Aggersborg kan som strategisk beliggende kongsgård siden
vikingetiden knyttes til dramatiske episoder i vor historie. Den nuværende
hovedbygning er dog, sin skønhed til trods, lidet kongelig. Den smukke
trelængede gård med limfjordsudsigt er opført i midten af 1700-tallet.
• Nordjylland, Hanherred, Løgstør Kommune, 9 km nord for Løgstør
• Aggersborgvej 170, 9670 Løgstør
• Gårdbutik, udstillinger. Økologisk
informationscenter og cafe, Åbent i sæsonen, og efter aftale året rundt.
• Vikingeborgen med plancheudstilling
• Arkitekt Regitse Johnsen og godsejer Gorm Reventlow-Grinling
• 320 ha
•
Hovedbygningens bindingsværkslænger opført 1756-58. Vikingeborgen anlagt
omkring 980.
• Bygningen
Aggersborggård består af et trelænget kompleks opført i
svært egetræsbindingsværk med gennemstukne bjælker og egeknægte under
tagskægget. Et rødt halvalmet tegltag dækker de lave langstrakte bygninger. To
døroverliggere i henholdsvis nord- og sydfløjen er dateret 1756 og 1758. På
døroverliggerne ses bygherrernes initialer, »C.S.-A.M.L.«, for Christen Speitzer
og Anna Margrethe Lund. Sydfløjens sydvestlige del fremtræder grundmuret med en
kælder, der stammer fra den tidligere bygning på stedet. Omtrent midt på
sydfløjen har der tidligere været en port. De tre fløje åbner sig mod vest. Det
antages, at den oprindelige portbygning opført af munkesten har afsluttet
herregårdsanlægget mod vest.
Aggersborg fra nordøst. I centrum ses den mægtige
rekonstruerede ringvold fra Harald Blåtands vikingeborg. Volden måler 240 m i
diameter, og borgen er tre gange så stor som de samtidige aksefaste borganlæg
Fyrkat i Himmerland og Trelleborg på Sjælland I forgrunden til højre Aggersborg
Kirke. Under bevoksningen ved borganlæggets sydvold skimtes avlsgårdsanlægget
til det nuværende Aggersborggård.
• Interiør
I Aggersborggårds hovedbygning arrangeres skiftende
udstillinger af kunsthåndværk. Ved en restaurering i 1991-94 har man afdækket
spor af 1700-tallets væg bemaling. Rummene fremtræder nu i de oprindelige
farver. Desuden er syd- og nordfløjens gamle panelværk, der mestendels stammer
fra Aggersborg Kirke, blevet afrenset, og panelernes oprindelige bemaling med
religiøse motiver er blevet genfremdraget. Det samme gælder døre og
bjælkelofter i nordfløjen.
Endelig skal midtfløjens, østfløjens, mægtige stensatte
bageovn nævnes. Ovnen er stadig i funktion og er sammenbygget med en gruekedel,
der i dag anvendes til ølbrygning.
• Omgivelser
Aggersborggård drives som et økologisk landbrug. Fåreholdet
er med 1001 får et af Danmarks største.
Med al respekt for den smukke bindingsværksgård og slægterne
her, så er det vikingeborgen Aggersborg, der forlener stedet med
Danmarkshistoriens drama. Den nuværende hovedbygning nær Limfjordens bredder
ligger ved vikingeborgens sydvendte indgang, mens dele af avlsgården ligger på
selve borgarealet. Umiddelbart nord for borgvolden knejser den middelalderlige
sognekirke.
Den cirkulære ringvold omkring den mægtige vikingeborg er blevet
rekonstrueret i 1994. I et lille udstillingshus ved kirkegårdsmuren finder man
en plancheudstilling om borgens historie. Borgvolden måler 240 m i diameter.
Inden for volden lå 48 fuldstændig ens huse grupperet i 12 karreer. Borgen blev
gennemskåret af to aksefaste »hovedgader« nord-syd og øst-vest, som fra borgens
centrum ledte frem til borgens fire symmetrisk anbragte porte i hvert
verdenshjørne.
Aggersborg er den største af de fire danske vikingeborge,
som man normalt benævner Trelleborgene efter den først fundne borg, Trelleborg
på Sjælland. De to andre borge, er den begrænset udgravede Nonnebakken i
Odense, og Fyrkat ved Hobro, sidstnævnte med udstilling og et rekonstrueret
hus. Borgenes målfaste konstruktioner er nøjagtig ens, men Aggersborg er, hvad
antallet af huse angår, tre gange større end de øvrige. Borgene er anlagt efter
en samlet plan omkring 980 af den stærke vikingekonge Harald Blåtand. På
Jellingestenen beretter han stolt, at han samlede hele Danmark. Skønt
kristendommen havde en hånd med i spillet, var midlet utvivlsomt de barske
tvangsborge, der som rene magtdemonstrationer blev placeret på strategiske
steder og bygget efter de mest avancerede ingeniørmæssige metoder. Det er næppe
tilfældigt, at den største af borgene lå ved et af Limfjordens smalleste
steder. Herfra kunne de oprørske, fribårne vendelboer holdes i ave, og her
kunne vikingeflåden samles.
VIGTIGE ÅRSTAL
ca. 980 Harald Blåtand anlægger tvangsborgen ved Limfjordens
smalleste sted.
1086 Knud 2. (den Hellige) angribes af vendelboerne ved
Aggersborg.
