I konkurrencen om at være Fyns ældste beboede hus indtager Østrupgård
den ubetingede førerposition. I hjertet af et omfattende bygningskompleks
ligger Østrupgårds storslåede middelalderlige stenhus, der er Fyns ældste
herregårdsbygning. Stenhuset stammer formentlig fra midten af 1300-tallet. Dets
nuværende udseende skyldes ombygninger i slutningen af 1400- og 1500-tallet.
Opført ca. 1350-1500. Ombygninger 1572 og 1710
• Region Syddanmark, Sydfyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, 9 km nord for Fåborg
• Adresse: Østrup 38, 5600 Faaborg
• Offentlig adgang (inkl. Trente Mølle): Kan
ses fra vej og gårdsplads. Adgang for selskaber efter
aftale
• Grønløkke Landbrug ApS
• 366 ha
• Forbindelser:
Hvedholm
• Bygningen
I et område med mange småbrug, der hidrører fra 1920'ernes
udstykning af herregårdsjorden til statshusmandsbrug, er det den kolossale,
krumme bindingsværkslade, der fortæller den vejfarende, at her findes noget
særligt. Som en kinesisk æske åbner Østrupgård sig i flere lag: Yderst den
mægtige agerumslade, hvis bindingsværkslænge fuldstændigt skjuler
hovedbygningen.
Hovedbygningens højtliggende trefløjede bygningskompleks
omgives af en delvis bevaret voldgrav, og stadig spores sydøst for
hovedbygningen rester af den kraftige ydervold, der har forstærket beskyttelsen
af anlægget i middelalderen.
Den to etager høje midterfløj i svære kampesten, der er
sammenbygget med lave tilbygninger i bindingsværk, er opført som borghus i
højmiddelalderen. Stenhuset er rejst som magasin og tilflugtsbygning med
vægtergang og skydeskår i tilknytning til borgens beboelseshuse i bindingsværk.
En tavle over døren oplyser rigtignok, at Iver Lunge opførte
huset i 1572. Men ret beset er han alene ansvarlig for en grundig ombygning af
stenhuset, der nu med indretning af ildsted og skorstene blev gjort til
anlæggets centrale beboelseshus. Borgens ældre bindingsværkskonstruktioner blev
omsat, mens vægtergangen og de kamtakkede gavle blev erstattet med
bindingsværksgavle og nyt tag.
En rigt dekoreret sandstenstavle over vestfløjen kaldet
Karen Brahes fløj oplyser, at søstrene Karen og Birgitte Brahe lod denne fløj
opføre i 1710. Formentlig var der tale om en ombygning af gårdens gamle bindingsværksbygninger, mens den nordøstvendte portfløj blev rejst fra grunden.
Portfløjen blev udvidet i slutningen af 1700-tallet med to parallelle
udløberfløje, der flankerer den stemningsfulde stenlagte opkørsel til porten og
borggården.
Planen er at genopbygge den længe, som måtte lade livet
under stormen 1999.
• Interiør
Stenhuset er delvist indrettet til tegnestue. På første sal
fremstår den lille riddersal på overbevisende måde med svære loftsbjælker af
pommersk fyr, et velholdt fyrretræsgulv og nicher, der signalerer middelalder.
• Omgivelser
På sin vis er Østrupgårds hovedbygning en ret beskeden
gammel herregårdsbygning, men beskedenheden stopper uden for borggården. I
forhold til hovedbygningen er avlsbygningerne kolossale. De imponerende og
enestående bindingsværkskonstruktioner omkranser en vældig gårdsplads nordvest
for hovedbygningen. Ældst er den store agerumslade under rørtag, opført 1742 og
siden forlænget med vognport mod syd og langstrakte avlsbygninger mod nord og
øst Bortset fra den grundmurede mejeribygning fra omkring 1860 er det øvrige
kompleks opført i løbet af 1700-tallet
• Historie
Den indflydelsesrige adelsmand Palne Jensen Munk, der
tilhørte inderkredsen omkring Valdemar Atterdag, skrev sig til hovedgården
Østrup i 1344. Palle Jonsen stod på kongens side i kampen for genrejsningen af
det danske kongerige og var en af kongens tre svorne repræsentanter ved
Vindingå-forliget den 26. juli 1353, hvor der blev sluttet forlig med rigets
panthavere, de holstenske grever, og fanger på begge sider blev udvekslet Siden
blev Palne Jonsen ophøjet til rigsmarsk. Østrupgårds formodede bygherre døde i
1364.
Munkslægten ejede Østrupgård indtil 1500. Fra rigsråd Ludvig
Munk kom den i slægten Bjørns eje. Den sidste Bjørn på Østrupgård var Maren
Bjørn, Iver Lunges første hustru. Hendes våben ses endnu ved siden af mandens
over indgangen til hovedbygningen. I 1632 erhvervede Jørgen Brahe til Hvedholm Østrupgård.
