg i brug efter han blev konge i 1848; blandet andet
samlede han hoffets administration på slottet. Selv flyttede kongen dog ofte
rundt og brugte mest Christiansborg som vinterresidens.
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2.
Christiansborg, 1877
Det var på den tid, at begivenhederne ved landets overgang
fra enevælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog
foran Christiansborg, der resulterede i, at Danmark fik sin første demokratiske
grundlov. Da enevælden ophørte forsvandt også kongens fuldstændige ret til at
benytte statens ejendom og indtægter, og slottet blev derefter ved lov
overdraget til Indenrigsministeriet, da det ikke kunne vedligeholdes indenfor
rammerne af kongens privatbudget. Overdragelsen krævede mange overvejelser
fordi der måtte tages hensyn til praktiske og økonomiske forhold for både
kongen og staten. Herefter var slottet altså statens ejendom, men kongen havde brugsret
og skulle betale den indre vedligeholdelse. Det endte med at Kongen afstod en
stor del af slottet til Rigsdagen, som begyndte sin virksomhed i januar 1850 i
den samme fløj af Christiansborg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger.
Ruinen efter det andet Christiansborg, 1908
Anden brand
Det andet Christiansborg brændte den 3. oktober 1884. Man
havde ellers været opmærksom på brandfare belært af erfaringer med det første
Christiansborg. Således var der brandmure, jerndøre, vagter, og
slukningsmateriel, men bygningen havde den svaghed at der var en mængde hulrum
som ilden kunne brede sig igennem. Branden opstod i nærheden af Rigsdagssalen
og igen var det en kakkelovn der forårsagede den. Den spredte sig langs
midterfløjen og sydfløjen og efter en tid opgav man at redde slottet og
koncentrerede sig i stedet om kirken og ridebanekomplekset, som det lykkedes at
redde ved en dramatisk indsats. Ilden var dog undervejs blevet sinket så meget
i sin udvikling at store dele af slottet nåede at blive nogenlunde tømt for
indbo, arkivalier, bøger, sølvtøj m.v., så tabene blev ikke nær så store som
ved den forrige brand.
Opførelsen
af det tredje Christiansborg (Fotografi fra 1914)
Tredje Christiansborg
Tiderne var nu meget anderledes end ved den sidste
genopførelse i 1906. Der var indført demokrati og talrige partier og
interessegrupper havde holdninger til, hvordan det næste Christiansborg skulle
se ud. Det politiske billede var præget af spændinger mellem Højre og Forenede
Venstre, og de to grupper havde forskelligt syn navnlig på sammenblandingen af
kongeslot og parlamentsbygning.
Planer om genopbygning
Umiddelbart efter branden skulle der skaffes alternative
hjemsteder til Christiansborgs institutioner, men man regnede med at det blev
kortvarigt og midlertidigt, da der blev hurtigt sendt bud efter den danskfødte
arkitekt Theophilus Hansen, som blev bedt om et forslag til et nyt slot.
Landstinget afviste imidlertid Hansens forslag, og på trods
af, at han forsøgte at modificere det, blev han sat ud af spillet, da man i 1887
vedtog en lov om en åben konkurrence. Theophilus Hansen havde svært ved at
acceptere dette afslag, og han indsendte de følgende år flere oplæg, som blev
stadig mere urealistiske.
Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag, og man
prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af Ferdinand
Meldahl og Albert Jensen var ganske lovende, men af forskellige praktiske og
politiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før systemskiftet i 1901, hvor
Venstre dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen, og den 6.
oktober 1903 vedtog Rigsdagen en lov, hvori det hed at Christiansborg Slot
bliver at genopføre således, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller
adskilt, de fornødne bygninger dels til brug for kongen for repræsentation og
lignende øjemed, dels til brug for Rigsdagen. Der blev nedsat en kommission og
iværksat endnu en konkurrence på trods af stadige diskussioner om, hvad
Christiansborg egentlig skulle indeholde. Den store anstødssten var
sammenblandingen af rigsdag og kongeslot, som mødte kraftig kritik både fra
politisk hold, idet Rigsdagens medlemmer ikke ville bo som gæster i kongens
slot, og dels fra artitekter, som fremførte, at de forskellige funktioner burde
fordeles på forskellige bygninger med forskellige arkitektoniske udtryk.
