Rumohrsgaard hed tidligere Søbo. Først da Hans den Yngre
overtog gården i 1600, fik den sit nuværende navn efter den tidligere ejer
Ditlef Rumohr.
Rumohrsgaard var blandt de godser, som de augustenborgske
hertuger afstod til Kronen i forbindelse med Treårskrigen (1848-1850).
Den nuværende hovedbygning er en enkel, grundmuret bygning i
gule sten med røde murbånd og saddeltag.
Indtil 1936 lå der et par smukke bindingsværkslader på
gården, men alle bygningerne er nu af nyere dato.
Rumohrsgaard (Hed
tidligere Søbo)
Hundslevvej 20
6440 Augustenborg
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg
kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Holger Andreas Iversen
Telefon 74 47 28 20
Godsets størrelse: 370.00 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Gammelgaard (Sønderjylland), Augustenborg Hovedgaard,
Rønhave
Hovedbygning
Der er kun meget få og spredte oplysninger om bygningerne på
Rumohrsgaard, men hovedbygningen var på Hans den Yngres tid omkring år 1600
meget forfalden. Han restaurerede derfor gården efter sigende med sten hentet
fra gården Snogbæklund på Sundeved, som han havde købt året før. Hvor længe
denne nye bygning stod, er dog uvist.
I en tekst fra 1811 blev hovedbygningen beskrevet som en
lang fløj af brandmur med et fundament af gode, huggede marksten. Bygningen var
kun i en etage og delvis med kælder.
Det nuværende stuehus er en kortere og meget enkel,
grundmuret bygning fra sidst i 1800-tallet. Det er opført i gule sten med røde
murbånd og saddeltag. Bygningen er muligvis opført over to omgange, eftersom
den sydlige del virker ældre end den nordlige.
I 1958 blev bygningen moderniseret og dens spidsbuede
indgangsparti blev taget ned.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne, der fik lov at stå indtil 1936, var efter
sigende mere imponerende end hovedbygningen. De bestod af nogle stråtækte
bindingsværkslader fra renæssancetiden af såkaldt saksisk type med høje,
knægtbyggede gavle. På den ene stod årstallene 1630 og 1756 samt hertug
Frederik Christians monogram i jern. De lå parallelt foran hovedbygningen på
det meget store voldsted, som vidner om et anseeligt gårdanlæg måske opført af
Ditlef Rumohr i slutningen af 1500-tallet. De nuværende avlsbygninger i gule
sten er fra 1877 og frem.
Lidt nordvest for Rumohrsgaard ved Lillemølle ligger to
gamle husmandssteder, der blev solgt fra herregården. De er stråtækte og
hvidkalkede, grundmurede bygninger fra 1781 og 1783, og de udgør et velbevaret
og fint par.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Det meste af det gamle, uregelmæssige voldsted fungerer i
2013 som have, og den gamle voldgrav er blevet til en dam, der ligger lige nord
for gården.
Ejerhistorie
Rumohrsgaards ejerforhold kan spores tilbage til omkring
1500, hvor gården hed Søbo. Den første, kendte ejer af gården var Otto Breide,
der vist overtog den via sin hustru Anna Fikkesens slægt omkring år 1505. Han
ejede 50 gårde, hvoraf de 13 lå på Als. I denne periode lå kun få fæstegårde
under Søbo. Det var parrets barnebarn, Anna Breide, der arvede gården, og i
1579 blev hun gift med Ditlef Rumohr, som således blev gårdens nye ejer. Han
solgte i år 1600 Søbo til hertug Hans den Yngre, som gav gården sit nuværende
navn, Rumohrsgaard.
Hans den Yngre havde købt adskillige gårde og samlet flere
sammenhængende godsområder på Als, Sundeved, Ærø og i Nordangel. På Als ejede
han bl.a. også Nordborg, Gammelgaard, Rønhave, Sønderborg Ladegaard og
Østerholm. Samtidig med, at han opkøbte gårdene, indførte han nemlig også
stordrift. Han inddrog mange fæstegårde og øgede hoveriet, dvs. bøndernes
ulønnede arbejdspligt, hvilket gjorde ham upopulær blandt lokalbefolkningen.
