• Region Syddanmark. Langeland Kommune, 27 km nord for
Rudkøbing
• Adresse: Steensgaardsvej 7, 5953 Tranekær. 24 26 39 10
• Ingen offentlig adgang
• Charlotte
Christiansdatter Steensen-Leth / Thomas Bernt Henriksen
• Steensgård Gods er på 397 ha og 413 ha inklusive skov og
ejendommen Lille Fredsskov.
• Opført 1836-37 på fundamenter og med murværk fra 1585.
Fredet 1985
Steensgård er en af de allertidligste repræsentanter for den
såkaldte historicistiske arkitekturs gennembrud i midten af 1800-tallet.
Hovedbygningen er opført i 1836-37 af G.F. Hetsch i gotisk stil: kamtaksgavle,
høj kælder, to etager, med et bredt portparti og et ottekantet trappetårn. På
gårdspladsen få meter fra indgangstårnet står gårdens fornemme brønd med en
elegant støbejernsoverbygning, og på vestsiden af hovedbygningen finder man
Steensgårds diskrete, hyggelige park.
Slægten Steensen har ejet Steensgård - en tid lang
sammenlagt med Egeløkke - i over 400 år, siden 1577. Ved 350-års-jubilæet i
1927 rejstes en høj slank obelisk øst for hovedbygningen til minde om slægtens
ejerskab af Steensgård.
Steensgård omkring 1900
Steensgård er en hovedgård på Nordlangeland. I slutningen af
middelalderen var der en lille adelsgård ved navn Krogagergaard; i tidens løb
blev den til den anselige hovedgård Steensgård. Krogager nævnes første gang i
1442. Navnet Steensgård er fra 1577. Gården ligger på en bakke med udsigt over
havet, og ligger i Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Tranekær
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1580-1585, om-tilbygget i 1836-1837 ved G.F.
Hetsch.
Ejere af Steensgård
(1442-1473) Peder Jacobsen Steensen
(1473-1500) Hans Jensen Mylting
(1500-1574) Kronen
(1574-1577) Knud Steensen
(1577-1586) Anne Lunge gift Steensen
(1586-1594) Hans Knudsen Steensen
(1594-1611) Margrethe Basse gift Steensen
(1611-1638) Knud Hansen Steensen
(1638-1659) Vincents Hansen Steensen
(1659-1660) Anne Ditlevsdatter Holck gift Steensen
(1660-1665) Anne Ditlevsdatter Holcks dødsbo
(1665-1677) Hans Ditlev Steensen
(1677-1709) Henrik Hansen Steensen
(1709-1750) Hans Gotfred Henriksen Steensen
(1750-1757) Anne Sophie Kaas gift Steensen
(1757-1793) Carl Frederik Hansen Steensen
(1793-1799) Anna Sophie Kaas gift Steensen
(1799-1813) Anne Sophie Carlsdatter Kaas Steensen gift de
Leth
(1813-1825)
Carl Frederik Carlsen Steensen-Leth
(1825-1893)
Vincents Carlsen Steensen-Leth
(1893-1914)
Vincents Steensen-Leth
(1914-1949)
Vincents Steensen-Leth
(1949-1950)
Lily Adriane Meyer gift Steensen-Leth
(1950-1962)
Vincents Steensen-Leth
(1962-2005)
Christian Vincents Steensen-Leth
(2005-20xx)
Charlotte Christiansdatter Steensen-Leth / Thomas Bernt Henriksen