• Sydvestsjælland, Skælskør Kommune, 14 km øst for Skælskør
Adresse: Ørslevvej 334, 4243 Rude. Telefon: 55 45 90 05
• Offentlig adgang til park og gårdsplads. Adgang til dele
af hovedbygningen efter forudgående aftale
• Greve Ulrich Holstein-Holsteinborg
• 1.444 ha inkl. sædegårdene Fuirendal og Snedinge
• Opført 1598-1651. Ombygget 1771-81. Kirke og den nordlige
del af portfløjen indrettet 1728. Restaureret 1848-50 og 1949-55
Det mægtige gods Holsteinborg ligger ud til den kønne
landevej, der fra Skælskør løber langs kysten mod øst. Fra vejen er der
betagende udsigter over Smålandshavet, og ved godset Holsteinborg løber vejen
over i en alle af anseelig ælde. Holsteinborg fremtræder i det ydre som et
renæssanceanlæg, der mod haven er ombygget i klassicistisk stil. Der er
offentlig adgang til den smukke park øst for hovedbygningen.
VIGTIGE ÅRSTAL
1357 Hovedgården Bråde under Roskilde bispestol.
1536 Godset konfiskeres af kronen.
1562 Niels Trolle mageskifter sig til godset med Fr. 2.
1582 Bråde omdøbes til Trolholm.
1707 Ulrik Adolph von Holstein til Fuirendal køber Trolholm.
• Bygningen
Under navnet Trolholm blev det nuværende firlængede kompleks
med omgivende ladegårdsanlæg opført i første halvdel af 1600-tallet. En
inskriptionstavle over den vestvendte port beretter, at bygningsværket er
påbegyndt af Børge Tralle og efter hans død i 1610 fortsat og afsluttet af
rigsråd Niels Trolle i 1648. Kigger man nærmere efter, er bygningshistorien dog
ret kompliceret, men dokumenteret af gårdens mange tavler og årstal i murankre
og en stilhistorie, der fra gotikken via renæssancen og barokken når frem til
klassicismen.
Mod vest, vendt mod den store gårdsplads, står man over for
en renæssancefacade med svungne gavle og to spirprydede hjørnetårne. Det
sydlige tårn bærer årstallet 1642, mens det nordlige ifølge sine murankre først
har stået færdigt i 1649, året efter at Tralle indsatte sin indvielsestavle
over porten. Den store agerumslade mod nordvest langs den bevarede voldgrav
bærer årstallet 1651, det år hele komplekset stod færdigt. Den sydlige
kamtakkede ladegårdsbygning dateres til 1647, men et nærmere eftersyn fra
havesiden afslører, at murværket her, ud mod den sydlige voldgravsrest, er
langt ældre, formentlig af middelalderlig oprindelse.
Hovedbygningen består af fire sammenbyggede fløje i to
etager. Når man fra renæssancens portfløj med røde blotlagte teglsten og
kurvehangsbuede vinduer træder ind i den indre borggård, står man pludselig i
centrum af et klassicistisk anlæg: gule mure med regelmæssigt anbragte
rektangulære vinduer under et sort glaseret tegltag. Havesiden, omend kun
delvist pudset, fremtræder også som et klassicistisk anlæg. Dette møde mellem
to stilarter skyldes en fuldstændig renovering i 1777-81 af bygningen ved
arkitekten G.E. Rosenberg, der såvel i det ydre som det indre søgte at ændre
bygningen til tidens moderne klassicistiske stil.
I borggården læses på nordfløjens murankre årstallet 1598,
formentlig det år Børge Trolle begyndte opførelsen. En våbentavle i sandsten på
østfløjen bærer bygherren Niels Troiles og hustru Helle Rosenkrantz' våben og
årstallet 1639 og fortæller om denne fløjs færdiggørelse. Derimod vidner tavlen
på gårdsiden af vestfløjen med årstallet 1725 alene om det år, da Ulrik
Holstein blev tildelt elefantridderordenen.
Få år senere, i 1728, indviedes i vestfløjen kirken, der i
dag er sognekirke for Holsteinborg Sogn. Holsteinborg blev i midten af
1800-tallet underkastet en restaurering, der søgte at rette op på
stilforvirringen. Den gode G.F. Hetsch forsøgte sig på Holsteinborg med en
ensartet historisk stil. Gavlene blev omsat med gotikkens kamtakker, og
murværket blev dækket af gråt cementpuds.
I 1949-55 blev Holsteinborgs forskellige byggeperioder og
stiludtryk genfremdraget ved Hans Henrik Enggvists grundige restaurering.
Hetschs gotiske gavle, som man kan se på så mange andre danske herregårde, er
atter væk. Renæssancegavlene er tilbage på vestfacaden, og mod haven følger
gavlafslutningerne taghældningen.
Sandstenstavle mod gårdsiden på Holsteinborgs portfløj.
Tavlen, der er dateret 1725, hylder med en latinsk inskription Ulrich Adolph
Holstein og hustru Christine Sophie Holstein. T.v fremhæves, at Holstein som
storkansler har fået tildelt elefantridderordenen, mens hustruens måske største
fortjeneste er, at hun, født Reventlow, var søster til kongens, Fr 4.'s anden
hustru Anne Sophie Reventlow. Holstein og Reventlows våbenskjolde fremholdes af
herolder
• Interiør
Det indre er præget af G.E. Rosenbergs ombygning. Der er en
del ligheder med hans virke på det østfynske gods Juelsberg nord for Nyborg.
Som på Juelsberg stod Rosenberg for indretningen og i hans egenskab af direktør
for Det kgl. Møbelmagasin også for valget af inventar.