Også præsterne på Als, hvis markgrænser han overtrådte, blev sure på ham.
Efter Hans den Yngres død i 1622 begyndte hans sønner at
strides om retten til hans gårde. Selv Christian IV (1577-1648) måtte blande
sig i fordelingen, men kunne ikke løse konflikten. Det endte med, at sønnen
Alexander overtog Rumohrsgaard mod at opgive sine andre godser. Hans familie
sad dog kun på gården indtil den sønderborgske konkurs i 1667, og da blev
Rumohrsgaard pantsat til amtmanden i Haderslev, Kai von Ahlefeldt. Han solgte
samme år godset videre til hertugen på Augustenborg, Ernst Günther. Det godtog
kongen i 1668 på betingelse af, at Kronen forbeholdt sig ret til at indløse
pantet.
Dette skete ikke før næste generation på Rumohrsgaard, hvor
hertug Frederik Vilhelm i 1706 var udenlands, og svigerdatteren Sophie Amalie
Ahlefeldt sad alene på gården, som Frederik IV (1671-1730) her besluttede sig
for at overtage. Forhandlingerne var strenge, men hun tog til København og fik
udsættelse to år. Derefter lykkedes det Frederik Vilhelm at få udsættelse endnu
to år, og da kongen kort efter igen blev indblandet i den Store Nordiske Krig,
fik han brug for sine penge andetsteds. Dette betød altså, at augustenborgerne
kunne beholde gården.
En senere hertug, Christian August II, interesserede sig
meget for sine godser, jagt og hesteopdræt. Efter en tur til England oprettede
han et stutteri på Augustenborg Slot, som blev kendt i hele Europa. Årets
største begivenhed blev væddeløbene på Rumohrsgaard kobbel ved Ketting, hvor
hertugen havde anlagt en bane i 1827. De blev holdt i forbindelse med
hertugindens fødselsdag og varede i flere dage.
Godset fortsatte altså med at være i augustenborgernes eje,
men kun indtil Treårskrigen (1848-1850), hvor hertugerne på Augustenborg Slot
havde valgt side mod den danske konge, og derfor måtte flygte fra deres
ejendomme. Også Rumohrsgaard overgik i den forbindelse til den danske Krone.
I de næste årtier blev gården solgt videre uden at blive
længe hos hver slægt, og i 1925 købte staten den i tillæg til Konrad Gisbert
Wilhelm von Rombergs øvrige besiddelser på Als. Staten begyndte at udstykke
gården, dvs. at sælge jorden i mindre dele, og det kom der bl.a. 22
husmandsbrug ud af. Hovedparcellen gik til Iversen-familien i 1930.
Rumohrsgaard er i 2013 ejet af Holger Andreas Iversen, som
driver landbrug på gården.
Ejerrække
( -1505) Slægten
Fikkesen
(1505-1544) Otte Breide
(1544-1551) Anne Fikkesen, gift Breide
(1551- )
Asmus Joachim Breide
( -1579) Anna Breide
(1579-1600)
Ditlef Rumohr
(1600-1622) Hans den yngre af Sønderborg
(1622-1624) Johann Adolf af Nordborg
(1624-1653) Alexander af Sønderborg
(1653-1667) Christian Adolf af Sønderborg
(1667-1667) Kai von Ahlefeldt
(1667-1689) Hertug Ernst Günther af Augustenborg
(1689-1701) Hertuginde Augusta
(1701-1714) Frederik Vilhelm af Augustenborg
(1714-1754) Christian August I af Augustenborg
(1754-1794) Frederik Christian I af Augustenborg
(1794-1814) Frederik Christian II af Augustenborg
(1814-1850) Christian August II af Augustenborg
(1850-1863) Kronen
(1863-1865) J. Hellemann
(1865-1878) J. H. Schwertfeger
(1878-1890) Enkefru Schwertfeger
(1890-1923) Clemens von Romberg
(1923-1925) Konrad Gisbert Wilhelm von Romberg
(1925-1930) Den danske stat
(1930-1946) Andreas Iversen
(1948-1990) Kresten Iversen
(1990- ) Holger Andreas Iversen