● Region Syddanmark - Syd- og
Sønderjylland - Sønderborg Kommune
● Adresse: Gammelgaard 10, 6440 Augustenborg
● Ejer: Jens Chr. Aabo Jørgensen
● Forbindelser til Augustenborg Hovedgaard - Rumohrsgaard
● 214 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Slot opført i bindingsværk ca. 1600, nedbrudt i 1730 og ny
hovedbygning opført i grundmur
I middelalderen var Gammelgaard hjemsted for den
betydningsfulde adelsslægt Sture.
Gården tilhørte hertugerne af Augustenborg fra 1730 og frem
til Treårskrigten (1848-1850), hvor augustenborgerne måtte opgive deres
besiddelser i Sønderjylland.
Daværende ejer, Hans den Yngre, opførte omkring 1600 en ny
hovedbygning som et trefløjet anlæg i bindingsværk.
Gammelgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1730'erne
som bolig for gårdens forpagter, men er i tidens løb blevet ombygget flere
gange.
Hovedbygning
Omkring 1600 blev en ny hovedbygning i fyrrebindingsværk
opført af daværende ejer Hans den Yngre. Fundamentet var en 2,5 meter høj
sokkel af solide kvadersten, og gården lå på en lille holm. Den havde en
vindebro over den brede vandgrav, og selve hovedbygningen var et trefløjet
anlæg over hvælvede kældre med hovedfløjen vendt mod syd. Midterfløjen var i
tre etager og hævede sig noget over sidefløjene, som var ret korte og kun i to
etager.
Fløjene havde hollandske renæssancegavle, hvilket fik
bygningen til at skille sig ud. Indgangen var i et mangekantet trappetårn i
hjørnet mellem den østlige sidefløj og hovedfløjen. Kirkesalen var anbragt på
første sal med vinduer mod syd. Desuden var bygningen prydet med høje
skorstene, og alle rum var udstyret med kaminer.
Denne hovedbygning stod endnu i 1728, men havde på dette
tidspunkt allerede længe været i dårlig stand. Kort efter hertug Christian
Augusts overtagelse i 1730 blev den gamle bygning derfor revet ned, og et nyt
stuehus til forpagteren blev i stedet opført nord for den gamle slotsholm.
Dette stod færdigt i 1739 og var i hvidpudset grundmur med tegltag, men er dog
i tidens løb blevet ombygget flere gange. Således blev det i 1749 gjort en halv
gang længere, ligesom ombygninger også fandt sted i 1820'erne. Hovedbygningen
er således i 2013 gulpudset og har en stor frontgavl mod gårdspladsen.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Af de mange stald- og ladebygninger, der lå nord for den
gamle hovedbygning, bør især det såkaldte spiker nævnes. Dette havde et
firkantet tårn og blev brugt som hestestald, kornlager og tjenestebolig. Bygningen
var i to etager og med tegltag. Tårnet havde slagværk, højt hjelmtag og et
åbent spir.
Det såkaldte Blumenhaus, en avlsbygning i saksisk stil,
skilte sig også ud. Den var med høje gavle og vældige tagkonstruktioner.
I 1853 blev avlsbygningerne ødelagt ved en stor brand,
hvorefter nye store avlsbygninger blev opført. Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
Et overgroet voldsted i engene øst for Gammelgaard angiver
sandsynligvis den plads, hvor Sture'rnes middelalderlige herregård har ligget.
Endvidere stod tidligere i haven et lysthus, som hørte til Hans den Yngres
Gammelgaard.
Et gammelt, gulkalket bomhus ligger ved indkørslen mod vest,
og ved vejen nord for gården ligger en gammel kro fra slutningen af
1700-tallet, der senere blev moderniseret.
Historie
Gammelgaards ejerhistorie kan spores tilbage til 1344 og
1358, hvor en Christiern Sture nævnes som ejer. Gården var altså i den
betydningsfulde adelslægt Stures eje. Omkring år 1500 var den ejet af de to
brødre, Henrik og Vulf Sture. Da Henrik Sture døde i 1514, købte hans broder
enken ud og blev eneejer. Vulf Sture købte også møllen, der hørte til
Gammelgaard, samt byen Tovrup. Derudover ejede han Hellevedgaard i Egen sogn,
og i midten af 1500-tallet havde han samlet et betydeligt antal fæstegårde
omkring sine to herregårde. Efter hans død blev sønnerne Asmus, Jørgen og
Thomas Sture efter tur ejere af Gammelgaard. Thomas Sture var Christian III's
(1503-1559) amtmand og var således med til at vogte rivalen Christian II
(1481-1559) på Sønderborg Slot.
