Rødkilde har fået sit navn efter jernholdige kilder, der
farver jorden omkring gården rød.
Rødkilde gennemgik en omfattende renovering i første halvdel
af 1700-tallet.
Rødkilde Gods
Rødkildevej 15
5762 Vester Skerninge
Region Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg kommune
Offentlig adgang: Kan kun ses udefra
Ejer: Kim Kronshage Rasmussen
www.roedkildegods.com
Telefon 62 24 10 05
Godsets størrelse: 285 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Brahetrolleborg
Hovedbygning
Rødkildes hovedbygning blev i 1736 beskrevet som et
faldefærdigt og gammelt bindingsværksanlæg.
Rødkildes nuværende hovedbygning er en lang, enkeltfløjet
bygning i grundmur. Bygningen, der er i én etage over en høj kælder, blev
opført i 1854 af Erik Harding Lange.
Bygningen karakteriseres af en bred, gennemgående frontspids
i to etager. Frontspidsen, der afsluttes af en trekantsfronton, indrammer
hoveddøren.
Mellem 1955 og 1956 blev hovedbygningen underkastet en
gennemgribende restaurering.
Den nuværende hovedbygning erstattede en trefløjet
bindingsværksbygning, der blev opført af Jens Lange efter han overtog Rødkilde
i 1736.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart nordvest for hovedbygningen ligger de ældst
bevarede driftsbygninger.
Ved søen, der ligger vest for haven, ligger en gammel
vandmølle. Møllen er opført på et fundament af syldsten, mens murene er i
bindingsværk. Det stråtækte tag er halvvalmet. Møllen, der var i brug frem til
1959, har et af landets største overfaldshjul. I tilknytning til møllen er
bevaret såvel stensætningen og stemmeværket som en stensat vandrende. Møllen er
bygget sammen med et kornmagasin, der ligeledes er opført i bindingsværk.
Nordvest for hovedbygningen ligger også en magasinbygning
opført omkring 1700 og en hollænderibygning, der blev opført af Jens Lange
omkring 1759.
Den egentlige avlsgård ligger sydøst for hovedbygningen i
nogen afstand fra denne. Det er et firlænget anlæg, der lukker sig om en lille
gårdsplads.
Jens Lange opførte - udover en ny hovedbygning - også
avlsgård i bindingsværk. Denne avlsgård brændte i 1948 og en ny blev opført ved
professor Wagner Smitt. Efter endnu en brand i 1956, blev avlsgården genrejst
ved arkitekt Folke Olsen. Avlsgården er grundmuret, hvidpudset og har
eternittag.
Fredningsstatus 2013: Vandmøllen, stensætningen,
stemmeværket, vandrenden, såvel som de to magasinbygninger og
hollænderibygningen, er fredede.
Omgivelser
Rødkildes have blev anlagt af Jens Lange og udvidet af
sønnen Johan Lange. I haven er der anlagt kanaler og tre små øer, der går under
navnene St. Croix, St. Thomas og St. Jan. På en af øerne er familien Langes
gravsted anlagt.
Ejerhistorie
Rødkildes første kendte ejer var Tyge Lauridsen Abildgaard,
der ejede gården indtil 1314. Dette år blev han - på trods af sin status som
ridder og embedet som Erik Menveds (1274-1319) kammersvend - dømt for
landsforræderi, og han mistede derfor Rødkilde.
Hvem der overtog Rødkilde efter Tyge Lauridsens dom, er
usikkert, men i 1453 tilhørte gården Hans Poulsen fra den magtfulde adelsslægt
Hvide. Hviderne ejede gården i næsten 150 år, og Rødkilde var i denne periode
delt mellem flere af slægtens medlemmer.
I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem
de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe
Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død boede hun i
mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes
slægtning Oluf Brockenhuus.
Brockenhuus solgte inden sin død i 1608 Rødkilde til Breide
Rantzau, der også ejede Rantzausholm - det nuværende Brahetrolleborg. Rantzaus
to sønner - Cai og Frantz Rantzau - og senere barnebarnet Sophie Rantzau arvede
Rødkilde, men slægtens hovedbesiddelse og ejernes bopæl forblev
Brahetrolleborg.
Sophie Rantzau døde i 1635 uden at efterlade sig børn.
Rødkilde gik derfor i arv til moderen Anne Lykke, der var enke efter Cai
Rantzau. Ved Anne Lykkes død i 1641 arvede hendes bror Frands Lykke Rødkilde,
som han ejede frem til sin død i 1655.
I 1661 blev Kaj Lykke, der havde arvet Rødkilde efter sin
far, dømt for majestætsfornærmelse, idet han i et brev til en elskerinde havde
gengivet rygter om dronningens forhold til en af sine lakajer. Som en
konsekvens af dommen mistede han Rødkilde, der i 1663 overgik til en af hans mange
kreditorer, Anna Margrethe von Götzen. Hun solgte straks gården til
svigersønnen Niels Banner. Banner havde som mange andre godsejere vanskeligt
ved at klare skærene i tiden efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) og i 1667
måtte han sælge gården til en af sine kreditorer.