Kommissionen havde 26 medlemmer, men kun få af disse – fem – var arkitekter. De
fem arkitekter var professorerne Hans J. Holm, Ferdinand Meldahl og H.B. Storck,
Ulrik Plesner samt Axel Berg.
Konkurrencen 1904-05
Trods kritikken blev konkurrencen gennemført 1904-05. Ifølge
arkitekten Carl Brummer, som havde citatet fra Hans J. Holms assistent Jesper
Tvede, udtalte Hans J. Holm ved den første ophængning af de indkomne forslag:
"Nu gælder det ikke om at finde det bedste Projekt, men om at finde, hvem
der staar bagved Projekterne, for at vi kan faa den rette Mand til at bygge
Slottet." Holm hentydede til arkitekt Martin Nyrop som den "rette
mand", og konkurrencen om slottet blev i høj grad en afspejling af tidens
konflikt mellem de historicistiske arkitekter, som Meldahl repræsenterede, og nationalromantikerne,
som Nyrop tilhørte. Carl Brummer havde arbejdet for Meldahl, men identificerede
sig ikke med nogen af fløjene.
Deltagerne i konkurrencen deltog anonymt. Martin Nyrops projekt
viste sig at være overraskende ringe. Kommissionen præmierede tre projekter i
første række og to projekter i anden række. I første række kom de tre bidrag
fra Martin Nyrop, Andreas Clemmensen og Thorvald Jørgensen. I anden række var
de præmierede bidrag et projekt af Christian Sylow og Vilhelm Fischer og et af
Carl Brummer og V.J. Mørk-Hansen. Ifølge Brummer selv blev hans og og
Mørk-Hansens anonymitet brudt ved en indiskretion. Kommissionen havde gættet
på, at Brummers og Mørk-Hansens projekt var tegnet af Johannes Magdahl Nielsen,
og placeret det i første række, men da den opdagede dets egentlige ophavsmænd,
blev det skudt ned i anden række. Brummer fortæller, at han havde ladet sit og
Mørk-Hansens projekt fotografere og vist fotografierne til arkitekt Caspar
Leuning Borch. Borch var imidlertid ven med Axel Berg, til hvem han afslørede
projektets ophav.
Kun de tre arkitekter med bidrag præmieret i første række
blev inviteret til at gå videre med projekterne. De indsendte projekter kunne
ifølge betingelserne ikke offentliggøres. Denne bestemmelse vakte stor kritik i
offentligheden, og bl.a. Mørk-Hansen og Brummer indrykkede 8. april 1905 et
læserbrev i Nationaltidende, hvori de forlangte en offentlig udstilling af projekterne.
Kritikken fik effekt, og allerede i slutningen af april blev en udstilling
arrangeret. Offentliggørelsen medførte, at Brummer og Mørk-Hansens projekt blev
udpeget som det bedste af flere dagblade. Christian Brandstrup roste i Politiken
21. april 1905 projektet i høje toner og fandt, at det var begået en
"haarrejsende Uretfærdighed" mod Brummer og Mørk-Hansen. Også Berlingske
Tidendes var i sin omtale 9. maj 1905 kritisk over for tilsidesættelsen af de
to arkitekters slotsprojekt. Politiken afholdt en afstemning blandt sine
læsere. Den fik 1464 besvarelser, hvoraf de fleste talte for endnu en
konkurrence. Med hensyn til projekterne, blev Brummer og Mørk-Hansens projekt
sejrherre med 774 stemmer. Thorvald Jørgensens fik 366 stemmer, mens Andreas
Clemmensen måtte nøjes med 78.
