Region Syddanmark - Sønderborg Kommune
Osbækvej 15, 6440 Augustenborg. 61 74 22 03
Ejer: Thorkild Nissen
138 ha
Stuehuset er opført 1827, stråtækt lade fra 1733. Augustenborg Hovedgård hørte
oprindelig under Augustenborg Slot, der er opført 1770-76 og i dag anvendes som
psykiatrisk hospital.
Augustenborg
Hovedgaard
Augustenborg Slot stammer tilbage fra 1600-tallet.
Ladegården Augustenborg Hovedgaard er opført omkring 1733.
I 1852 blev Augustenborg Slot og Hovedgaard overdraget til
Staten, der solgte hovedgården videre i 1861.
Augustenborg Hovedgaard har en anseelig hovedbygning fra
1800-tallet.
Den augustenborgske slægt var meget tæt på at sætte sig på
kongetitlen, og var i øvrigt en vigtig spiller i grænselandet mellem dansk og
tysk historie.
Augustenborg Slot fra 1770-1776 er enestående, fordi det er
det eneste gamle, helstøbte anlæg, der stadig er bevaret fra hertugdømmerne.
Augustenborg Slot har siden 1920 været et psykiatrisk
hospital.
Hovedbygning
I 1733 opførtes en ny ladegård, kaldet Augustenborg
Hovedgaard, ca. 300 meter fra Augustenborg Slot. Hovedbygningen blev senere
erstattet af en anseelig hovedbygning i en fløj. Bygningen er i en fløj og
hvidkalket med en bred, gennemgående frontspids i to etager. Hovedbygningen er
ikke fredet.
Andre bygninger
Af den oprindelige Augustenborg Hovedgaard står endnu en
stor, stråtækt lade med årstallet 1733. Laden er opført i samme rødgyldne sten
som Augustenborg Slots staldgård.
Desuden står andre avlsbygninger fra 1700-, 1800- og
1900-tallet. Laden er fredet.
Augustenborg Hovedgård 1908
Omgivelser
Det fyrstelige Augustenborg Slot dominerer byen.
Det ældste, kendte Augustenborg blev opført af hertug Ernst
Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg på den nedlagte landsby
Stavnsbøls jorder i 1651. Kort forinden var han blevet gift med Augusta af
Glücksborg, som herregården var opkaldt efter. I denne bygning var der et
kapel, som blev flyttet hertil fra Gammelgård i Ketting sogn. Bygningen var da
et traditionelt udformet herregårdsanlæg med fire fløje og et sydligt tårn med
spir. Et stykke mod øst lå den trefløjede avlsgård. Denne første udgave af
Augustenborg var af bindingsværk.
Siden rev hertug Frederik Christian Vilhelm denne gård ned,
og i 1770-1776 byggede han det nye Augustenborg Slot.
Det store, trefløjede slot er strengt symmetrisk og ellers
holdt i en meget enkel stil. Den gennemgående midterrisalit, der hæver sig over
indgangen og de tre etager, er dog pyntet med sandstensrelieffer og bygherrens
kronede monogram. De store, hvide og gule mure bliver ellers kun brudt af en
kraftig cordongesims mellem stuen og første sal. Taget er af blåsort, glaseret
teglsten.
De yderste dele af sidefløjene er kun i to etager, mens
resten af bygningen er i tre, hvilket også giver nuancer i den ellers enkle
byggestil. De gavle, der tårner sig op over de to mindre etager, er endda
senere gjort højere med brandkamme, så kontrasten er blevet større.
Slottets indvendige udformning er i hovedtræk bevaret, fordi
de lange korridorer har passet fint med slottets senere anvendelser: Det har
fungeret som lazaret, kaserne fra 1865, seminarium fra 1878 og hospital fra
1920.
Ved slottets omdannelse til hospital blev bygningerne
gennemgående istandsat og ombygget i 1930-1932.
På trods af slotsanlæggets høje arkitektoniske og kulturelle
værdi i midten af 1700-tallet, ved man ikke meget om dets opførelse.
Hovedtrækkene er kendte, men man kender ikke alle kunstnerne bag. Byggestilen
var faktisk mere brugt 40 år tidligere, og meget taler da også for, at
opførelsen har været planlagt længe: Den trefløjede avlsgård, der er holdt i
samme stil, blev allerede opført mellem 1733-1764. Mod øst er en muligvis noget
yngre portfløj, der har en lav trekantsfronton med et klokketårn, formet som en
åben, ottekantet trælanterne.
Den hvidpudsede kavalerbygning er fra omkring år 1775-80 og
blev senere hospitalets administrationsbygning. Den skiller sig ud ved at have
detaljer af grønmalet træ. Dette såkaldte "palæ" i slotsparken er
opført i stedet for et gammelt hus af hertug Frederik Christian I til hans
yngre bror. I 1932 blev palæet til overlægebolig. Til palæet knytter sig en
enkel, toetagers bygning og en staldfløj, alt sammen rødkalket.
Den nuværende slotskirke var oprindeligt forbeholdt
hertugen, mens andre folk i sognet måtte bruge Ketting kirke. Kirken er
indrettet i to etager i slottets nordlige sidefløj. Kirkerummet er højt og
smukt med galleri hele vejen rundt og sort/hvide marmorfliser på gulvet. Det
såkaldte baluster-galleri bliver båret af 12 egesøjler, som deler rummet op i
et bredt midterskib og to smalle sideskibe. Herover er endnu en etage med
søjlerækker og stukdekorationer. Rummet er primært præget af klassicismen, men
prædikestolen og alteret, der hænger sammen, er udført i rokokostil ligesom
stuklofterne. Herover troner det tretårnede orgel. I den anden ende af
kirkerummet var hertugens område, som nu bliver brugt til forhal. Kirkens
inventar, altersølv, kalk mv. er skænket til kirken gennem tiden. Nogle af
tingene er helt fra 1500-tallet. Den klassicistiske døbefont af alabast fra
1807 er eksempelvis en gave fra den russiske zar Alexander I (1777-1825).
Augustenborg Slotspark rummer desuden en skulpturpark og
udstillingscenter kaldet Augustiana. Vest for Augustenborg Slot ligger
slotsparken, og mod syd er Augustenborg fjord. I parkens nordlige del, hvor der
tidligere var frugthave, blev der i 1930-1932 opført fire store
hospitalsbygninger. Det helstøbte anlæg fik naturligvis ikke lov til at blive
stående uanfægtet, og både boliger og erhvervsbygninger er skudt op omkring
området. Alligevel kom Augustenborg Slots byggestil til at påvirke
byggeskikkerne på Als og Sundeved langt ind i 1800-tallet. Præstegården fra
1776 er et godt eksempel på, at bygningerne ligner hinanden her omkring. Augustenborg
Slot er fredet.
Ejere af Augustenborg
Hovedgaard
(1651-1689) Ernst Günther af Augustenborg
(1689-1701) Augusta af Glücksborg, gift til Augustenborg
(1701-1714) Frederik Vilhelm af Augustenborg
(1714-1754) Christian August I af Augustenborg
(1754-1794) Frederik Christian I af Augustenborg
(1794-1814) Frederik Christian II af Augustenborg
(1814-1852) Christian August II af Augustenborg
(1852-1861) Den danske stat
(1861-1870) H.Fr. Fenger
(1870-1884) Peter Petersen
(1884-1899) Asmus Chr. Michael Kaufmann
(1899-1920) Preussiske stat
(1920-1924) Danske stat
(1924- )
Eduard Nissen
( - )
Erik Nissen
(1995-
) Thorkild Nissen