Søndervang blev i slutningen af 1700-tallet solgt til et
interessentskab af 40 bønder, så hele sognets bønder med ét blev selvejere.
Gården har gennem tiden været ejet af flere stormænd, hvor
den har været drevet af forpagtere.
Søndervang har i lange perioder været bortforpagtet, hvilket
har sat sig spor i den beskedne hovedbygning, som ejerne gennem tiden ikke har
brugt store midler på.
Omkring 1600 brændte en tidligere udgave af Søndervang ned.
Søndervang
Møllebyvej 8
6980 Tim
Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Kennet Riiskjær Kolby
Godsets størrelse: 253.8 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Hovedbygningen på Søndervang er et grundmuret bygningsværk i
en etage med tre fløje. De ældste dele af bygningen er fra 1727, men ombygget
omkring 1860 under ejeren af Enevold Slot.
Midterfløjen står i røde sten, mens sidebygningerne er
hvidkalkede. Bygningen er stråtækt.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
På Søndervang blev en trelænget avlsgård bygget øst for
hovedgården i 1787.
Nye avlsbygninger fra 1979 har delvist erstattet den
historiske avlsgård.
Flere gange gennem 1900-tallet har Søndervangs
produktionsbygninger været under ombygning.
Fredningsstatus 2013: To produktionsbygninger fra
1700-tallet er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
I Søndervangs have er der spor af en voldgrav, der vidner om
tidligere bygningsanlæg.
Ejerhistorie
Søndervangs ældste historie står ikke helt klart, men Bo Høg
er en af de første ejere der knyttes til gården. Dengang var Søndervang næppe
at betragte som herregård, men hørte under det nu forsvundne Fjandhus gård. Den
første sikre ejer af Søndervang var Claus Jensen, der ejede gården i slutningen
af 1400-tallet.
Gården nedarvedes gennem hans slægt, men ejerskabsforholdene
er dog uklare. Som mange andre herregårde i 1500-tallet er Søndervang ganske
sikkert blevet delt mellem flere arvinger, som hver ejede andele af gården.
Disse andele kunne igen deles mellem flere arvinger eller sælges og byttes
mellem andelshaverne. Søndervang havde flere gange haft fælles ejere med
herregården Nørre Vosborg.
Omkring 1600 brændte gården ned til grunden. Ejeren Mads
Thomesen, havde efterfølgende intet bevis på ejerskab til gården. Hans
brevkiste, brevskrin og gårdens arkiv gik til i flammerne. Thomesen blev dog
reddet af et kongebrev til beskyttelse. Således kunne han i 1607 sælge gården.
Søndervang faldt da i fornemme hænder igen, da Knud
Gyldenstjerne købte den af Thomesen. Gården var en mindre herregård, hvis ejere
typisk boede på andre ejendomme. Søndervang fik dog udvidet sit gods ganske
betydeligt i løbet af 1600-tallet. I 1662 ejede Søndervang 9/10 af alle
fæstegårde i Stadil sogn.
I 1667 fik gården sin første ikke-adelige ejer, da Thomas
Fuiren købte den. Den nye ejer var hovedrig og gav Søndervang videre til sin
søn, som fik oprettet baroniet Fuirendal af familiens besiddelser på Sjælland.
Gården gik atter ud af Fuiren-slægtens besiddelse i 1738 og havde herefter
skiftende ejere.
I 1777 kom den sidste herremand til Søndervang. Den adelige
Christian Ehrenreich Brockdorff fik i sin tid på gården ry for at være en hård
mand overfor sine undersåtter. Slutningen af 1700-tallet var præget af de store
landboreformer og især i Vestjylland havde mange herregårde solgt fæstegårdene
til bønderne, som hermed blev selvejere.
På Søndervang gik det omvendt - her købte bønderne
herregården! I 1791 begyndte Brockdorff forhandlinger med nogle bønder om
Søndervang. Resultatet blev, at herregården blev solgt til et interessentskab
bestående af 40 af sognets bønder. Fæstegårdene under Søndervang overgik til
selveje, mens selve hovedgårdsjorden blev delt i 100 andele. Dog således at
gården fortsat skulle drives som én gård. Den mest fremtrædende af de nye ejere
var sognefoged Christen Toft, som købte 25 andele.
I år 1800 var det dog slut med at drive gården i fællesskab.
Interessentskabet opdelte Søndervang i 219 parceller, der frasolgtes. Christen
Toft købt en stor del af disse samt hovedbygningen og blev den nye ejer af
Søndervang.
Gården blev i familien Tofts eje for en tid, både søn og
sønnesøn ved navn Christen Toft ejede senere gården. I slutningen af
1800-tallet blev den dog ramt af tvangsauktioner. Der syntes at være kommet ro
på de mange ejerskifter i 1906, da Jeppe Jensen købte gården.
I 1946 overtog Aksel Kolby gården, som i 2013 fortsat er i
familiens eje.
Ejerrække
(1464-1511) Claus Jensen
(1511-1538) Josef Rekhals
(1538-1538) Predbjørn Podebusk
(1538- ) Peder Ebbesen
( -1563) Terkel Pedersen Væbner
(1563- ) Erik Vognsen
( -1607) Mads Thomesen
(1607-1636) Knud Gyldenstjerne
(1636-1653) Otte Thott
(1653-1662)
Jørgen Rosenkrantz
(1662-1667)
Dorthe Rosenkrantz, gift Thott
(1667-1667)
Jørgen Krabbe
(1667-1667)
Knud Thott
(1667-1673)
Thomas Fuiren
(1673-1686)
Didrik Fuiren
(1673-1708)
Margrethe Eilers, gift Fuiren
(1708-1709) Jens Harboe
(1673-1735) Christine Fuiren, gift Harboe
(1738-1760) Svenning Andersen
(1760-1769) Peder Panderup
(1769-1778) Andreas Høyer
(1778-1792)
Christian Ehrenreich Brockdorff
(1792-1803)
Konsortium
(1803-1813)
Christen Toft
(1813-1832) Christen Toft
(1832-1834) Ane Jensdatter Juulsgaard, gift Toft
(1834-1837) Christen Toft
(1837-1838) Agnete Bechsgaard gift, 1) Toft og 2) Slot
(1838-1874) Enevold Slot
(1874-1891) Jens Eskildsen
(1891-1891) Vest- og Sønderjydsk Kreditforening
(1891-1895) Laurids Pedersen
(1895-1896) Vest- og Sønderjydsk Kreditforening
(1896-1901) Christian Skibsted
(1901-1902) Konsortium
(1902-1906) Andreas Mortensen
(1906-1947) Jeppe Jensen
(1947-2003) Aksel Kolby
(2003-20xx ) Kennet Riiskjær Kolby