• Region Midtjylland, Djursland, Syddjurs Kommune, 28 km
nordøst for Århus
• Adresse: Sandmarkvej 30. 8544 Mørke
• Adgang til forplads og omgivende skovområder
• Jacob Christen Estrup
• 999 ha
• Opført 1579-82. Tilbygninger og ændringer omkring 1600,
1857 og 1918
Skaføgård er opført 1579-82 af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz
til Rosenholm. Gården blev oprindeligt kaldt Skabygård. Hovedbygningen ligger
på et stort rummeligt voldsted omgivet af brede vandfyldte grave. Den
særprægede hovedbygning er opført i røde mursten i to etager med røde
teglhængte sadeltage. Til den sydvendte hovedfløj føjer sig massive øst- og
vestfløje med svungne leddelte gavle.
Skaføgård er som bygherrens anden store herregård,
Rosenholm, udstyret med rundbuede vinduer og smykket med gesimsbånd og en
profileret murstensdekoration, hvis mønster genfindes på Rosenholms nordfløj.
Gårdspladsens trappetårne blev nedrevet i 1811 og i 1857
erstattet med det nuværende fremspringende midtstillede indgangsparti, der
flankeres af resterne af sydfløjens oprindelige arkade. Indgangspartiets
historicistiske og velmente nyrenæssance klæder dog ikke det smukke
bygningsværk.
Iøjnefaldende er det vestvendte porthus med
forbindelsesbygning til vestfløjen. Den ejendommelige, bastante portbygning med
kobbertækkede tårne, gesimser og svungne gavlkviste er opført omkring 1600 af
bygherrens enke, Dorte Lange, som i 1596 tog ophold på Skaføgård.
Det mægtige avlsgårdskompleks vest for hovedbygningen er
opført 1579 og delvist ombygget omkring 1760.
Allerede i 1647 afhændede bygherrens barnebarn, Gunde
Rosenkrantz, Skaføgård. Godt 200 år senere, i 1852, blev Skaføgård købt af den
senere statsminister Jacob Brønnum Scavenius Estrup. Konsejlspræsidentens buste
er opsat over den beskedne østvendte haveportal. Skaføgård ejes fortsat af
Estrupslægten.
Skaføgård er opført omkring 1580 af Jørgen Rosenkrantz til
Rosenholm. Den stemningsfulde ensomt beliggende herregård er sammen med
Rosenholm Djurslands smukkeste renæssancehus.
STATSMINISTER J.B.S.
ESTRUP TIL SKAFØCÅRD
Jacob Brønnum
Scavenius Estrup (1825-1913) var godsejersøn fra den vestsjællandske herregård
Kongsdal. Hans far, Hector F. 1. Estrup, var uddannet historiker og lektor ved
Sorø Akademi. Som godsejer omfattede faderens interesser moderniseringen af det
danske landbrug, hvor han i sine historiske skrifter talte varmt for bøndernes
selveje og afskaffelse af lensvæsenet. Selv uddannedes J.B.S Estrup som
landmåler og landmand. Modsat faderen troede han ikke på bondestandens
selvstændighed endsige 1849-grundlovens almindelige valgret, som han betegnede
som »den største dårskab«.
Han var medlem af
folketinget i 1854-55 og igen fra 1864, hvor han blev indvalgt i landstinget.
Med udgangspunkt i
sine godser Kongsdal og Skaføgård tilhørte han gruppen af nationale godsejere,
der kæmpede for et landsting sammensat efter størrelsen af ejendommenes
hartkorn. Allerede i 1865 blev han 40 år gammel indenrigsminister i ministeriet
Frijs, hvis leder, C.E. Frijs, ejede Jyllands største herregård, Frijsenborg.
Det driftige godsejerministerium gennemførte i skyggen af nederlaget i den
anden slesvigske krig i 1864 en lang række moderne love under det nationale
motto »hvad udad tabes, skal indad vindes«. Jernbaner, vejanlæg, havne og
kommunalt selvstyre blev fremmet i slutningen af 1860'erne.
Den 11. juni 1875
dannede Estrup sit berømte ministerium, hvis fremmeste mål syntes at være at
bekæmpe flertalsstyret repræsenteret af Venstre-bøndernes krav om
folketingsparlamentarisme. I den 20 år lange forfatningsstrid med udspring i
diskussionen om Københavns befæstning ledede Estrup landet med næsten
diktatorisk magt indtil 1894. Estrup var så at sige Danmarks sidste politisk
magtfulde godsejer, før bønder og andet godtfolk tog over ved det såkaldte
systemskifte i 1901. Han døde på Skaføgård i 1913 på et tidspunkt, hvor den
uomgængelige demokratiseringsproces, han havde bekæmpet hele sit liv, vandt
frem, og den gamle verden for altid brød sammen året efter med første
verdenskrigs udbrud.
Skaføgaard i midten af 1800-tallet
Skaføgård er en herregård i Hvilsager Sogn i Syddjurs
Kommune, 3 km NØ for landsbyen Mørke, ca. 28 km NØ for Aarhus. Opført
1580-1582 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz.
Bygningen er ikke blandt landets største herresæder, men et
af de bedst bevarede: Der mangler nogle gavle på havesiden og et åbent galleri
mod gården, der blev nedrevet 1811. I det indre findes måske den største
herlighed - et kæmpemæssigt skab i egetræ. Skåret af den hollandske snedker Mikkel
van Gronningen, hvis kendeste værk er prædikestolen i Aarhus Domkirke. Skabet
dækker 13 kvm på en væg, og regnes med sin detaljerigdom for et af de fornemste
rennæssancemøbler i Nordeuropa.
Jørgen Rosenkrantz havde to sønner, Otte og Holger, og da
han havde midlerne, lod han opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgård.
Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård blev enkesæde for Jørgens hustru
Dorthe Lange til hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger.
Hans søn Gunde Rosenkrantz måtte på grund af dårlig økonomi afhænde den 1647,
hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.
Blandt gårdens ejere er Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der
erhvervede den i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.
Ejere af Skaføgård
(1492-1503) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1503-1520) Holger Eriksen Rosenkrantz
(1520-1542) Otte Holgersen Rosenkrantz
(1542-1596) Jørgen Ottesen Rosenkrantz
(1596-1613) Dorthe Lange (enke)
(1613-1642) Holger Rosenkrantz "den lærde"
(1642-1647) Gunde Rosenkrantz
(1647-1666) Steen Bille
(1666-1681) Henrik Ditlev Holck
(1681-1712) Mette Steensdatter Bille gift Holck
(1712-1749) Thomas Nicolaj Nielsen Behr
(1749-1778) Niels Thomsen Behr
(1778-1779) Niels Thomsen Behrs dødsbo
(1779-1786) Poul Nielsen Behr
(1786-1797) Anna Jørgensdatter Mørch gift Behr
(1797-1852) Jørgen Mørch Secher
(1852-1907) Jacob Brønnum Scavenius Estrup
(1907-1939) Jacob Estrup (søn)
(1939-1967) Niels Rudolph Estrup (nevø)
(1967-1971)
Hector Estrup / Vilhelm Estrup / Christian Estrup (Niels' 3 sønner)
(1971-2007)
Hector Estrup
(2007-20xx)
Jacob Christen Estrup (søn)