Da Thomas Sture døde i 1563, overtog enken, Berte Ahlefeldt,
begge gårde. Da hun døde, overgik de til den eneste overlevende datter,
Cathrine Stur. Hun var gift med Hans den Yngres amtmand i Sønderborg, Hans
Blome, som således blev gårdenes nye ejer. Ganske få år efter afhændede han dem
til Hans den Yngre. Da begyndte en ny epoke i gårdenes historie.
Før 1584, hvor hertugen købte gårdene, havde driften af
hovedgårdenes egne jorde været begrænset. Herremanden havde nemlig haft sine
væsentligste indtægter gennem bøndernes landgilde, hvilket var den årlige
afgift, de betalte for at fæste deres gårde. Men de høje kornpriser i
slutningen af 1500-tallet fristede mange godsejere til at lægge bondejord ind
under hovedgårdsdriften og bruge bøndernes arbejdskraft her. Hertug Hans den
Yngre forøgede hovedgårdsjorden på Gammelgaard og sine øvrige godser. Det
medførte, at hoveriet, det arbejde som bønderne var forpligtet til at yde for
herremanden, blev væsentligt forøget.
I 1622 arvede sønnen, hertug Alexander, som blev stamfader
til det sønderborgske hertughus, Gammelgaard og en række andre alsiske
herregårde. Gammelgaard fungerede herefter som enkesæde for både hertuginde
Dorothea og hertuginde Anna. Enkehertuginderne stod dog ikke for driften af
Gammelgaard, der var bortforpagtet.
I 1667 gik det sønderborgske hertughus imidlertid fallit, og
Kronen overtog derfor Gammelgaard. I 1730 overdrog Christian VI (1699-1746)
Gammelgaard med bøndergods, kroer og møller for livstid til hertug Christian
August på Augustenborg Slot.
Hertug Christian Augusts søn, Frederik Christian, fik efter
sin faders død også godset på livstid mod at give afkald på arverettigheder til
Pløn gods og de lyksborgske områder. Gammelgaard forblev augustenborgernes eje
indtil 1852.
I 1830 begyndte den nationale og politiske strid om
hertugdømmet Slesvig, og den fik skæbnesvangre følger for det augustenborgske
hus, hvis arvefølge blev en del af konflikten. I marts 1848 var konflikterne
kommet så vidt, at han og familien nærmest flygtede fra Augustenborg Slot.
Treårskrigen (1848-1850) var brudt ud. Under
krigshandlingerne blev Augustenborg Slot beslaglagt og brugt til dansk lazaret.
Alle augustenborgske besiddelser i Sønderjylland blev beslaglagt. Da krigen
endte med dansk sejr stod beslaglæggelserne ved magt.
I 1852 erklærede Christian August II, at han afgav sine
slesvigske godser og tronarveretten mod at få 3 millioner rigsdaler af den
danske stat. Familien forpligtede sig så til at flytte ud af landet, og
flyttede først til Gotha og siden til godset Primkenau.
Gammelgaard kom med de øvrige besiddelser til Kronen. Efter
at have forpagtet Gammelgaard for kronen i nogle år købte H. T. Møller gården i
1860. Den næste ejer var den westfalske friherre Gisbert von Romberg, og
Gammelgaard blev i hans slægt indtil 1925. Efter Genforeningen 1920 opkøbte den
danske stat de Rombergske besiddelser på Als, hvilke bestod af Gammelgaard,
Rumohrsgaard og Wertemine. Derefter blev jorden udstykket, dvs. solgt i mange
mindre dele.
Gammelgaard er i 2013 ejet af Lars Staugaard Bertram.