I Brummer og Mørk-Hansens projekt var facaden mod
Slotspladsen en reduceret version af C.F. Hansens slotsfacade – dog med rigere
skulpturel dekoration -, mens facaden mod ridebanen var betydeligt mere barok.
Denne facade skulle have to halvrunde risalitter som afslutning på sidefløjene,
der blev forbundet af en lavere fløj med galleri og attika. Taget var valmtag
mod Slotspladsen, men mansardtag mod ridebanen. Slottet skulle have et tårn som
det første Christiansborg med et spir inspireret af Christians Kirkes. De to
arkitekter havde i 1903 foretaget en rejse til Tyskland for at få indtryk af
slotte, som kunne omsættes til et ny Christiansborg. I sin anmeldelse i
Berlingske Tidende 26. april 1905 var også kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher
begejstret for den barokke virkning i Brummers og Mørk-Hansens projekt. På
grund af den vedvarende kritik at konkurrencens resultater afholdt Akademisk
Arkitektforening et møde om emnet, hvor også P.V. Jensen Klint meldte sig i
koret af kritikere og gav sin tilslutning til Brummer-Mørk-Hansen-projektet.
Det endte med, at man i april 1906 vedtog Thorvald
Jørgensens forslag på trods af mange højlydte protester mod både bygningens
udseende og indhold.
Resultatet var, at slottet skulle indeholde de samme
funktioner som før branden: Rigsdagen, Højesteret og de omdiskuterede
repræsentationslokaler for kongen. Kongens lokaler var først tænkt udelukkende
til repræsentative formål, men det ændrede sig da Christian X efter sin
tiltræden i 1912 meddelte, at han gerne ville have bolig på slottet og flytte
ind. I 1922, da opførelsen var i gang, ændrede kongen dog mening – formodentlig
som efterspil til Påskekrisen – og besluttede nu, at han alligevel ville blive
boende på Amalienborg. Arbejdet med repræsentationslokalerne fortsatte dog med
mindre ændringer.
Opførelsen
Man begyndte opførelsen af det tredje Christiansborg i
efteråret 1906, godt 20 år efter det var brændt. Det blev bygget på samme
fundament – og til dels med samme ydermure – som de to foregående slotte; det
er i det hele taget beundringsværdigt, at disse dele af ydermurene fra 1736 har
overlevet to store brande og nu indgår i deres tredje slot.
Den første tid gik med at nedrive de dele af ruinen, som
ikke skulle genanvendes, og den 15. november 1907 blev grundstenen lagt.
Derefter begyndte murerarbejdet, men det betød ikke, at projektet var fastlagt.
Dels kom der nogle teknisk betingede ændringer som f.eks. overdækningen af
ruinerne fra Københavns Slot, opførelsen af en fælles varmecentral eller
tilpasninger af trafikforholdene. Men de mest synlige ændringer kom fra
Thorvald Jørgensen selv, hvoraf særlig tre beslutninger ændrede væsentligt på
bygningens udseende: De karakteristiske buede risalitter (fremspring) mod
Slotspladsen blev tilføjet, facadebeklædningen blev ændret fra puds til granit,
og taget ændredes fra valmtag til mansardtag.Stilen endte med at blive mere
udpræget nybarok, og bygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets
betydning som rigets politiske midtpunkt.
Fra politisk hold kom specielt den indre indretning ud i
stormfulde diskussioner, både hvad angår rumfordeling og udsmykning. Også
kongens skiftende holdninger til sin residens gav ændringer i projektet.
Arbejdskampe stødte også til arkitektens problemer, første gang i oktober 1910,
da murerarbejdsmændene gik i strejke, og siden kom det til flere
arbejdsnedlæggelser blandt murere og elektrikere.
Arbejdet skred dog alligevel fremad, og da grundlovsændringen
i 1915 forøgede antallet af medlemmer i rigsdagen, koncentrerede man sig om at
få rigsdagsfløjen færdig til indflytning ved det næstkommende valg i 1918.
