Rynkebygaard var oprindeligt en landsbyhovedgård.
Rynkebygaard har flere gange delt ejer med den nærliggende
Boltinggaard.
Rynkebygaard
Rynkebyvej 32
5750 Ringe
Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Claus Andersen
Telefon: 62 62 20 98
Godsets størrelse: 218 ha + andet 3 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Boltinggaard, Møllegaard
Hovedbygning
Rynkebygaards hovedbygning fra 1858 er opført i en blanding
af nygotik og renæssance.
Dele af bygningen er opført som en efterligning af herregården
Hesselagergaard.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj
flankeres af to fritliggende sidefløje.
Christen Thott lod i 1614 den gamle hovedbygning rive ned og
opførte i stedet en bolig til gårdens forpagter.
Hans Jørgen Hansen nedrev i starten af 1800-tallet Thotts
forpagterbolig på Rynkebygaard og opførte en ny hovedbygning. Peder Urban Bruun
udvidede denne hovedbygning få år senere. Peder Larsen Petersen overtog
Rynkebygaard i 1854 og ombyggede i 1858 hovedbygningen, hvorved den fik sit
nuværende udseende.
Anlægget består af en fritliggende hovedfløj mod syd.
Fløjen, der er i én etage, har en gennemgående frontspids i en blanding af
nygotik og renæssance. To fritliggende sidefløje af hvidkalket mursten med
skiffertag flankerer hovedfløjen mod øst og vest. Både gavle og
frontspids er takkede, og årstallet 1858 ses over indgangen på nordsiden.
Claus Andersen foretog en indvendig modernisering i
1930'erne.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Direkte nord for hovedbygningen ligger et trelænget
avlsanlæg fra 1947. Anlægget, der er opført i mursten efter en brand, er tegnet
af Folke Olsen.
Dele af det ældre anlæg er bevaret, bl.a. en smedje opført i
1870 i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Smedjen er fredet.
Omgivelser
Voldene, som hørte til det anlæg, som Christen Thott nedrev,
blev pløjet ned i 1700-tallet.
Peder Urban Bruun udvidede og forskønnede haven. Claus
Andersen lod haven anlægge af havearkitekt C. Th. Sørensen omkring 1935. Haven
er ca. 2 tdr. land stor, og rummer alléer af elm og avnbøg.
Ejerhistorie
I 1358 var Rynkebygaard ejet af Laurids Degn, men ellers er
kilderne til gårdens historie i middelalderen sparsomme. Sankt Knuds kloster i
Odense ejede imidlertid al jorden i byen Rynkeby på denne tid, og klostret
ejede formentlig også Rynkebygaard.
Senere blev Rynkebygaard et kronlen, dvs. et len som ejedes
af Kronen, men som blev forpagtet af en lensmand. I 1580 mageskiftede Frederik
II (1534-1588) Rynkebygaard til fru Gedske Brockenhuus, der var enke efter Erik
Bille, til gengæld for nogle besiddelser i Jylland. De sidste år inden sin død
lå Gedske Brockenhuus i strid med sønnen Mogens Bille, men hun efterlod ikke
desto mindre Rynkebygaard til ham.
Mogens Bille havde tjent som hofjunker og ægtede i 1585 Anne
Huitfeldt, hvorefter han trak sig tilbage til sine gårde på både Fyn og
Langeland. På grund af økonomiske vanskeligheder måtte han dog inden sin død
sælge Rynkebygaard til Hans Lange. Langes arvinger solgte senere gården til
Peder Thott, hvis søn Christen Thott rev gården ned og lagde dens bøndergods
til sit fynske familiesæde, Boltinggaard.
Christens Thotts søn Henrik Thott overtog gården i 1636. Han
havde - ligesom mange andre gårdejere - økonomiske problemer i 1650'erne, da
landet var forarmet på grund af gentagen deltagelse i Trediveårs- krigen
(1618-48). Han måtte derfor pantsætte Rynkebygaard til Anne Lind i 1662. Da
lånet ikke blev indfriet året efter, blev gården udlagt til Anne Lind, som lod
to bønder bebo gården. I 1664 lykkedes det Henrik Thott at indløse gården ved
hjælp af et lån fra tolderen i Assens, Christen Hansen. Blot et halvt år senere
måtte Thott dog overlade Rynkebygaard til selv samme tolder, da han ikke kunne
indfri gælden til ham.
I 1669 købte Niels Banner Rynkebygaard. Allerede en måned
efter måtte han dog pantsætte en del af gården til Jens Pedersen Phil. Året
efter overtog Phil hele gården efter Banners død, da arvingerne ikke havde
været i stand til at indfri hans pant. Phil fik i 1676 den fynske herregård
Orelund af Christen Skeel fra Gammel Estrup og Sostrup på grund sin lange og
tro tjeneste. Phil overlod derfor Rynkebygaard til sin datter Gertrud Phil og hendes
mand Kjeld Pedersen Trane. Få år senere overdrog ægteparret imidlertid gården
til hendes bror Axel Phil og svogeren, Niels Hansen.
