Østrupgaard hedder fra 1941 Østruplund. Østrupgaard nævnes
første gang i 1456, hvor gården var ejet af væbneren Henrik Andersen Gummesen.
Hovedbygningen på Østruplund er opført i nyrenæssance og er
bygget i 1881-1882 af arkitekt C. Lendorf under Elias Møller.
Østruplund og avlsgården ligger i et fladt og forholdsvist
skovfattigt område, der fra gammel tid kaldtes Sletten.
Østruplund
Klintebjergvej 75
5450 Otterup
Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Region Syddanmark
www.oestruplund.dk
Telefon 99 44 14 00
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Ingen oplysninger
Østruplund hed oprindeligt Østrupgård
Hovedbygningen
I 1812 byggede Elias Jørgensen Møller en ny hovedbygning af
egebindingsværk, der afløste Poul Skinkels hovedbygning fra midten af
1500-tallet. Møllers hovedbygning var et trefløjet anlæg i en etage.
Den nuværende hovedbygning blev - som mange andre
hovedbygninger - opført i slutningen af 1800-tallet. Det er en enkeltfløjet
bygning i to etager over en høj kælder. Den er opført i røde sten med stejlt,
sort skifertag. Den nord-sydgående hovedfløj afsluttes af to korte tværgående
fløje.
Hovedindgangen ligger i et ottekantet tårn med spir midt for
den østlige facade. Tårnet er i fire etager og er dækket af kobbertag.
Hovedbygningen er prydet med sandstensbånd og -dekorationer.
Mod syd er der adgang til terrassen og haven.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygning og hovedbygning blev skilt i 1928, da Hans
Christian Allenbæk solgte avlsgården og jordtilliggendet på 215 tønder land til
Claus J. Nielsen.
Det uregelmæssige avlsanlæg ligger øst for hovedbygningen,
og de to anlæg er adskilt af en mur. Anlægget blev opført i 1887 og udbygget
løbende i det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Elias Møller byggede en vindmølle til Østrupgaard i
forbindelse med hans forbedringer af de inddæmmede områder.
Fredningsstatus 2013: Møllen er ikke fredet.
Omgivelser
Hovedgårdens have ligger syd for hovedbygningen og er på 2,5
hektar. I parken står der et thehus.
Elias Jørgensen Møller rejste i 1837 en marmorstøtte af Jens
Schebye Dreyer og hustruen Anna Elisabeth Rasmus. Marmorstøtten er flyttet til
København.
Elias Jørgensen Møller inddæmmede omkring år 1818 store
områder til Østrupgaard, blandt andet ca. 1.100 tønder land af Egense Fjord,
heraf lå 200 tønder land hen som indsø.
Hans efterkommer, Elias Møller, forbedrede disse inddæmmede
områder ved at forstærke dæmningerne og regulere kanaler og sluser.
Ejerhistorie
Fra omkring år 1500 ejede Jørgen Friis størstedelen af
Østrupgaard. Jørgen Friis, der tilhørte en gammel fynsk lavsadelsslægt,
efterlod gården til sin datter Anne Friis. Anne Friis og hendes mand, Hans
Stigsen Ulfeldt, fik dog ingen sønner, og det var derfor deres datter, Anne
Ulfeldt, og hendes ægtemand, der arvede Østrupgaard i 1529.
Anne Ulfeldt var kendt som en temperamentsfuld kvinde, som
efter sigende tvang sin svigerinde, Sophie Daa fra Gyldensteen, til at afstå
denne gård til sig. Efter flere stridigheder fik kongen dog nok, og han lod
Anne Ulfeldt fængsle på Nyborg Slot.
Adelsslægten Skinkel, der som den tidligere ejer Jørgen
Friis havde sine rødder på Fyn, ejede formodentlig en andel af Østrupgaard fra
midten af 1400-tallet. Efter Anne Ulfeldts fængsling overtog Poul Skinkel
tilsyneladende hele gården. Poul Skinkel, der var officer på Fyn under
syvårskrigen, lagde endnu 6 fæstefårde under Østrupgaard.