Højesteret kunne tage sine lokaler i brug i 1919. Bygningen blev formelt
overdraget til staten den 16. december 1927, men var da endnu ikke færdig.
Kongen kunne tage sine repræsentationslokaler i anvendelse den 12. januar 1928,
og hermed blev slottet officielt anset som færdigt.
Der blev dog snart foretaget yderligere ændringer, som da
man i 1934 satte to ekstra kroner på tårnet og i 1937 udskiftede det sorte tegltag
med kobber.
Bygningsbeskrivelse
Oversigt over slottet og omgivende bygninger
1: Slottet; 2: Kongeporten; 3: Slotspladsen; 4: Indre Slotsgård; 5: Indgang til
Folketinget;
6: Rigsdagsgården; 7: Hofteatret/Teatermuseet; 8: Staldene og
Vognmuseet; 9: Marmorbroen;
10: Ridebanen; 11: Ridehuset; 12: Thorvaldsens
Museum; 13: Indgang til Højesteret;
14: Dronningeporten, Indgang til De
Kongelige Repræsentationslokaler;
15: Slotskirken; 16: Prins Jørgens Gård
Slotsbygningen er trefløjet og gennemskæres af to porte:
Kongeporten og Dronningeporten, som forbinder den indre slotsgård med
henholdsvis Slotspladsen og Prins Jørgens Gård. Kongeporten har ikke så megen
funktion, da ingen af slottets hovedafsnit har indgang herfra; dog har
Kongeporten indgangen til den underjordiske udstilling af de gamle slotsruiner.
Dronningeporten er hovedindgang til de kongelige lokaler i nordfløjen.
Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård og her
har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog
nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen. Indgangen
til Folketinget er placeret i Rigsdagsgården.
Slottet er forbundet til de omgivne bygninger med tre
løngangsbygninger: Mod Slotskirken finder man Kirkeløngangen, og i
Rigsdagsgården findes dels Kavalerløngangen (også kaldet Zahlkammerbygningen
eller Kancelliløngangen), som danner forbindelse til det gamle Rigsarkiv, og
dels Kunstkammerløngangen. Løngangsbygningerne i Rigsdagsgården blev i det
tredje Christiansborg indrettet med lejligheder til formændene for de to
rigsdagskamre.
Tårnet er med sine 106 meter det højeste i København (knap
en meter højere end tårnet på Københavns Rådhus). Formen udstrålede oprindelig
en massiv tyngde, men udtrykket ændredes noget i 1934 da man tilføjede en
vindfløj og to ekstra kroner. Skelettet er støbt i jernbeton og er noget af det
ældste betonbyggeri der findes i Danmark.
Materialer og
udsmykning
Facaderne er beklædt med granit; dog med undtagelse af de
nedre etager i Prins Jørgens gård, hvor man har valgt at bruge sandsten som
blev genanvendt fra det tidligere slot. Granit har den fordel at det er meget
vejrbestandigt og stort set vedligeholdelsesfrit, men samtidig medfører det dog
at de dekorative elementer er ret grove, da denne sten ikke egner sig til
udhugning af finere detaljer. På stue- og kælderetagen er der anvendt sten som
på opfordring blev samlet og indleveret fra over 700 forskellige sogne i
Danmark. De mange forskellige sten giver et vist farvespil som understreges af,
at ydersiden af stene er groft tilhuggede og derfor har en naturlig ru
overflade.
Det meste af stenhuggerarbejdet til facadens ornamentering
er frembragt af billedhuggeren Anders Bundgaard. Over hvert vindue i det meste
af stueetagen (Prins Jørgens Gård undtaget) er placeret granitmasker af
fremtrædende mænd i den danske historie (heriblandt bl.a. Absalon, Tycho Brahe,
Grundtvig, Blicher, Tietgen og Dalgas). I flokken finder man også
grundlovsfædrene som alle er placeret omkring Folketingets indgang i
Rigsdagsgården. Over indgangen til Folketinget finder man fire atlanter i
granit som bærer balkonen ovenover; dette indgangsparti betegnes folkeligt som
"Smertens Port".
