Gården var mellem 1474 og 1503 ejet af den mægtige danske
rigshofsmester Erik Ottesen Rosenkrantz.
Gl. Skjern Hovedgård var oprindeligt en middelalderborg, der
med stor sandsynlighed blev ødelagt af de kejserlige tropper i 1526.
Skjern Hovedgård indgik 1725-1813 i Grevskabet Scheel, som
havde hovedsæde på Gammel Estrup.
Skjerns hovedbygning blev opført i 1756 som et hvidkalket
énfløjet hus i én etage med frontspids.
Gl. Skjern Hovedgård
Gl. Randersvej 14
8850 Bjerringbro
Region Midtjylland - Viborg kommune, 18 km vest for Randers
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Thorbjørn Horn Rasmussen & Hanne S. Pedersen
Telefon 24 28 73 87 - E-mail: mail@horn-rasmussen.dk
Godsets størrelse: 118 ha + 1 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Karmark, Gammel Estrup
Opført i
1300-tallet. Nedrevet før 1700. Hovedgård opført 1692. Fuldstændigt ombygget
1756, senere ændringer 1842 og 1919
Skjern Hovedgård, Kastrup Luftfoto 1988.
Voldstedet Gammel Skjern få hundrede m syd for den nuværende
hovedgård stammer fra 1300-tallet. da det hørte til blandt Jyllands vigtigste
private borganlæg. Den store borg lå på et næs i Nørreådalen. På den
rektangulære borgholm omgivet af vold og grav stod et firfløjet
bygningskompleks, der blev ødelagt af Wallensteins tropper i 1627 efter Chr.
4.'s uheldige indblanding i 30-års krigen. Ruinen blev siden anvendt som
stenbrud, ikke blot ved opførelsen af det nuværende Skjern, men for en lang
række 1600-1700-tals byggerier mellem Viborg og Randers.
Borgen har haft stor strategisk betydning i den brede ådal
formet af Nørreå og Gudenå. Beliggenheden gør stadig et stemningsfuldt indtryk
i det åbne landskab mellem de to store jyske »floder«.
Hovedgården Skjerns nuværende ret uanseelige grundmurede
hovedbygning er opført i slutningen af 1600-tallet af materialer fra det
nedbrudte Gammel Skjern. Bindingsværksbygningen blev i 1756 af Århus-bygmesteren
NH Riemann omsat til grundmur med en smal kvist kronet med en frontispice.
Hovedbygningen med helvalmet tegltag fremstår nu i hvidpudset villastil med en
stensat trappe og veranda fra 1919.
Skjern Hovedgård er en herregård i Skjern Sogn, i det
tidligere Middelsom Herred, nu Viborg Kommune: Den ligger ved Nørreå ca. 17 km
vest for Randers.
Få hundrede meter fra gården ligger voldstedet fra det
tidligere Skjern Slot, som kendes tilbage til 1300-tallet hvor Peder Vendelbo
der var marsk for Christoffer 2. ejede det. Det menes at det blev ødelagt af
kejserlige tropper i 1626 efter Christian 4.s nederlag i Trediveårskrigen.
Voldstedet har tidligere været en ø i en nu udtørret sø. Det firefløjede slot
var opført af munkesten på et fundament af nedrammede egepæle.
Runestenen Skjern 2 blev fundet i 1843 i fundamentet til en
trappe i ruinen af Skjern Slot.
Den nuværende gård blev opført i slutningen af 1600-tallet
af sten fra det gamle slot.
Hovedbygning
Skjern Hovedgårds oprindelige hovedbygning var en borg, som
lå på et markant voldsted syd for den hovedbygning, der endnu står i 2013.
Borgen bestod af fire sammenbyggede fløje i munkesten og to firkantede tårne
inde i borggården. Borgen blev med al sandsynlighed raseret og ødelagt af de
kejserlige tropper i 1526 efter det danske nederlag i Kejserkrigen.