Karakteristisk er havestuen i østfløjen, der med lys fra begge
sider dækker hele bygningens bredde. Dertil kommer fornemt panelværk, klassiske
døre og loftsstukkatur. I vestfløjen fremvises H.C. Andersens værelse fra hans
mange besøg på Holsteinborg i midten af 1800-tallet.
Kirken blev indviet den 9. august 1728.
Den dækker begge etager i den nordlige del af vestfløjen med
indgang fra portgennemkørslen. Den er helt præget af baroktidens
kirkeindretning. I stukloftet ses Holsteinog Reventlow-familiernes våben med
henvisning til kirkens grundlægger og dennes hustru. Et herskabsgalleri båret
af marmorerede træsøjler dominerer rummets tre vægge, mens alteret med Hendrik
Krocks altermaleri fra Gethsemane Have dækker kirkerummets nordvæg.
• Omgivelser
Holsteinborgs voldgravssystem er kun bevaret på nordsiden og
omkring avlsgårdsanlægget. Via en stensat bro når man frem til
indkørselsporten. Denne flankeres af to ejendommelige hovedløse skjoldbærere.
der symboliserer den hovedløse trold i Trollernes våben. Murene bagved
fremtræder med skydeskår og rum til vindebroens ikke længere eksisterende
hejseværk. To skjoldbærende løver flankerer vestporten til gårdspladsen. Her er
opsat en skålsten fra oldtiden og en vildtbanepæl fra 1700-tallet med Fr. 5.'s
initialer.
Holsteinborgs park breder sig øst for hovedbygningen. Fra
parken er der smukke udsigter over Smålandshavet og Karrebæksminde Bugt.
Barokhaven er anlagt i 1725 med parallelle aksefaste alleer, hvoraf den
længste, en 2 km lang lindealle, strækker sig i østlig retning fra
hovedbygningens midtpunkt. Den sydlige del af parken med plæner og fritstående
træer er omlagt til en landskabelig have ved arkitekterne H. Flint og Edvard
Glæsel i henholdsvis 1865 og 1892.
Til Holsteinborg Gods hører hovedgården Snedinge godt 3 km
mod vest. Gården nås via alleen fra Holsteinborg. Snedinge blev erhvervet af
Niels Trolle i 1656, og fra hans søn overgik den i 1707 til den nyetablerede
godsejer på Trolholm, Ulrik A. Holstein. Siden har godset fulgt Holsteinborg.
Snedinges kamtakkede ladebygninger stammer fra 1643. I en senere tilføjet stald- og
mandskabsfløj er indrettet det såkaldte Museum for landbrugskultur og -erhverv
bestyret af Skelskør Museumsforening.
Holsteinborg Park er et af Sydsjællands smukkeste offentligt
tilgængelige haverum. De prægtige linde- og bøgealleer stammer delvist fra det
oprindelige barokanlæg fra 1725.
Holsteinborg
omkring 1870
• Historie
Hvor godset og dets storslåede parkanlæg i dag breder sig,
stod i 1200-tallet et mindre fyrsteligt borganlæg, der på dette strategiske
sted skulle beskytte den sydsjællandske kyst I 1562 erhvervede Niels Trolle
(d.æ.) borgen ved et mageskifte med Fr. 2. Niels var bror til den mere kendte
Herluf Trolle, der også gennemførte interessante bytteforretninger med kongen
(Herlufsholm/Frederiksborg). Trolleslægten opførte det nuværende anlæg, Trolholm,
1598-1651.
Den 16. juni 1707 købte amtmand i Flensborg, senere
storkansler Ulrik Adolph Holstein, Trolholm. Han havde syv år tidligere af
kongen fået foræret nabogodset Fuirendal. To dage efter overtagelsen af
Trolholm købte Holstein Sned inge gods, og dermed var grundlaget skabt for
oprettelsen af grevskabet Holsteinborg i 1708, en af Sjællands store gods
koncentrationer i 1700-tallet.
Slægtens medlemmer indtog ikke nogen fremtrædende plads i
landboreformperioden. Men påvirket af nære relationer til A. P. Bernstorff og
Reventlow-familien udmærkede Holsteinerne sig ved reformer på deres
sydsjællandske godsdomæne: Landbruget blev moderniseret, hoveriet blev
afskaffet, og skoler blev oprettet for egnens bønder. Dertil kom initiativet
til Danmarks første sparekasse i 1810 og anlæggelsen af mindre
fabriksvirksomheder til gavn for lokalsamfundets overskudsbefolkning.
Skønt en kort tid separeret ved arvedeling i kølvandet på lensloven
af 1919 tilhører de tre godser fortsat Holsteinslægten.
Ejere af Holsteinborg
(1357-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1562) Kronen
(1562-1570) Niels Trolle
(1570-1582) Jakob Nielsen Trolle / Børge Nielsen Trolle /
Anne Nielsdatter Trolle
(1582-1610) Børge Nielsen Trolle
(1610-1615) Anna Povlsdatter Munk gift Trolle
(1615-1667) Niels Børgesen Trolle
(1667-1676) Børge Nielsen Trolle
(1676-1707) Anders Nielsen Trolle
(1707-1737) Ulrich Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1737-1749) Frederik Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1749-1759) Christoph Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1759-1760) Cay Joachim Detlev lensgreve
Holstein-Holsteinborg
(1760-1796) Heinrich lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1796-1836) Frederik Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1836-1892) Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve
Holstein-Holsteinborg
(1892-1924) Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve
Holstein-Holsteinborg
(1924-1945) Bent lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1945-1965) Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve
Holstein-Holsteinborg
(1965-1977) Ib lensgreve Holstein-Holsteinborg
(1977-20xx) Ulrich (lens)greve Holstein-Holsteinborg
Holsteinborg set lidt
fra oven