Figurrækkens oprindelige navn var "Det Daglige
Slid" og skulle udgøre en stærk komposition som modspil til det tunge
granitslot. Men de fortvivlede stenansigter skabte så stor forfærdelse ved
deres afsløring, at der blev indsamlet penge til deres borthugning. Figurerne
eksisterer dog endnu og er i folkemunde blevet navngivet som
"Ørepine", "Hovedpine", "Mavepine" og
"Tandpine".
Indvendig indretning
Slottet er i grove træk delt på midten med Folketingets
lokaler i sydfløjen og Kongehusets lokaler i nordfløjen. Der er seks etager,
ligesom de tidligere slotte, men de er anderledes fordelt. Hovedetagen er 1.
salen, Beletagen, som i begge fløje indeholder de mest betydelige rum.
Kongefløjen indeholder udover De Kongelige
Repræsentationslokaler desuden Højesteret, som ligger i stueetagen, samt Statsministeriet,
som er placeret i de lokaler, som oprindelig var tænkt som monarkens private
lejlighed oven over De Kongelige Repræsentationslokaler.
Folketinget
I rigsdagsfløjen er der en gennemgående vandrehal som
afsluttes i øst af Folketingssalen og i vest af den tidligere Landstingssal.
Langs Vandrehallen er der forskellige lokaler såsom formandens værelse og
Folketingets sekretariat.,
Folketingssalen med besøgende på kulturnatten
Folketingssalen
Salen blev indviet i 1918 hvor man afholdt det første møde
den 28. maj. Medlemmernes stole er placeret i hesteskoformede rækker med
formands- og talerstolen i midten mod ydervæggen til slotspladsen. Til siderne
er der loger i flere etager som er fordelt til bl.a. pressen, kongehuset,
tidligere medlemmer og offentligheden. Talerstolen er fremstillet af én stor
egestamme som oprindelig har været en del af en stubmølle på Møn.
Folketingssalen rækker gennem tre etager og interiøret præges af væggenes egetræspaneler
og de store stukarbejder på overvæggene og i loftet. På væggen bag talerstolen
er der dels de store afstemningstavler og dels et billedtæppe fremstillet af
kunstneren Berit Hjelholt. På den modsatte væg hænger to landsskabsmalerier som
er udført af Olaf Rude.
Medlemmerne har faste pladser og man forsøger at fordele dem efter politisk
observans så "venstre-" og "højreorienterede" sidder til
hhv. venstre og højre (set fra talerstolen). Derudover fordeles pladserne
typisk så ordførere og medlemmer med høj anciennitet sidder forrest og nærmest
talerstolen. Fordelingen bliver således vanskeligere jo flere forskellige
partier der er repræsenteret og ligeledes hvis der skal skaffes flere pladser
til ministre som ikke er folketingsmedlemmer.
Dronningeporten er hovedadgangen
til De Kongelige Repræsentationslokaler
De Kongelige
Repræsentationslokaler
Kongehusets repræsentationslokaler ligger i kongefløjens
stueetage og på førstesalen. Lokalerne bruges af Kongehuset til officielle
arrangementer som gallamiddage, aftenselskaber, nytårskur, ambassadør-modtagelser,
audienser og statsråd.
Der er adgang til De Kongelige Repræsentationslokaler gennem
Dronningeporten. Herfra fører to hovedtrapper videre op i kongefløjen: Dels
Kongetrappen, som via Drabantsalen udgør hovedadgangen til
Repræsentationslokalerne, dels Dronningetrappen som er mindre, og som fører
videre op til de øvre etager.
I stueetagen for foden af Kongetrappen ligger
Audiensgemakket og Statsrådssalen. På førstesalen ligger blandt andet
Tronsalen, Riddersalen, Taffelsalen, Biblioteket og Alexandersalen.
