● Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Kommune
● Adresse: Brændegårdsvej 15A, 5600 Faaborg
● Ejer: Catharina Reventlow-Mourier
● Brændegård er på 155 hektar. Brændegaard
hører under Brahetrolleborg
● Stuehuset er opført 1870.
Brændegaard blev oprettet som herregård i 1588. Brændegaard
har med en enkelt afbrydelse altid hørt under den nærliggende herregård
Brahetrolleborg.
Brændegaard
1906
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en fløj i én etage opført omkring
1880. Bygningen har en gennemgående frontspids og er opført i grundmur. Der er
senere opført en mindre tilbygning mod øst. Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Til Brændegaard ligger tre sammenbyggede avlslænger.
Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Brændegaard ligger øst for den store Brændegaard sø.
Historie
Frem til Reformationen i 1536 lå Brændegaard under Holme
Kloster (nuværende Brahetrolleborg), der tilhørte Cistercienserordenen. Ved
Reformationen blev landets klostre nedlagt og deres besiddelser inddraget under
Kronen. I 1568 købtes Holme Kloster af Henrik Rantzau, hvorefter godset fik
navnet Rantzausholm. I 1575 blev der trukket lod om besiddelserne, og
Rantzauholm - med Brændegaard - tilfaldt den næstældste søn, Breide Rantzau.
Han bosatte sig på Rantzausholm, og oprettede i 1588 Brændegaard som en
selvstændig herregård ved at lægge forskellige nærliggende andre bondegårde ind
under gården.
Brændegaard forblev herefter under det større gods - nu
kaldet Rantzausholm - indtil 1661. Her blev Rantzausholms ejer Kaj Lykke dømt
for majestætsfornærmelse, da han i et brev til sin elskerinde havde gentaget
onde rygter om dronningens utroskab. Ved dommen blev Kaj Lykke frakendt ære,
liv og gods, men han reddede livet ved at flygte til Skåne. Dommen blev
eksekveret alligevel. En vellignende dukke blev fremstillet og dens hånd og
hoved hugget af. Alle Kaj Lykkes godser og rigdomme blev inddraget under
Kronen.
Brændegaard blev tilkendt Otto Hey og dermed skilt fra
Rantzausholm. Adskillelsen varede kun kort. Otto Heys enke, Catharina, giftede
sig på ny i 1664, hvorefter Brændegaard gik til hendes nye mand, Nicolaus
Strumpferdt. Han solgte året efter Brændegaard til Christoffer Gabel, der året
før havde overtaget Rantzausholm fra Kronen.
Kort efter blev godset overtaget af Birgitte Trolle. Hun
oprettede 1672 baroniet Brahetrolleborg, som Brændegaard herefter var
underlagt. I begyndelsen af 1700-tallet fungerede gården som baroniets
enkesæde.
Brændegaard hører fortsat under Brahetrolleborg Gods.
Ejere af Brændegaard
(1172-1536) Cistercienserordenen
(1536-1541) Kronen
(1541-1542) Jacob Hardenberg
(1542-1551) Sophie Pedersdatter Lykke, gift
Hardenberg
(1551-1568) Kronen
(1568-1575) Henrik Rantzau
(1575-1618) Breide Rantzau
(1618-1623) Cai Rantzau
(1623-1632) Frantz Rantzau
(1632-1635) Sophie Rantzau, gift Ulfeldt
(1635-1641) Anne Lykke, gift Ulfeldt
(1641-1646) Frands Lykke
(1646-1661) Kaj Lykke
(1661-1662) Otto Hey
(1662-1664) Catharina, gift 1) Hey, 2)
Strumpferdt
(1664-1665) Nicolaus Strumpferdt
(1665-1667) Christoffer Gabel
(1667-1668) Kronen
(1668-1687) Birgitte Trolle, gift Brahe
(1687-1700) Frederik Trolle
(1700-1722) Niels Trolle
(1722-1722)
Kronen
(1722-1738) Christian Ditlev Reventlow
(1738-1750) Conrad Ditlev Reventlow
(1750-1759) Christian Ditlev Reventlow
(1759-1775) Christian Ditlev Reventlow
(1775-1801) Johan Ludvig Reventlow
(1801-1854) Detlev Christian Ernst Reventlow
(1854-1875) Ferdinand Carl Otto Reventlow
(1875-1929) Christian-Einar Ferdinand Ludvig
Eduard Reventlow
(1929-1960) Lucie-Marie
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, gift Reventlow
(1960-1972) Erik Mourier
(1972-2009) Ove Detlev Frederik
Reventlow-Mourier
(2009-20xx) Catharina Reventlow-Mourier, gift
Bottke