Logo

Brundlund Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brundlund Slot

 

• Region Syddanmark, Aabenrå Kommune. I byens sydlige del

• Adresse: Brundlund Slot 1, 6200 Aabenraa. Tlf: 74 63 36 49. http://www.brundlund.dk/

• E-mail: brundlund@museum-sonderjylland.dk

• Park og slot offentligt tilgængeligt

• Opført i senmiddelalderen. Ombygget omkring 1600, 1769 og 1805-07

 

Brundlund Slot (Brøndlund Slot), er opført i 1400-tallet til afløsning af byens gamle middelalderlige borg. Dronning Margrete erhvervede Åbenrå i 1411 som led i genoprettelsen af Sønderjylland som kongeligt domæne. Ulykkeligvis døde hun af pest året efter på sit »kongeskib« ud for Flensborg. Projektet blev ikke gennemført. Men Brundlund Slot blev sæde for den kongelige lensmand. Slottet blev ombygget i renæssancestil i begyndelsen af 1600-tallet.

Ældst er de sydvendte hjørnetårne og brohuset, som på middelalderlige fundamenter hidrører fra renæssancens Brundlund.

 

I 1769 blev slottet ombygget af rokokoarkitekten, den sønderjyske bygmester 1. G. Rosenberg. CF Hansen videreførte Rosenbergs ideer om et klassicistisk slot i 1805-07. Mest markant fremtræder C.F. Hansens ombygning af sydgavlen mellem de to hjørnetårne. Her blev slottets svalegang afløst af en søjlebåren arkade, der bærer et lukket udhæng med spidsbuede vinduer. Desuden blev de røde renæssancemure kalket hvide og tagene bortset fra tårnenes flade kobbertage dækket af røde tegl. Således fremtræder det senmiddeladerlige slot i dag som et overordentlig interessant eksempel på C.F. Hansens klassisk inspirerede visioner.

 

Brundlund Slot

 

Brundlund Slot blev anlagt 1411 på en holm i et vådområde syd for byen til afløsning af det samtidigt nedbrudte Aabenraahus. I befæstningen indgik et vandmølleanlæg. Kun porthuset blev opført af sten og senere ombygget til anlæggets hovedhus; først i løbet af 1500-tallet tilføjedes to fæstningsagtige hjørnetårne og et trappetårn. En ombygning 1589-1606 gav huset renæssancekarakter, men i 1805-07 blev det gamle, irregulære anlæg ombygget og moderniseret af C.F. Hansen i nyklassicistisk stil med bl.a. flade tårntage og hvidmalet facadepuds; samtidig fornyedes alt indvendigt. 1470-1997 var Brundlund Slot egnens administrative centrum og embedsbolig for skiftende lens- og amtmænd.

 

Brundlund Slot


Brundlund Slot

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (9 stemmer)
Siden er blevet set 8.519 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her