Christiansdal (Fyn)

Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster med navnet Dalum Kloster.

Ejeren Christian Benzons slægt kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år.

Til Christiansdal hører en have på ca. 7 tdr. land.

Sydfløjen på Christiansdal er opført i 1812-1818. Siden 1907 har stedet atter haft navnet Dalum Kloster.

Christiansdal (Fyn) 

Dalumvej 105

5250 Odense SØ

Telefon: 66 17 86 20

Hovedbygning

Det oprindelige Dalum kloster var opført som et firfløjet anlæg, hvor klosterkirken udgjorde nordfløjen. I slutningen af 1600-tallet var kun kirken tilbage, og i kirkens sydmur kan man endnu se sporene af hvælvingsfagene, der forbandt kirken med klostergården. I slutningen af 1600-tallet bestod hovedbygningen af et vinkelanlæg i to fløje i to stokværk.

Den nuværende hovedbygning på Christiansdal fremstår som et stort trefløjet anlæg. Den nordre fløj indeholder dele af et middelalderligt bygningsværk. Hovedbygningens sydfløj er opført i 1812-1818, mens vestfløjen blev udvidet i 1832. I 1957-1958 blev hovedfløjen udvidet og istandsat ved arkitekt Jakobsen-Lunderman, og i 1961-1962 blev der opført et anneks ved arkitekt Erichsen.

Det nuværende Christiansdal fremstår således som et trefløjet anlæg med kirke og tilbygninger. Bygningerne fremstår hvidpudsede med tegltag med kamtakkede gavle. Øst for hovedbygningen findes kirken, mens der findes en stor have vest for hovedbygningen. I midten af hovedbygningens tre hovedfløje findes en åben gårdsplads med grønne arealer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne nedbrændte i 1832.

Omgivelser

Haven på Christiansdal placerer sig hovedsageligt vest for hovedbygningen. Haven rummer mange gamle træer. 

Ejerhistorie

Herregården Christiansdal hed oprindeligt Dalum Kloster og var et benediktinerkloster for nonner, som ofte var af adelig slægt. I spidsen for klosteret stod en priorinde, mens der var en prior til at tage sig af administrationen, og som nogle gange fungerede som præst. Ved gaver og testamenter blev der skænket store godsmængder på Fyn og på Lolland-Falster til Dalum Kloster. I middelalderen havde klosteret flere stridigheder med især de fynske adelsmænd om klosterets besiddelser.

Ved Reformationen i 1536 overgik Dalum Kloster til Kronen sammen med landets øvrige klostergods. Dalum Kloster blev derved et kongeligt len, men allerede tidligere havde klosterets prior haft karakter af at være en kongelig lensmand. Allerede fra 1529 havde Johan Friis haft lenet i sin besiddelse, og han blev efterfulgt af en række lensmænd fra danske adelsslægter, bl.a. fra Hardenberg, Rosenkrantz og Rantzau.

I 1620 kom Ellen Marsvin i besiddelse af lenet Dalum Kloster. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, var gift med den danske kong Christian IV (1577-1648), og selv om Ellen Marsvin ejede flere store godser, var det Dalum Kloster, der blev hendes hjem. Her blev den kendte Leonora Christine og kong Christian IV's øvrige børn med Kirsten Munk opdraget, og kongen kom ofte på herregården.

I 1662 blev Dalum Kloster solgt til Jens Lassen, der også fik birkeret til godset. Godset var således en selvstændig retskreds, hvor Jens Lassen kunne udnævne og aflønne dommerne. I 1680 blev Jens Lassen imidlertid dømt for forræderi mod Kronen, og da han skulle tilbagebetale en stor gæld, gjorde man udlæg i bl.a. Dalum Kloster. To år senere solgte Kronen Dalum Kloster til Diderik Schult, der fik kongens tilladelse til at kalde herregården for Christiansdal.

I 1704 døde Diderik Schult, hvorefter enken Ermegaard Sophie Gabel overtog godset. Inden sin død i 1719 havde hun indgået en aftale med staten om, at Christiansdal skulle sælges til ryttergods, hvilket arvingerne gik med til i 1722. Ryttergods var krongods, der skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. Rytterdistrikterne eksisterede i mindre end 50 år, og i 1764 blev det fynske ryttergods sat på auktion for at skaffe midler til Kronens trængte økonomi. Køberen var Christian Benzon, hvis slægt kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år.