De Kongelige Repræsentationslokaler rummer malerier,
gobeliner og kunstværker af danske kunstnere som Nicolai Abildgaard, Bertel
Thorvaldsen, C.W. Eckersberg, Laurits Tuxen, Joakim Skovgaard og Bjørn Nørgaard.
Lokalerne rummer desuden adskillige møbler og inventardele, der stammer fra det
andet Christiansborg.
Tronsalen
Den ovale tronsal ligger midt i hovedfløjen ud mod
slotspladsen. Salens to tronstole er tegnet af C.F. Hansen og stammer fra det
andet Christiansborg. Tronsalen anvendes i forbindelse med nytårskuren og til
ambassadørmodtagelser. Desuden er der tradition for, at nytiltrådte regenter
udråbes fra Tronsalens balkon.
Riddersalen
Riddersalen er Christiansborgs største rum med en længde på
40 meter og loftshøjde på 10 meter. Der er plads til cirka 400 spisende gæster
i salen, der anvendes til receptioner, kongelige aftenselskaber og gallamiddage
i forbindelse med statsbesøg.
Loftet er udført med store stukarbejder og malerier af Kræsten
Iversen; marmorgulvet er genbrugt fra Det Kongelige Bibliotek som blev ombygget
i 1910. Da Riddersalen blev opført blev væggene dekoreret med gobeliner fra Rosenborgs
riddersal, men i 2000 blev Dronning Margrethes Gobeliner ophængt. Disse 17
gobeliner med motiver fra Danmarks historie var Dansk Industris gave til Dronning
Margrethe ved hendes 50-års fødselsdag i 1990. Gobelinerne er vævet efter
forlæg af Bjørn Nørgaard. Bjørn Nørgaards skitser og kartoner i naturlig
størrelse blev efterfølgende erhvervet af Kunstmuseet Køge Skitsesamling, hvor
de indgår som en del af de permanente udstillinger.
Alexandersalen
Alexandersalen er opkaldt efter Bertel Thorvaldsens
marmorfrise Alexander den Stores indtog i Babylon, der var opsat på det andet
Christiansborg. Frisen overlevede delvist branden og blev restaureret og
genopsat på det nuværende slot.
Alexandersalen anvendes til mindre receptioner og officielle
middage.
Dronningens håndbibliotek
Kongetrappen
Bygninger omkring
slottet
Bygningskomplekset omkring selve Christiansborg Slot
fremviser de forskellige arkitektoniske stilarter som har været fremherskende
for de tre forskellige slotte.
En ekvipage fra De Kongelige Stalde på Christiansborg
Ridebane.
De Kongelige Stalde
Der har været et betydeligt hestehold på slottet og derfor
også et betydeligt staldanlæg. Det meste af stueetagen i ridebanebygningerne,
inklusiv rundingerne mod Marmorbroen var således staldanlæg med plads til i alt
87 rideheste og 165 køreheste. Dele af dette staldanlæg står endnu uforandret
med sit ekstravagante udstyr af marmorsøjler og marmorkrypper; andre dele er
indrettet til vognmuseum med de gamle hestekøretøjer. Endelig er nogle dele omdannet
til andre formål som kontorer og garager for kongehusets biler. Hestehold er
der stadig med et antal heste som benyttes af Kongehuset. En periode efter 1988
var Københavns Politis Rytteriafdelings heste også opstaldet.
Ridehuset (På balkonen i
baggrunden ses kongestolen)
Ridehuset
Ridehuset ligger i den nordlige ridebanefløj, over for
Hofteatret. Indretningen er stort set ikke ændret siden det blev opført sammen
med det første Christiansborg. Det er opført med kongestol og balkon så
tilskuerede har kunnet overvære de rideøvelser og konkurrencer der blev
afholdt. Kongestolen er bemærkelsesværdig fordi det er af de få bevarede rum
med original indretning fra det første slot.
Ridehuset anvendes fortsat til at træne hestene i De
Kongelige Stalde. Desuden bruges rummet lejlighedsvis til forskellige
kulturelle arrangementer som teater- og operaforestillinger.