Ejere af Gammelgaard
(1344) Christiern
Sture
(1369) Thomas Sture
(1470) Thomas Sture
(1500-1514) Henrik Sture
(1500-
) Vulf Sture
( - ) Asmus Sture
( - ) Jørgen
Sture
( -1563) Thomas Sture
(1563-
) Berte Ahlefeldt, gift Sture
(1580-1584) Hans Blome
(1584-1622) Hans den Yngre af
Sønderborg
(1622-1627) Alexander af Sønderborg
(1627-1639) Dorothea af
Schwarzburg-Sondershausen
(1639-1653) Johan Christian af Sønderborg
(1653-1667) Hertuginde Anna
(1667-1730) Kronen
(1730-1754) Christian August 1. af
Augustenborg
(1761-1794) Frederik Christian 1. af
Augustenborg
(1794-1814) Frederik Christian 2. af
Augustenborg
(1814-
) Christian August 2. af Augustenborg
( -1860) Kronen
(1860-1873) H. T. Møller
(1873-1888) Konrad Gisbert Wilhelm
von Romberg
(1888-1924) Clemens von Romberg
(1924-1925) Gisbert von Romberg
(1925-1950) Den danske stat
(1950-1953) A. Stenderup Jensen
(1953-2000) C. Jørgensen
(2000-2011) Jens C. Jørgensen
(2011-20xx) Lars Staugaard Bertram
Topmoderne kornlager indbygget i Gammelgaards gamle
stald/ladebygning
Herregården ”Gammelgaard” ved Augustenborg på Als indeholder
en række bevaringsværdige bygninger. I juli 2013 indviede gården et nyt korn-
og frølager, som er indbygget i en stor bevaringsværdig ladebygning.
”Gammelgaard” er bygget og anlagt på tre plateauer, et
forholdsvist smalt overgangslandskab, mellem et storbakket morænelandskab og et
lavbundsområde med et vandløb, som ender i et større moseområde.
Foto af ”Gammelgaard” med bygningsanlæg og nærmeste omgivelser.
Den mest markante bygning er en oprindelig kostald med plads
til mere end 100 malkekøer, en stor besætning efter tidligere tiders målestok.
Ovenpå stalden var der et stort hø- og halmloft, et trempelloft med højt til
kippen.
Bygningsanlægget benævnes stald/lade, en kombination af køer
i en række tværstalde og med fourage til hele året ovenpå i trempelloftet.
Bygningen har i mange år stået ubrugt hen og med et
begyndende forfald til følge.
Bygning nr. 1, den gamle stald/lade, opført i 1881 og som den så ud i foråret
2012.
Stald/laden er bygget af Gisbert von Romberg
”Stald/laden på Gammelgaard er et stykke
markant landbrugsarkitektur – og er samtidig værdifuld ved at hænge sammen med
husmandskolonierne i landskabet, og man må derfor håbe, at bygningen kan genanvendes
og indpasses i den fortsatte landbrugsdrift på stedet!”
Et faktum er, at stald/lade-bygningen er ”umistelig” da den,
udover 2 mindre bygninger i omegnen på Vertemine og Ruhrmorsgaard, er den
eneste af sin art i Danmark.
Sanerings- og bevaringsplan, idé-udkast
Grov skitse af ”Gammelgaard”, efter en sanering og fjernelse
af uinteressante bygninger.
På skitsen er meget overordnet vist et forslag til, hvilke
bygninger og anlæg som over tid bør fjernes, og dermed hvilke som bør/skal
bevares.
De foreslåede bygninger, som med fordel kan fjernes, har
ingen funktionel, teknisk og historisk eller kulturarvsmæssig betydning for
helheden.
Stald/lade-bygning opført i 1881.
Kostalden rummede som tidligere nævnt ca. 100 malkekøer, som
i 1880-erne var en stor besætning. Indretningen bestod af tværgående staldafsnit,
hvor køerne stod på rækker og i hold.
Denne indretning var ensbetydende med, at de bygningsmæssige
hovedkonstruktioner havde en indbyrdes afstand, som ville kunne danne
grundlaget for en kommende frit bærende rammekonstruktion i forbindelse med
anvendelsen til korn- og frøopbevaring.
Nedenfor er skitseret hovedprincipperne i anlægsopbygningen
af det nye korn- og frølager med flow-linjer samt behandlings- og
opbevaringssiloer.
Der er plads til 25.000 tønder korn i det nyetablerede
plansiloanlæg.
Det er den nuværende ejer, Lars Bertram, der har stået for
at bringe den godt 1000 kvadratmeter store bygning tilbage til tidligere
storhed.
Bygningen er ikke noteret som bevaringsværdig, men familien
Bertram syntes, at det ville være ødelæggende for stedet, hvis man fjernede
den.
Det ville være billigere at bygge to kornsiloer på højkant,
men den særegne bygning blev valgt frem for de fritstående stålsiloer.