Christian Benzon købte Christiansdal umiddelbart efter, at han var blevet afskediget som oberstløjtnant. Da Christian Benzon arvede en betydelig pengesum i 1775, søgte han tilladelse til at ophæve stamhuset Cathrinebjerg-Rugård for at oprette Christiansdal som stamhus i stedet for. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Ved Christian Benzons død i 1801 overgik stamhuset til sønnen Jakob Benzon, som i 1804 fik ophævet stamhuset og erstattet med en fideikommiskapital. En fideikommiskapital var en båndlagt formue, som skulle sørge for slægtens fremtidige underhold. Christian solgte stamhuset til sin bror, Peter Ulrik Frederik Benzon, mod en fideikommiskapital.

Efter at have solgt fæstegodset fra blev Peter Ulrik Frederik Benzon efterfulgt af sønnen Christian Friderich Otto Benzon, der fik Christiansdal som fri ejendom. Derudover oprettede Christian Friderich Otto Benzon forpagtergården Dalumgaard, inden det stærkt reducerede Christiansdal i 1882 blev solgt til Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler. Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler solgte i 1891 hovedbygningen til Christine Rump, hvis arvinger i 1906 solgte gården til den katolske Skt. Hedevigsorden, som indrettede et rekreationshjem. I 1903 blev der tilmed opført et katolsk kapel, og gården fik atter sit gamle navn Dalum Kloster.

I 2013 blev Christiansdal ejet af Dalum Kloster Hvilehjem.

Ejerrække

(1197-1536) Dalum kloster / Benediktinernonnekloster

(1536-1662) Kronen

(1662-1681) Jens Lassen

(1681-1682) Kronen

(1682-1704) Diderik Schult

(1704-1719) Ermegaard Sophie Gabel, gift Schult

(1719-1722) Arvingerne efter Ermegaard Sophie Gabel, gift Schult

(1722-1764) Kronen

(1764-1801) Christian Benzon

(1801-1804) Jakob Benzon

(1804-1840) Peter Ulrik Frederik Benzon

(1840-1875) Christian Friderich Otto Benzon

(1875-1882) Boet efter Christian Friderich Otto Benzon

(1882-1891) Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler

(1891-1902) Enke Fru Christine Lange gift Rump (hovedbygningen)

(1902-1906) Enke Fru Christine Langes dødsbo (hovedbygningen)

(1906-20xx) Skt. Hedvigsordenen (hovedbygningen)

Christiansdal SV 1867

Om fredning

Hovedbygningens nordfløj (middelalderlig, ombygget ca. 1800). F. 1918. Delvis ophævet 2017

Beskrivelse:

Dalum Kloster ligger ca. 4 km syd for Odense Centrum. Dalum var tidligere en selvstændig landsby, men udgør nu et villakvarter i Odenses sydlige udkant. Lige over for klosteret, på østsiden af Dalumvej, ligger Dalum Kirke og Dalum Papirfabriks vældige anlæg. Odense Å løber øst og syd om klosteret, ikke langt derfra.

Klosterbygningerne former tilsammen et stort F.
Fløjene mod nord (fredet), syd og vest ligger symmetrisk omkring gårdspladsen med indkørsel fra østsiden (Dalumvej).

Fra nordfløjens nordøstlige hjørne udgår den vinkelrette mellembygning, der forbinder klosteret med den katolske kirke (1930). Anlægget er mod syd og øst lukket af lavt nybyggeri, således at der dannes et gårdrum. Bygningerne omkranses mod nord, vest og syd af den gamle herregårdspark.

Bygningsanlægget har – formentlig kort efter den katolske søsterordens overtagelse i 1906 – gennemgået en større ombygning, hvor det fik sit nuværende ensartede præg med sammenhængende tagflader og kamtakkede gavle. Murværket er pudset og hvidmalet med sorttjæret sokkel. De røde tegltage brydes af adskillige ovenlysvinduer og på nordfløjen tillige af to kviste. Der er ikke bevaret nogen skorstenspiber. Vinduerne er af mange forskellige typer, og hovedparten er af nyere dato.

Nord- og vestfløjen indeholder primært beboelsesværelser, mens fællesfunktioner som spise- og opholdsstuer samt køkken er samlet i sydfløjen.