Poul Skinkels barnebarn, der også hed Poul Skinkel, arvede
gården efter sin far i 1614. Poul Skinkel, der var født i 1596,
tilbragte, som det var kutyme, sin skolegang på Sorø Akademi og var derefter
nogle år i udlandet på den obligatoriske dannelsesrejse. I 1613 blev han
således indskrevet på universitetet i Tübingen. Skinkels uddannelse kom ham dog
ikke til stor gavn. Han blev i sin samtid betragtet som uvederhæftig, og i 1627
overtog to holstenske adelsmænd, Godske Rathlou og Claus Buchwald, Østrupgaard.
I 1600- og 1700-tallet blev fynske godser ofte opkøbt af
holstenske adelsmænd, og det var altså også tilfældet med Østrupgaard. Godske
Rathlous søn, Jørgen Rathlou, arvede farens del af Østrupgaard i 1628, og han
var ved sin død i 1648 eneejer af gården. Jørgen Rathlou efterlod sig ingen
børn, og det var derfor hans hustrus fire søstre, der arvede gården. Den ene af
søstrene, Mette von Ahlefeldt, købte sine søstre ud, men solgte i 1682
Østrupgaard til Johan Didrik von Wettberg.
Johan Didrik von Wettbergs enke, Sidsel Grubbe, overdrog i
1705 godset og patronatsretten til Østrup og Hjadstrup kirker til sine to
døtre. Som patronatshavere ejede døtrene kirkerne og indtægterne herfra,
ligesom de havde ret til at udnævne de tilknyttede præster. Den ene datter,
Hilleborg von Wettberg, købte sin søsters andel af godset og bragte gården med
ind i sit ægteskab med Johan Frederik Frølich.
Johan Frederik Frølich solgte i 1754 Østrupgaard til Laurids
Schebye, der var søn af den lokale sognepræst. Laurids Schebye var en dygtig
landmand, der forstod at udnytte de gunstige konjunkturer, og ved sin død i
1787 havde han øget antallet af fæstegårde, så det omfattede 33 gårde og 4
huse. En af Enevældens vigtigste landboreformer var udskiftningen, hvor den
enkelte bondes jord blev samlet, og bondegårdene blev flyttet væk fra de
traditionelle landsbyer og fællesjorde.
Det var den tidligere godsforvalter, Elias Jørgensen Møller,
som i 1797 giftede sig til gården, der for alvor bragte landbrugsreformerne til
Østrupgaard. Elias Jørgensen Møller var bondefødt, og da stavnsbåndet blev
ophævet i 1788, blev han først skriver på Kjørup og senere godsforvalter på
Østrupgaard.
Møller var en driftig mand. Udover at gennemføre
udskiftningen af bøndernes fæstegårde på Østrupgaard byggede han et såkaldt
hospital ved Østrup kirke. Hospitalet gav mad og husly til 20 fattige beboere.
Elias Møller inddæmmede ydermere 1.100 tønder land af Egense Fjord, og under
ham nåede Østrupgaard sin største udstrækning.
I 1828 oprettede han et stamhus af sine besiddelser. Et
stamhus gjorde det umuligt at dele godset ved arv, salg eller pantsættelse, og
Elias Jørgensen Møller sørgede derved for, at Østrupgaard forblev i slægtens
eje. Ved Elias Jørgensen Møllers død overtog hans nevø, Jørgen Jensen Møller,
stamhuset, der forblev i slægtens eje frem til 1927.
Lensafløsningsloven fra 1919 ophævede baronier, grevskaber
og stamhuse, der overgik til fri ejendom, dvs. at de kunne købes og sælges på
lige fod med andre gårde. I den forbindelse skulle betales en afgift til
staten.
I 1927 overgik godset til Hans Christian Allenbæk, der året
efter skilte avlsgården fra hovedbygningen. Da staten overtog gården i 1941,
blev den omdøbt til Østruplund. Hovedbygningen ejes i 2013 af Region
Syddanmark.