1441 Kongsgården Aggersborg nedbrændes under et bondeoprør
1756 Opførelsen af den nuværende gård påbegyndes.
• Historie
Tvangsborgen blev siden til en mere beskeden kongsgård. Men
vendelboerne var ikke knægtede. Da Danmarks sidste vikingekonge, Knud (den
Hellige) i 1086 kaldte til ledingsflådens samling i Limfjorden og dertil
behøvede penge, gjorde vendelboerne oprør. De forjog Knud fra hans borg ved
Børglum. Forfulgt af de vrede skarer flygtede kongen sydpå til overgangsstedet
ved Aggersund. Knud og hans nærmeste folk undslap over fjorden. Men en
væsentlig del af hans mænd blev indesluttet på Aggersborg, der blev indtaget og
ødelagt. Knud blev som bekendt siden indhentet af oprørerne og slået ihjel i
Odense.
Borgen blev genopbygget og tilhørte kongen i
1200-1300-tallet. Den nævnes i Valdemars Jordebog fra 1231, og den 14. maj 1272
mødtes Erik Klipping med Børglumbispen på Aggersborg, hvor kongen i et bevaret
originaldokument udstedte vidtgående beføjelser til det nærliggende ø Kloster
(i dag herregården Oxholm)
Der kom dog atter borgerkrig i landet, og i det jyske
herremandsoprør mod Valdemar Atterdag i begyndelsen af 1350'erne blev borgen
nok engang ned brændt. Da Valdemar igen kom ovenpå, måtte en af oprørerne,
Niels Eriksen Gyldenstierne til Ågård, i 1373 forpligte sig til inden et år at
genopbygge kongsgården.
Der gik små 100 år, så var den gal igen i Vendsyssel. I
kølvandet på afsættelsen af kong Erik af Pommeren udbrød der et bondeoprør i
Vendsyssel ledet af den lidet kendte herremand Henrik Tagesen Reventlow.
Oprøret, der begyndte i 1441, var rettet mod den fra Sydtyskland indkaldte nye
konge, Christoffer af Bayern. Gyldenstiernes Ågård blev nedbrændt, så Niels
Eriksens barnebarn »korn af sin gård uden med en stav i sin hånd«. Målet var
dog først og fremmest kongsgårdene, og her blev Aggersborg med tilhørende
lensmand hugget i stumper og stykker. Bondehæren fortsatte over Limfjorden, men
snart vendte lykken. Den krigsvante konge forfulgte bønderne tilbage til Hanherred,
hvor det kom til et afgørende slag. Vist nok for første gang i
Danmarkshistorien søgte forsvarerne at værge sig bag en vognborg. Den mobile
forskansning blev dog sprængt af kongens riddere, og de bønder, der ikke nåede
at flygte, blev alle hugget ned. En folkevise beretter om vendelboernes
sørgelige endeligt svigtet af deres medsammensvorne:
Først rømmed' de
Morsingboer
og så de forrædere af
Thy,
efter da stod de
vendelboer
og ville ikke fly
Henrik Tagesen endte radbrækket på hjul og stejle, og Christoffer
af Bayern vendte tilbage til hyldesten i København. Borgen kom ikke siden til
at spille nogen betydningsfuld rolle, og i 1579 mageskiftede Fr. 2. kongens
gård i Aggersborg til Vibeke Podebusk. Forskellige adelsslægter besad den gamle
kongsgård frem ti11718, hvor forpagter på Kyø Mads Gregers Speitzer købte
Aggersborggård. Sønnen Christen Speitzer arvede gården i 1753 og opførte få år
senere den nye hovedbygning. Forskellige borgerlige slægter ejede
Aggersborggård, indtil den i 1852 blev købt af Jacob Nørgaard (1815-1893).
Nørgaard var bondesøn fra Brovstegnen. Allerede som 14-årig slog han sig på
handel. Det begyndte med huder og skind. Siden kom den unge mand i handelslære
i Ålborg, og efter endt uddannelse drev Nørgaard en fremgangsrig skudehandel på
Norge. Denne handel indbragte ham en så stor fortjeneste, at han i 1852 kunne
købe Aggersborggård for 70.000 rdl. og udskifte handelsmandstitlen med titlen
som proprietær. Nørgaard-slægten ejede Aggersborg i tre generationer eller
næsten 150 år frem til Inger Marie Nørgaards død i 1990. Den nuværende ejer,
Regitse Johnsen, er til gengæld en fjern slægtning af bygherren Christen
Speitzer.
HANS KIRK OG AGGERSBORG
Forfatteren Hans Kirk (1898-1964) har i erindringsbogen
Skyggespil (1953) givet et indtagende billede af livet på og omkring Aggersborg
ved århundredskiftet. Som i hans hovedværker Daglejerne og De ny Tider (1939)
er det de sociale forskelle mellem landarbejderklassen og storbønderne, der
spiller hovedrollen. Men som altid i hans forfatterskab er klassekampen sat ind
i den stemningsfulde nordvest jyske ramme. Hans Kirks mormor, Marie Elisabeth
Nørgaard (1843-1914), var ældste datter af Jacob Nørgaard til Aggersborg.
I
Skyggespil beskrives slægtsgården således:
»Der er noget ærværdigt og samtidigt jævnt over den gode,
gamle gård. De store avlsbygninger er skjult bag en mur, og hovedbygningen
ligger så roligt og hvilende med sin ene længe ud mod Limfjorden. Det tjærede
bindingsværk skinner sort i solen, taget er mosgroet, teglstenene mørkebrune af
ælde, og bierne summer i lindetræets løv. Og fra haven og engene står der en
sval luft omkring gården«.