Omkring 1692 opførte Frederik von Arenstorffs enke,
Elisabeth von Rumohr, en ny hovedbygning i bindingsværk med sten fra den gamle
borg. Den blev opført syd for det gamle voldsted, hvor den erstattede den gamle
ladebygning.
I 1756 lod daværende ejer, Jørgen Scheel, en ny hovedbygning
opføre ved bygmester Nicolaus Hinrich Rieman. Den gamle bindingsværkslænge blev
erstattet med en hvidkalket bygning i én fløj i én etage. Den har høj kælder og
tegltag og er udstyret med en frontspids.
I 1919 tilbyggede daværende ejer, P. Pagh, en ny hovedtrappe
af sten samt en bred terrasse på havesiden.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Interior
Andre bygninger
Til Skjern Hovedgård hører avlsbygninger, som er opført i
1870 i bindingsværk og grundmur med eternittag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne
er ikke fredede.
Omgivelser
Skjern Hovedgårds oprindelige hovedbygning var placeret på
et voldsted syd for den nuværende hovedbygning. Borgen har her oprindeligt
ligget som en ø i den nu udtørrede sø eller mose. Den var således omgivet af
vandfyldte grave på fire sider. Uden for disse grave var en vold anlagt omkring
borgen, og denne vold var yderligere omgivet af fire vandfyldte grave.
Til den nuværende
hovedbygning hører en have på ca. to tdr. land.
Ejerhistorie
Skjern Hovedgårds historie går langt tilbage i tiden. Skønt
gården først omtales i skriftlige kilder i 1300-tallet, vidner et anseeligt
voldsted om, at der i middelalderen lå en borg på dette sted, ofte omtalt som
Skjern Slot.
Gårdens ejerhistorie er præget af, at den en stor del af
tiden har haft mange ejere og panthavere ejere på samme tid. Gårdens tidligste
kilde er et skiftebrev efter Peder Vendelbor fra 1347, hvor flere arvinger
kunne gøre fordring på større eller mindre dele af gården og dets gods. Udover
Peder Vendelbos søn, Peder Pedersen Vendelbo, havde hans svigersønner, Peter
Poulsen Munk og Erik Nielsen Gyldenstierne, og de fjernere slægtninge, Bo Falk
og Ludvig Albertsen, rettigheder i gården.
Der vides herefter ikke meget om Skjern Hovedgårds historie
før 1409, hvor Hans van Putbusk og Abraham Brodersen forhandlede om dens
skæbne. Gården blev her igen delt mellem flere ejere, hvor ingen af dem
formåede at sætte noget markant præg på den.
Dette ændrede sig omkring 1464, hvor landets rigshofsmester,
Erik Ottesen Rosenkrantz, gennem sit ægteskab fik part i gården. Hans embede
som rigshofsmester gjorde ham til en af rigets mægtigste mænd, og i 1474 blev
han af Christian I (1426-1481) således også tildelt hele Skjern Hovedgård.
Skjern fortsatte i slægten Rosenkrantz eje i næsten hundrede år.
Efter Erik Ottesen Rosenkrantz' død i 1503 blev gården arvet
af hans søn, Niels Eriksen Rosenkrantz. Også han opnåede stor karrieremæssig
succes som kongelig embedsmand, hvor han mellem 1513 og frem til sin død i 1516
var rigshofsmester under Christian II (1481-1559). Hans enke, Birgitte
Olufsdatter Thott, fortsatte efter alt at dømme med at drive gården frem til
sin død i 1528. Sønnen Oluf Nielsen Rosenkrantz skrev sig dog til den allerede
i 1520, mens en anden søn, Henrik Nielsen Rosenkrantz, skulle have styret den
efter hendes død i 1528. Det blev dog en tredje søn, Christoffer Nielsen, der i
1531 arvede gården, som han ejede frem til sin død i 1561.
