Clausholm
Barokken er i virkeligheden en videreførelse af renæssancen.
Det kunstneriske og kulturelle tyngdepunkt flyttes fra Firenze til Rom. Som
arkitekturstil tilhører barokken i sit udspring borgerskabet og byerne. Det er
derfor oqså naturligt, at stilen i Danmark falder sammen med borgerskabets sejr
over adelen ved enevældens indførelse i 1660.
Den tidligste form, bruskbarokken, med sine stærkt svungne
former, møder man allerede i 1630'erne i Ellen Marsvins kapel på Holckenhavn.
Barokkens former er massive og alvorsfulde:
Palads eller palæarkitektur, hvor de vigtigste
bygningspartier fremhæves med profilerede rundbuede og trekantede gavle, og
vinduer og døre omgives med fremtrædende indfatninger.
Barokstilen er i sin klassiske inspiration mellemstadiet
mellem den frodige, blomstrende renæssance og den stilrene, alvorlige
klassicisme. Schackenborg og Clausholm i Jylland, Valdemars
Slot på Tåsinqe og Juellinge og Nysø på Sjælland samt Bramsløkke
og Christianssæde på Lolland er nogle af vore fornemste repræsentanter
for barokstilen i herregårdsbyggeriet.
Fredensborg og Frederiksberg Slot er også i en
international sammenhæng storslåede slotsanlæg fra barokken.
Barokhaven
Barokhaven viderefører renæssancens symmetriske ideal. Skønt
inspirationen stadig kom fra Italien, taler man gerne om den franske have, når
et voluminøst barokanlæg skal beskrives. Andre le Notres Versailles blev det
store europæiske forbillede i midten af 1600-tallet. Barokhaven er
karakteristisk ved sin stramme aksefaste opbygning. Det er naturen, der
underlægger sig kulturen. Snorlige linier gennemskærer omkring en hovedakse
anlægget på kryds og tværs. Alleer, fontæner, skulpturer, terrasser og
faconklippede træer og buske kendetegner den franske barokhave.
En lang række danske slotte og herregårde kan fremvise mere
eller mindre velbevarede barokanlæg.
Søholt på Lolland og Villestrup i Himmerland
ejer landets ældste barokhaver fra 1600-tallets sidste del. Førstnævnte er
trods fredning i stærkt forfald, mens det sidstnævnte er blevet smukt istandsat
i de seneste 20 år.
Det første store navn inden for dansk havekunst er Johan
Cornelius Krieger, der i begyndelsen af 1700-tallet anlagde de berømte delvist
bevarede slotshaver for Fr. 4. på Frederiksborg (billede) og Fredensborg.
Ved siden af de her nævnte hører barokhaverne på Clausholm og Engelsholm
i Jylland, Egeskov på Fyn samt Lerchenborg, Holsteinborg
og måske især Ledreborg til landets smukkeste barokhaver. De er alle
anlagt i midten af 1700-tallet, men naturligvis fornyet med tiden.