I 1791 købte Henrik Gyldenstierne - som også ejede
Boltinggaard, der var Thott'ernes tidligere familiesæde - Rynkebygaard. Hans
enke Anne Helvig von der Kuhla solgte allerede i 1703 Rynkybygaard til Frederik
Ahlefeldt fra Nordskov. Heller ikke hans enke beholdt imidlertid gården, som i
1713 blev solgt til Erik Jensen, der tidligere havde været forpagter på
Ørritslevgaard.
Jensens enke Birgitte Jørgensdatter solgte i 1736
Rynkebygaard til oberstløjtnant Bielke Kaas, der allerede ejede Boltinggaard.
Kaas gjorde Rynkebygaard til en mejerigård, og han lagde en del bøndergods
under gården. I 1766 bestemte Kaas, at Rynkebygaard og Boltinggaard ved hans
død skulle indgå i stamhuset Kaasenlund. Ved Kaas' død i 1773 arvede hans nevø
general Hans Henrik von Eickstedt gårdene. Kort efter sin overtagelse måtte von
Eickstedt optage et lån i ejendommene, og det planlagte stamhus blev derfor
aldrig realiseret.
Von Eicksteds fætter Jørgen Huitfeldt Kaas overtog
Rynkebygaard, som han i 1803 solgte til Hans Jørgen Hansen. Hansen var
oprindeligt en fattig bødkersøn, der takket sit gode hoved og konjunkturerne
blev både godsejer og justitsråd. Han ejede en del fynske herregårde og var på
egnen kendt som en af tidens største godsslagtere. Han opkøbte ofte godser for
at udstykke jorden og sælge den til højstbydende.
Hansen havde oprindeligt købt Rynkebygaard med henblik på at
udstykke jorden, men han nedrev i stedet forpagterboligen og opførte en ny
hovedbygning, hvorefter han solgte gården til forvalter Rasmus Rasmussen. Blot
tre år senere solgte Rasmussen Rynkebygaard til ritmester Peder Urban Bruun,
som udvidede og forskønnede haven, indhegnede markerne og udvidede
hovedbygningen.
1820 overtog Johannes Nicolaj Schurmann Rynkebygaard, som da
havde ni husmænd boende på godset. Det var midt under landbrugskrisen, hvilket
Scurmann også fik at mærke. Han havde store økonomiske vanskeligheder og måtte give
op, da ét af hans lån blev opsagt. Schurmann døde i 1834 som en næsten
hjælpeløs og ussel indsidder, dvs. daglejer.
I 1846 blev Rynkebygaard købt af Peder Larsen Petersen, der
senere også købte Ringe konge- og kirketiender, som hidtil havde hørt under
Boltinggaard. Petersen ombyggede gården og udvidede dens arealer betragteligt.
I 1887 solgte han imidlertid Rynkebygaard samt tiender til lensgreve Erik
Schaffalitzky de Muckadell, hvis efterkommere ejede gården frem til 1929.
I 2013 var Rynkebygaard ejet af Claus Andersen.
Ejerrække
(1358-1385) Laurids Degn
(1385- ) Skt.
Knuds Kloster
(1502 ) Niels
Bentsen
( -1580) Kronen
(1580-1588) Gedske Brockenhuus gift Bille
(1588-1595) Mogens Eriksen Bille
(1595-1609) Hans Lange
(1609-1617) Peder Thott / Christen Pedersen Thott
(1617-1650) Slægten Thott
(1650-1664) Henrik Christensen Thott
(1664-1669) Christen Hansen
(1669-1670) Niels Banner
(1670-1672) Eiler Evert Banner
(1672-1680) Jens Pedersen Phil
(1680-1684) Gertrud Jensdatter Phil gift Trane
(1684-1685) Axel Jensen Phil / Niels Hansen
(1685-1687) Birgitte Jensdatter Phil gift (1) Hansen (2)
Jacobsen / Axel Jensen Phil / Niels Hansen
(1687-1691) Axel Jensen Phil / Hans Jacobsen
(1691-1703) Henrik Gyldenstierne
(1703-1703) Frederik von Ahlefeldt
(1703-1713) Riborg Helvig Holck gift von Ahlefeldt
(1713-1736) Erik Jensen
(1736-1773) Bielke Kaas
(1773-1801) Hans Henrik von Eickstedt
(1801-1803) Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
(1803-1806) Hans Jørgen Hansen
(1806-1809) Rasmus Rasmussen
(1809-1820) Peder Urban Bruun
(1820-1831) Johannes Nicolaj Schurmann
(1831-1846) H. F. Hildebrandt
(1846-1887) Peder Larsen Petersen
(1887-1897) Erik lensgreve Schaffalitzky de Muckadell
(1897-1905) Erik lensgreve Schaffalitzky de Muckadells
dødsbo
(1905-1929)
Ove baron Schaffalitzky de Muckadell
(1929-1979)
Claus Johannes Mosegaard Andersen
(1979-20xx)
Claus Johannes Mosegaard Andersen