Det var ikke ualmindeligt, at herregårde kunne deles blandt
flere ejere, som havde pant i forskellige dele af både hovedgårdsjord og
fæstegods, således også Skjern Hovedgård som efter 1561 endnu engang blev delt
ud på flere hænder, da en række arvinger fik part i den. Der skulle således gå
over 150 år, før den igen blev samlet hos en enkelt ejer. Gården havde dog i
mellemtiden oplevet hårde tider og menes bl.a. at være blevet ødelagt i 1626 af
de kejserlige tropper efter Christian IV's (1677-1648) nederlag i Kejserkrigen.
Situation i 1662 var den, at Skjern Hovedgård var delt
mellem mange panthavere, hvoraf de vigtigste var Kronen og Frederik von
Arenstorff, som havde dele af sit ejerskab gennem sit ægteskab med Christence
Lykke. En mindre del ejedes af Christen Skeel til Gammel Estrup. Da Christence
Lykke døde 1680 benyttede Kronen sig dog af en gammel ret og konfiskerede den
del af Skjern Hovedgård, som gik i arv til Christence Lykkes søn, Kaj Lykke.
Kronen var nu den største panthaver, men blot seks år senere
lykkedes det Frederik von Arenstorff at få sit skøde på gården tilbage efter at
have tjent som general i Den Skånske krig. Frederik von Arenstorff og hans enke
Elisabeth von Rumohr arbejdede nu aktivt på, at købe Skeel'ernes ejerandel og
dermed blive eneejere.
Det gik dog lige modsat. Sønnen Henning von Arenstorff var i
1721 nær konkurs og måtte sælge til Christen Scheel, som i 1725 oprettede
grevskabet Scheel, som han lagde Skjern Hovedgård ind under. Gården var
herefter administreret af en forpagter, indtil den i 1813 blev solgt til et
konsortium bestående af godsets fæstebønder. Disse var dog kun interesserede i
at blive selvejere på deres egne gårde og afhændede således allerede samme år
hovedgården til Hans Heinrich von Schilden-Huitfeldt.
Dødsboet solgte Skjern Hovedgård til et konsortium af tolv
gårdmænd, der i 1828 fik tilladelse til at frasælge det meste af fæstegodset.
Hovedparcellen overgik 1841 til Frederik Borch, der ejede den frem til sin død
i 1868. Hans enke, Johanne Frederikke Frausing, sad herefter på gården frem til
sin død i 1886.
Skjern Hovedgård var nu reduceret i omfang, da den overgik
til brødrene Chr. S. Poulsen og N. Poulsen, der i 1908 afhændede den til H. M.
Schack. Gården var gennem 1900-tallet kendetegnet ved meget hyppige ejerskift,
indtil den i 1961 blev erhvervet af Jens Christian Korsgaard.
Ejerrække
(1464-1502) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1502-1516) Niels Eriksen Rosenkrantz
(1516-1528) Birgitte Olufsdatter, gift Rosenkrantz
(1520- ) Oluf Nielsen Rosenkrantz
(1528- ) Henrik Nielsen Rosenkrantz
(1531-1561) Christoffer Nielsen Rosenkrantz
(1561-1662) Forskellige ejere og mange parthavere
(1662-1686) Kronen
(1662-1688) Christen Scheel
(1662-1689) Frederik von Arenstorff
(1689- ) Elisabeth von Rumohr, gift Arenstorff
(1689-1721) Henning von Arenstorff
(1688-1695) Jørgen Scheel
(1695-1731) Christen Scheel
(1731-1786) Jørgen Scheel
(1786-1813) Jørgen Scheel
(1813) Konsortium
(1813-1822) Hans Heinrich von Schilden-Huitfeldt
(1822-1841) Konsortium
(1841-1868) Frederik Borch
(1868-1886) Johanne Frederikke Frausing, gift Borch
(1886-1887) Boet efter Johanne Frederikke Frausing
(1887-1908) Chr.S. Poulsen
(1887-1908) N. Poulsen
(1908-1912) H.M. Schack
(1912- ) J. Jørgensen
( -1917) P. Phillipsen
(1917-1921) P. Pagh
(1921-1961) Forskellige ejere
(1961- ) J.C. Korsgaard
( -2013) Hans Henrik Carstensen
(2020-20xx) Thorbjørn Horn Rasmussen & Hanne S. Pedersen
Pragtejendom i naturskønne omgivelser ved Skjern med 90 ha
jord med egen jagt og smukt haveanlæg
Dette er en enestående mulighed for at se Skjern Hovedgård -
en markant ejendom med en fascinerende historie og en fantastisk beliggenhed i
den smukke landskab mellem de to jyske ”floder”, Gudenå og Nørreå. Med
ejendommen følger en række gode udbygninger samt mere end 90 ha jord med enge,
landbrugsjord, egen jagt og et pragtfuldt haveanlæg.
