Siden 1735, hvor prinsesse Sophie Hedevig testamenterede
Højstrup til Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, har Højstrup fungeret som avls-
og forpagtergård under Vemmetofte Klosters gods.
Dronning Charlotte Amalie lod et teglhængt stuehus i to
etager i rød grundmur med to tilhørende sidefløje i bindingsværk opføre som ny
hovedbygning på Højstrup efter sin overtagelse i 1678.
Højstrup blev folkekendt, da J.L. Heiberg lod dele af
"Elverhøi" foregå på netop denne herregård.
Højstrups nuværende hovedbygning blev opført mellem 1866 og
1868 og er en enetages bygning i villastil med frontspids.
Højstrup
Højstrupvej 10
4673 Rødvig Stevns
Region Sjælland - Stevns kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Vemmetofte Kloster (erhvervsdrivende fond)
Godsets størrelse: 319.2 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Tryggevælde
Højstrup hører under Vemmetofte Kloster. Se Vemmetofte Kloster
Hovedbygning
Da dronning Margrethe overtog Højstrup omkring år 1400 var
gården befæstet. Ligesom ved andre borganlæg i denne periode udgjorde et
stenhus da fæstningens kerne.
I 1617 blev Højstrup lagt under Tryggevælde, og lensmanden
derved fik besked på at nedrive et forfaldent tårn på Højstrup mellem 1618 og
1619. Ligeledes var Højstrups hovedbygning i forfald, hvilket skyldtes, at
lensmændene for egen regning havde skullet vedligeholde bygningerne.
Dronning Charlotte Amalie lod en ny hovedbygning opføre ved
Højstrup efter sin overtagelse i 1678. Denne var et teglhængt stuehus i to
etager anlagt i rød grundmur med to sidelænger i bindingsværk. Nordøst for
denne hovedbygning var kun bygningsrester fra den tidligere hovedbygning
tilbage.
Den hovedbygning, som stadig står i 2013, blev opført mellem
1866 og 1868 og er en enetages bygning i villastil med frontspids.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1617 var kun avlsgårdens stald, kornhus og et øvrigt hus i
nogenlunde stand ved Højstrup. Alle disse bygninger var anlagt i bindingsværk.
Til sin nye hovedbygning lod dronning Charlotte Amalie to
længer af bindingsværk til kornlade og kostald samt en tredje længe til
hestestald opføre. Disse stod dog først færdige efter hendes død i 1714.
Nye avlsbygninger er senere blevet opført i 1750, 1870,
1910, 1936 og 1981.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Muligvis er to damme ved gården levninger af ældre
voldgrave, men det vides ikke med sikkerhed.
Ejerhistorie
Højstrup, der er opkaldt efter landsbyen ved samme navn,
nævnes første gang i kilderne i 1356, hvor gården tilhørte Jep Olufsen Lunge.
Han var medlem af en af Sjællands mest ansete adelsslægter, som besad Højstrup
frem til 1400. Netop dette år havde Jep Olufsen Lunges søn, Folmer Jepsen Lunge
lånt en hel del penge af Margrethe I (1353-1412), hvor han som sikkerhed
stillede hende Højstrup, møllen og de omliggende fæstegårde i pant. Dronningen
var en stor godsindkøber og specielt var hun interesseret i adelens gårde -
derfor også Højstrup, som hun endeligt fik skøde på i 1406.
Med få undtagelser forblev Højstrup efter dronning
Margrethes overtagelse et selvstændigt len frem til 1617. Lenet blev i denne
periode drevet af kongelige lensmænd, og yderligere blev Højstrup anvendt som
pant til de adelsfolk, der havde ydet lån til Kronen.
Anne Meinstorf, der var hofmesterinde for dronning Christine
og dronning Elisabeth, kom i besiddelse af Højstrup len i begyndelsen af
1500-tallet. Hun kom fra en mægtig slægt og havde yderligere forbedret sin
position gennem sit ægteskab med Holger Eriksen Rosenkrantz, der var død ved
hendes overtagelse af Højstrup. Christian II (1481-1559) tog dog lenet fra hende,
dels fordi bønderne havde klaget over hende, dels fordi hun havde irettesat ham
på grund af hans velkendte affære med elskerinden Dyveke. Efter Christian II's
flugt og Frederik I's (1471-1533) tronbestigelse i 1523 fik Anne Meinstorf dog
tilbageleveret Højstrup.
I 1534 begyndte Grevens Fejde (1534-36), og den 20. januar
1535 indkaldte grev Christoffer til stændermøde i Ringsted. Anne Meinstorf var
den eneste adelige, der deltog i mødet, hvor hun rasede over almuens røven og
plyndren af landet. Herefter blev hun overfaldet og myrdet af folkemængden, og
Højstrup, som efterfølgende blev plyndret af borgerne i Køge, overgik til
hendes svigersøn, Chr. Friis.
I 1555 fik Erik Valkendorf Højstrup len som livsvarigt
pantelen. Han blev senere landskendt for sin optræden i J. L. Heibergs
"Elverhøi", hvor han optrådte som herre af Højstrup.
Højstrup blev lagt under herregården Tryggevælde i 1617.
Efter forgæves forsøg på at bortsælge gården valgte Kronen i 1621 at nedlægge
den, da den var forfalden. Gårdens jorder blev herefter fordelt på fire
nyoprettede bondegårde, hvor fire bønder lod opføre nye bygninger fritaget fra
ægt og arbejde (hoveri) for livstid. Disse fire gårde forblev under Kronen
indtil tiden efter Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-60), hvor de blev
udlagt til Kronens kreditor, Joachim Irgens.
I 1660'erne kom disse fire gårde under herregården Gjorslev.
Da dronning Charlotte Amalie overtog Gjorslev gods i 1678, blev Højstrup
genoprettet som hovedgård. Hun genopførte Højstrups hovedbygning og nedlagde de
fire bøndergårde. Højstrups havde da 60 fæstegårde under sig, der udgjorde 454
tønder hartkorn.
Ved dronningens død i 1714 arvede prins Carl Højstrup. Trods
prinsens protest blev Højstrup i 1719 lagt under det kongelige ryttergods, og
dermed blev gården indrettet til underhold af det nationale rytteri. Efter
prinsens død i 1729 overgik Højstrup til hans søster, prinsesse Sophie Hedevig,
der i sit testamente skænkede Højstrup og Vemmetofte til oprettelse af et
adeligt jomfrukloster til evig tid.
Højstrup fungerer i 2013 som avls- og forpagtergård under
Vemmetofte Kloster gods, som består af hovedgårdene Vemmetofte, Højstrup og
Marelundsgård.
Ejerrække
( -1387) Jep Olufsen Lunge
(1387-1406) Folmer Jepsen Lunge
(1406- )
Kronen
(1664-1675) Joachim Irgens
(1675-1678) Slægten Irgens
(1678-1714) Dronning Charlotte Amalie
(1714-1729) Prins Carl
(1729-1735) Prinsesse Sophie Hedevig
(1735- ) Vemmetofte Adelige Jomfrukloster (Vemmetofte
Kloster gods)