Teatersalen i Hofteatret, 2007
Hofteatret
Allerede Københavns Slot havde fået indrettet et teater, men
det var ikke med i det oprindelige Christiansborg. Christian 7. begyndte at få
opført forestillinger i spisesalen og det udviklede sig så man i 1766
besluttede at indrette et egentligt slotsteater. Et rum, som var opført som
seletøjslager, over staldene i den sydlige ridebanefløj blev nu ombygget til
teatersal. Rummet blev indrettet af arkitekten Nicolas-Henri Jardin og indviet
i januar 1767. Man ved ikke meget om det oprindelige udseende, for der kendes
ingen billeder eller detaljerede beskrivelser, og i 1842 blev teatret ombygget.
Det kom efterhånden til at fungere som anneksscene til Det Kongelige Teater og
i 1881 blev det lukket og det meste af inventaret solgt. Siden 1922 har
bygningen huset Teatermuseet i Hofteatret og teatersalen bruges nu
lejlighedsvis til foredrag, tv-udsendelser og teaterforestillinger. http://teatermuseet.dk/
Marmorbroen og
pavillonerne
Marmorbroen over Frederiksholms Kanal er tegnet af Nicolai
Eigtved og opført sammen med det første Christiansborg i perioden 1739-1745.
Det var oprindelig slottets hovedindgang og derfor skulle gøre indtryk på
slottets besøgende. Hvor den lander på Slotsholmen er den flankeret af to
pavilloner smykket med skulpturarbejder som skal give indgangspartiet en
arkitektonisk helhed. Oprindelig var der en stor gitterport monteret mellem
pavillonerne, men da den var fremstillet af jern rustede den med tiden. Den
blev fjernet i 1830'erne.
Broen er bygget af sandsten og har være renoveret adskillige
gange. Den seneste gennemgribende restaurering foregik i perioden 1970-95.
Christiansborg Slotskirke
Slotskirken
Slotskirken hører til de dele af Christiansborg, der står
til rådighed for Kongehuset. Den anvendes til kirkelige ceremonier for
kongefamiliens medlemmer, hovedsageligt dåb, konfirmation og castrum doloris.
Desuden anvendes den af Folketinget til gudstjeneste i forbindelse med Folketingets
åbning.
Allerede på Absalons borg og Københavns Slot var der kirker.
Med opførelsen af det første Christiansborg blev slotskirken flyttet ud i en
selvstændig bygning forbundet med selve slottet ved en løngang. Denne kirke
blev ødelagt under branden i 1794. På trods af en beslutning om nedrive kirken,
blev den genopbygget. Den oprindelige kirkebygning skildte sig ikke ud fra
resten af slottet, så der var intet arkitektonisk, der fremhævede dens
funktion. Det blev anderledes efter C.F. Hansens genrejsning: Nu fik den
kuppel, store ubrudte vægflader og en tempelindgang med fire søjler.
Den 7. juni 1992 udbrød brand i kirken som følge af en nødraket
affyret under pinsekarnevalet. Taget udbrændte og der var betydelige skader på
interiøret og murene. Kirken blev genopført som den havde set ud før branden,
og det var et både vanskeligt og vellykket rekonstruktionsarbejde. Den blev
genindviet af dronning Margrethe den 14. januar 1997.
Thorvaldsens museum
Vogngården
Vogngården var også en del af det første Christiansborg, men
i 1838 overdrog kongen det til indretning af Thorvaldsens Museum. Bygningerne
havde overlevet branden i 1794, men var i dårlig forfatning. Som vogngård havde
den været opdelt i to parallelle fløje som C.F. Hansen lukkede med to endefløje
med køreporte. Bygningen blev totalt ombygget i forbindelse med omdannelsen til
museum.
Se også: http://taarnet.dk/taarnet/
Udsigten er unik og storslået fra Tårnet på Christiansborg
Slot – Københavns højeste tårn, der nu er åben for offentligheden