Spændende historie tilbage til
middelalderen
Helt tilbage i middelalderen lå der her en borg, som i
samtiden blev omtalt som Skjern Slot. Ejendommen var på skiftende hænder op
gennem historien, og blandt de mange ejere finder man Christian II’s
rigshofmester Niels Eriksen Rosenkrantz. I det 17. Og 18. århundrede blev
fundamenterne lagt for de nuværende bygninger – men den gamle borgruin er
fortsat at finde på grunden.
Klassisk stil og herskabelig charme
Hovedhuset fremstår i smuk, klassisk herregårdsstil med
hvidpudset facade, rødt helvalmet tegltag, smal kvist og frontispice.
Førstehåndsindtrykket er særdeles herskabeligt, når man ankommer til ejendommen
ad den lange allé, der munder ud i en flot grusbelagt gårdsplads. Midtfor
troner hovedhuset flankeret af udbygningerne, der skaber en harmonisk symmetri.
Helhedsindtrykket fuldendes af forvalterboligen, som er bygget i samme stil og
ligger diamentralt modsat af hovedhuset, furbundet af en charmerende
portbygning.
Ejendommen er blevet løbende vedligeholdt og fremstår i pæn
og velholdt stand. Indvendigt i hovedhuset er der lyst og indbydende med en
gennemgående herskabelig stil. Tonen slås allerede an i den elegante hall med
muret pejs og imponerende loftshøjde takket være den åbne forbindelse til
førstesalen. I stueplan er der endvidere flere sammenhængende stuer, et stort
spisekøkken, et værelse og et gæstetoilet.
På førstesalen er der en stor møblerbar repos, tre værelser
og to badeværelser. Fra reposen er der udgang til en skøn altan med en
bjergtagende udsigt over det omgivende landskab. Her kan man skue langt ud over
åbne marker, grønne enge og bølgende skovbryn, og der er intet, der forstyrrer
den idylliske ro.
Gode udbygninger og naturskønne
omgivelser
I tillæg til hovedhuset er der en hyggelig forvalterbolig i
to plan plus kælder. Hertil kommer en maskinhal og en ridehal.
Til ejendommen hører et fantastisk haveanlæg med skønne
terrasser, hvor naturen og de smukke omgivelser kan nydes på allernærmeste
hold.
Landskabet omkring ejendommen bugter sig gennem det flotte
ådalslandskab med grønne enge omgivet af kratbevoksede skrænter. Her er et rigt
og varieret dyreliv med både grævling, ræv, ilder og vilde mink. Også
plantelivet er alsidigt, og her finder man blandt andet hyld, tjørn, valmuer og
lucerne, som tiltrækker masser af sommerfugle i sommerhalvåret.
Ejendommen ligger godt placeret midt mellem Randers, Viborg
og Bjerringbro, og der er let adgang til motorvejen.
En historisk og herskabelig ejendom med masser af plads,
masser af muligheder og en kæmpe grund på over 90 ha – midt i den smukke jyske
natur.