Resten af 1600-tallet og et godt stykke ind i 1700-tallet
var Rødkildes historie præget af hyppige ejerskifter, idet den vanskelige
økonomiske situation gentagne gange tvang gårdens ejere til at sælge. Således
gik Simon Fock, der havde overtaget gården efter Banner, fallit i 1672. To af
hans kreditorer - Christen Pedersen og Simon Motzfeld - overtog dernæst
Rødkilde.
Christen Pedersen, der hurtigt blev eneejer, forøgede ganske
vist Rødkildes fæstegods, men også han måtte gældssætte sig, og ved hans død i
1681 blev gården delt mellem hans mange kreditorer. En af dem, Knud Krag, tog
ophold på gården, men det var først i 1693, at gården atter blev samlet på én
mands hænder.
Den nye ejer var Johan Monrad, der imidlertid aldrig bosatte
sig på gården, inden han i 1706 solgte den til sin nevø Børge Trolle. Også
Trolle gik imidlertid konkurs. Han forlod Danmark og døde i Antwerpen i 1739.
Forinden var Rødkilde i 1732 blevet købt af Johan Lehn, der i 1736 solgte
gården videre til Jens Lange.
Jens Lange, der var søn af en forpagter på Sorø Ladegård,
forbedrede gårdens drift betragteligt. Som den første fynske godsejer indførte
han femvangsdriften, hvor jordtilliggendet blev delt i fem vange, der på skift
blev dyrket og lå brak. Han samlede og indhegnede hovedgårdsjorden, udvidede og
udskiftede fæstegodset, etablerede en stivelses- og pudderfabrik og udbyggede
Rødkildes hollænderi, dvs. mejeri. Samtidig fandt han også tid til at anlægge
et skibsværft og et udskibningssted, hvorfra han eksporterede sit eget korn til
Norge.
Langes forbedringer havde imidlertid konsekvenser for
Rødkildes fæstebønder, hvis arbejdsindsats blev intensiveret i hans ejertid.
Han blev kendt for at være hensynsløs og hård mod de bønder, der arbejdede for
ham, og han lå i årelange stridigheder med flere af sine hovbønder.
I 1790 solgte Lange Rødkilde til sønnen Johan Lange, der
fortsatte farens forbedringer af gården. Lange solgte en del af Rødkildes
fæstegods fra, men udvidede samtidig hovedgårdsjorden, hvorpå han oprettede to
afbyggergårde. I 1790 var hovedgårdsjorden sat til 63 tdr. hartkorn, men ved
Johan Langes død omfattede Rødkilde og de to afbyggergårde tilsammen 92 tdr.
hartkorn, hvortil kom godsets skove.
Johan Lange døde i 1829, men hans efterkommere ejede Rødkilde
frem til 1891, hvor hans barnebarn solgte gården til Erik Engelke Schaffalitzky
de Muckadell fra Arreskov. Denne havde købt gården til sin yngre søn Ludvig
Sophus Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell, der overtog gården i 1892.
Efter Schaffalitzky de Muckadells død overgik gården først
til enken og senere sønnen Johan Ludvig Schaffalitzky de Muckadell, der overtog
gården i 1928. Han solgte i 1955 Rødkilde til Einer Pedersen. Store dele af
godsets jorder blev udstykket og solgt, mens hovedparcellen blev afhændet til
Henry Nexøe-Larsen, der foretog en gennemgribende ombygning af hovedbygningen.
I 1959 blev Rødkilde købt af Ejner Kronshage Rasmussen, hvis
efterkommere endnu ejede gården i 2013.
Ejerrække
(1314- ) Tyge
Lauridsen Abildgaard
(1453- ) Hans Poulsen
Hvide
( - ) Otte Poulsen Hvide
(1498-1537) Knud Ottesen Hvide
(1537-1563) Jacob Knudsen Hvide
(1537-1537) Anne Knudsdatter Hvide, Friis
(1537-1595) Margrethe Knudsdatter Hvide, gift Ulfeldt
(1595- ) Oluf
Brockenhuus
( -1618) Breide Rantzau
(1618-1623)
Cai Rantzau
(1623-1632)
Frants Rantzau
(1632-1635) Sophie Rantzau
(1635-1641) Anne Lykke
(1641-1655) Frands Lykke
(1655-1657) Arvingerne efter Frands Lykke
(1657-1661) Kaj Lykke
(1663-1663)
Anne Margrethe von Götzen
(1663-1667)
Niels Banner
(1667-1672) Simon Fock
(1672-1672) Simon Motzfeldt
(1672-1681) Christen Pedersen
(1681-1693) Knud Krag m.fl.
(1693-1706) Johan Monrad
(1706-1732) Børge Trolle
(1732-1736) Johan Lehn
(1736-1790) Jens Lange
(1790-1829) Johan Lange
(1829-1874) Erik Harding Lange
(1874-1891) Christian Lange
(1891-1892) Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell
(1892-1923) Ludvig Sophus Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell
(1923-1928) Emma Margrethe Hansen, gift Schaffalitzky de
Muckadell
(1928-1955) Johan Ludvig Schaffalitzky de Muckadell
(1955-1955) Einer Petersen
(1955-1955) Statens Jordlovsudvalg
(1955-1959) Henry Nexøe-Larsen
(1959-1971) Ejner Kronshage Rasmussen
(1971-2005) Poul Arvi Kronshage Rasmussen
(1999- ) Kim Kronshage Rasmussen