Der er ikke mange synlige vidnesbyrd om nordfløjens middelalderlige oprindelse. Vigtigst er et kælderrum med flade krydshvælvinger i den vestligste ende af bygningen. En fladbuet døråbning i sydmuren, skjult af vestfløjen, fører ned til kælderen, og på bygningens nordside ses to lysskakte umiddelbart over terræn. Et rum i stueplan (”kartoffelkælder”) umiddelbart over den hvælvede kælder indeholder ligeledes middelalderligt murværk i en kombination af munkeforbandt (to løbere, en binder) og polsk forbandt (en løber, en binder). Omfanget af bevaret middelalderligt murværk kendes ikke, men ydermurenes tykkelse indicerer, at bygningen som helhed er middelalderlig, ligesom der sandsynligvis er bevaret skillevægge fra middelalder og/eller renæssance. Endelig er der, især på den sydlige langside, store syldsten, som pga. overtjæringen ikke træder tydeligt frem.

Bygningshistorie:

Dalum Klosters historie går tilbage til middelalderen, men er kun sporadisk belyst. Ingen af de nuværende bygninger er opført til klosterformål. Nordfløjen, som rummer middelalderlige dele, har oprindelig hørt til klosterets økonomianlæg. De øvrige fløje er i al væsentlighed opført i 1800-tallet. Fra reformationstiden i 1500-tallet og frem til 1906 fungerede bygningsanlægget som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. En katolsk søsterorden har siden 1907 drevet rekreationshjem på stedet.

Omkring år 1200 flytter benediktinernonneklosteret, der lå på Nonnebakken i Odense, ud til Dalum syd for byen. Det middelalderlige kloster lå øst for den moderne Dalumvej og var et firfløjet anlæg, hvori den nuværende Dalum sognekirke udgjorde nordfløjen.
Til klosteret hørte et økonomianlæg vest for Dalumvej. Det er sandsynligt, at den nuværende nordfløj i middelalderen var bolig for klosterets prior eller præst.

Ved reformationen 1536 blev Dalum Kloster krongods og kongeligt len med skiftende lensmænd. Det var klosterets vestlige økonomi-bygninger, der blev centrum i det verdslige gårdsanlæg. De tre klosterfløje i forbindelse med kirken forfaldt derimod hurtigt og synes helt forsvundet i løbet af 1600-tallet. Nonnerne havde dog fået lov at blive boende, og den sidste døde angiveligt i 1580. Rester af klosterets vestfløj er påvist arkæologisk sydvest for kirketårnet .

I 1662 kom Dalum Kloster med tilhørende gods på private hænder. Med en ny ejer, Diderik Schult, fik herregården i 1682 navnet Christiansdal opkaldt efter Christian 5.

I en årrække, 1722-64, tilhørte Christiansdal igen kongen. Derefter fulgte en lang periode, 1764-1882, hvor herregården var i den samme familie Benzons eje, og hvor der gennemførtes væsentlige bygningsændringer. I 1812-18 blev den tofløjede hovedbygning udbygget med en grundmuret sydfløj, og vestfløjens midterfag blev forhøjet med en kvistetage. Da alle avlsbygningerne i den sydlige del af anlægget brændte 1832, blev der til erstatning opført en forpagtergård, Dalumgaard, vest for Christiansdal. Samtidig forlængede hovedbygningens vestfløj, der var blevet brandskadet, med en tolvfags grundmuret tilbygning mod syd. De bevarede dele af klassicistisk interiør stammer utvivlsomt fra Benzon-familiens ombygninger.

Efter nogle år med forskellige ejere købte den katolske Sct. Hedvigs søsterorden Christiansdal i 1906. Bygningsanlægget fik sit gamle navn, Dalum Kloster, igen og har under søstrene gennemgået store ombygninger og udvidelser.

I 1930 blev der nord for den østlige ende af nordfløjen opført en lille katolsk kirke i røde sten samt en mellembygning, der forbinder kirken med nordfløjen. Kirke og mellembygning er ikke fredede. 1950 fornys taget på nordfløjen, og der indrettes værelser i tagetagen. I 1957-58 forlænges vestfløjen med yderligere en toetages tilbygning mod syd. Der er endvidere opført adskillige nye bygninger mod syd og øst på grunden.