I næsten 300 år fulgte Østrupgård herefter Hvedholm og slægten (Bille-)Brahe.
Det er et rent under, at Østrupgård eksisterer i dag.
Grevskabet Brahesminde, med Hvedholm som stamhus og de sydfynske herregårde
Damsbo, Stensgård og Østrupgård, opløstes i 1926 i henhold til lensloven af
1919. Ved den påbudte jordafståelse blev Østrupgårds jorder i 1926-28 afgivet
til udstykning til statshusmandsbrug og Østrupgård dermed nedlagt for at redde
jorden til de tre øvrige herregårde. Der var dog »gods« i Østrupgårds tomme
bygninger, og et møbelfirma ønskede at erhverve hele herligheden med henblik på
især avlsbygningernes overflod af svært egetømmer Hovedbygningen var dog få år
tidligere blevet omfattet af Danmarks første bygningsfredningslov af 1918.
I stedet blev Østrupgård i 1927 erhvervet af konsul Valdemar
Ludvigsen, grundlæggeren af fabrikken »Hellesens«, der oprindelig producerede
tørbatterier. Få år senere (1933) overdrog han gården til sønnen, arkitekt Arne
Ludvigsen, der i over 40 år plejede gården samtidig med sit virke for
Frilandsmuseet Østrupgård blev grundigt restaureret i 1950'erne i
Nationalmuseets regi ved Hans Henrik Engqvist
En ny arkitektgeneration har i 1980 overtaget plejen af den
ærværdige middelaldergård, der i øvrigt atter er blevet centrum for et ikke
ubetydeligt landbrugstilliggende.
VIGTIGE ÅRSTAL
1344 Ridderen, senere rigsmarsk, Palle Jonsen Munk skriver
sig til Østrup.
1500 Rigsråd Ludvig Munk til Østrupgård dør som sidste mand
af slægten.
1751 Østrupgård indgår sammen med Hvedholm og Stensgård og
fra 1758 også Damsbo i stamhuset Hvedholm.
1798 Grevskabet Brahesminde bestående af Hvedholm,
Stensgård, Damsbo og Østrupgård oprettes.
1928 Grevskabet Brahesminde opløses i tre selvstændige
herregårde, mens Østrupgård ophører med at være hovedgård.
1933 Arkitekt Arne Ludvigsen overtager Østrupgård.
1980 Arkitekt Jan S. Hansen køber Østrupgård.
Østrupgaard er en gammel gård, som nævnes første gang på Erik
af Pommerns tid, da den 1425 ved et skifte mellem to slægtninge, Jørgen Rud til
Skjoldenæsholm og Palne Jensen Munk, kaldet Marsk. Gården ligger i Håstrup Sogn,
Faaborg-Midtfyn Kommune. Hovedbygningen er opført i 1500 og ombygget i 1572-1638-1710-1784,
Østfløjen genopført i 1940-1942 efter en brand i 1937.
Ejere af Østrupgaard
(1425-1460) Palne Jensen Marsk Munk
(1460-1499) Ludvig Palnesen Marsk Munk
(1499-1505) Anne Lagesdatter Brock gift Munk
(1505-1534) Johan Bjørnsen Bjørn
(1534-1547) Maren Johansdatter Bjørn gift Dyre
(1547-1587) Iver Lunge Dyre
(1587-1614) Ejler Bryske
(1614-1632) Ejler Bryskes dødsbo
(1632-1661) Jørgen Steensen Brahe
(1661-1685) Preben Jørgensen Brahe
(1685-1735) Karen Prebensdatter Brahe / Birgitte
Prebensdatter Brahe
(1735-1736) Karen Prebensdatter Brahe
(1736-1738) Susanne Henriksdatter Brahe gift Hein
(1738-1751) Frederik Jensen Heden Hein
(1751-1786) Preben Brahe
(1786-1787) Axel Frederik Bille-Brahe
(1787-1789) Henrik Bille-Brahe
(1789-1857) Preben Bille-Brahe
(1857-1875) Henrik Bille-Brahe
(1875-1918) Preben Charles Bille-Brahe-Selby
(1918-1926) Henrik Bille-Brahe-Selby
(1926-1927) Statens Jordlovsudvalg
(1927-1933) Valdemar Ludvigsen
(1933-1968) Arne Ludvigsen
(1968-1980) Hans Ludvigsen
(1980-2003) Jan Skovsende Hansen / Elsebeth Pilegaard
(2003-2004) Realkredit Danmark
(2004-20xx) Michael Grønlykke (Grønløkke
Landbrug ApS)
Østrupgård er andet end den stensatte
middelalderhovedbygning. Stenhuset er omgivet af bindingsværksbygninger »i
flere lag«. Fantastisk smuk er avlsgårdskomplekset med den mægtige agerumslade
fra 1742 ud mod vejen som den mest iøjnefaldende.