Østrupgård-Østruplund
Ejerrække
( Ca. 1456) Henrik Andersen Gummesen
( Ca. 1459) Jens Hansen
(1503-1505) Jørgen Friis
(1505-1529) Hans Jensen
(1529-1548) Jørgen Daa
(1556-1565) Poul Skinkel
(1565-1614) Morten Skinkel
(1614-1627) Poul Skinkel
(1627-1636) Godske Rathlou
(1627-1628) Claus von Buchwald
(1628-1648) Jørgen Rathlou
(1648-1653) Barbara von Ahlefeldt
(1653-1657) Margrethe von Ahlefeldt
(1653-1657) Øllegård von Ahlefeldt
(1653-1657) Helvig von Ahlefeldt
(1653-1660) Mette von Ahlefeldt, gift von Korff
(1660-1678) Christopher Ernst von Korff
(1678-1682) Mette von Ahlefeldt, gift von Korff
(1682-1695) Johan Didrik von Wettberg
(1695-1705) Sidsel Grubbe
(1705-1707) Sidsel Katrina
(1705-1707) Hylleborg von Wettberg, gift Frølich
(1707-1754) Johan Frederik Frølich
(1754-1787) Laurids Schebye
(1787-1796) Jens Dreyer Schebye
(1796-1797) Anna Elisabeth, gift Jørgensen Møller
(1797-1846) Elias Jørgensen Møller
(1846-1870) Jørgen Jensen Møller
(1870-1895) Elias Møller
(1895-1917) Holger Møller
(1917-1921) Thorolf Elias Møller
(1921-1927)
John L. Lundsted
(1927-1928)
Hans Christian Allenbæk
(1928-1933) Forskellige ejere
(1933-1941) Hermann Gerlich
(1941-1963) Staten
(1963-1970) Mødrehjælpen
(1970-2007) Fyns Amt
(2007- ) Region
Syddanmark
Da Østrupgaard blev
til Østruplund
Østrupgaard kendes tilbage til 1400-tallet.
Slægten Møllers æra begynder, da Elias Møller i 1790 blev forvalter på
Østrupgård. Da godsejeren døde få år efter, giftede Elias Møller sig med enken
og begyndte den modernisering af godsdriften, som der stadig går frasagn om.
Særlig inddæmningen af Fjordmarken kom til at give føden til mange familier. Godsets
hovedbygning var forfalden, hvorfor Elias Møller i 1812 lod opføre et trefløjet
anlæg med bindingsværk af svære egestolper.
Den nuværende hovedbygning stammer fra 1881-82, også rejst
af en Elias Møller. Den blev opført i såkaldt nederlandsk renæssancestil. Ofte
hører man, at "den er lige magen til Rosenborg", men det er ikke
tilfældet. Man kan højst kalde det "Rosenborgstil", men i
sammenligning med Rosenborg er Østrupgård beskeden.
Jamen, ligner Østrupgård så ikke Klintholm på Møn? Jo, også her er stilen den
samme, men se selv forskellen på billederne. Klintholm var opført 1873-75, men
pga. svamp blev den ellers så fornemme hovedbygning revet ned i foråret 2000.
Østrupgård er et sandt slot at se til. Arkitekt Carl Lendorf er arkitekten bag
herligheden. Det røde murværk med tag af kobber og skifer stråler, det
ottekantede tårn tårner sig op, de svungne gavle, bånd og dekorationer i
sandsten... et detaljerigt bygningsværk. Overraskende på den nordfynske slette.
Imposant.
Først i 1920'erne afhændede slægten Møller Østrupgård. - Så er det, at man
mange steder kan læse, staten overtog hovedbygningen i 1928 og fra da af kaldte
den Østruplund. Det kan man sågar læse i "Danske slotte og
Herregårde" bd. 9, Nordvestfyn, udgivet af Hassings Forlag 1965. Det er standardværket,
når det gælder historien om slotte og herregårde i Danmark. Det er her, man
slår op. Det er her, mange henter information, når man skriver om Østrupgård.
Således går fejlen igen og igen. Men staten overtog ikke Østrupgård i 1928.
I årene omkring 1930 nåede Østrupgård af have flere ejere. Ret upåagtet afløste
den ene ejer den anden. Men da Hermann Gerlich i december 1933 købte
Østrupgård, trak det overskrifter i alle landets aviser. På den indsatte
notits fra Fyns Tidende 12.12.1933 kan man læse: "Købmand C.C. Nielsen og
rentier P.C. Nielsen, Næsby, der har ejet Østrupgård Slot og Park i godt et
årstid, har i disse dage solgt slottet til den tyske overingeniør Hermann
Gerlich... Overtagelsen af slottet og den 12. tønder land store park finder
sted om et par uger".
Hermann Gerlich var en legende, allerede mens han levede. Han var manden bag et
pansergennembrydende projektil, som han videreudviklede på Otterup Geværfabrik.
Familien Gerlich afhændede Østrupgård til staten i foråret 1941, og først da
blev hovedbygningen kaldt Østruplund!