Gården har sandsynligvis sit navn efter et tårn, der var på
bygningen i ældre tider. Landting betyder 'det høje tårn'. Det oprindelige Landting
var en stor borggård, der gradvist blev revet ned i løbet af 1800-tallet.
Borggårdens voldsten er stadig at se nær den nuværende
hovedbygning.
Historien fortæller, at gårdens mænd fra dette tårn havde en
ildkamp mod skipper Clements skibe, der lå i Venø bugt.
12-værelses Landejendom på 357 m²
Landting
Landtingvej 23
7830 Vinderup
Region Midtjylland - Holstebro kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Kirsten V. Lønborg Villesen
Telefon 97 44 69 49
Gårdens størrelse: 68.3331 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Rydhave
Hovedbygning
Før den nuværende hovedbygning på Landting blev bygget, lå
gården nogle hundrede meter fra den nuværende placering og var en rødkalket
borggård. Bygningen var firfløjet og mindede om det nærliggende Rydhave. Gården
havde et højt tårn, der styrtede sammen i 1805, og som gav gården sit navn.
Tårnet var forbundet med et våningshus i tre etager, der havde kamtakkede gavle
og trekantsfrontoner. Våningshuset menes at være opført af ejeren Alex
Rosenkrantz i midten af 1500-tallet.
Sammen med borggården lå nogle simplere huse i bindingsværk.
Borggården lå på et voldsted, men blev i løbet af 1800-tallet revet ned i flere
omgange.
I 1855-1856 byggede Jørgen Bang Wildfeldt en ny hovedbygning,
hvor en tidligere avlsgård havde ligget. Hovedbygningen blev opført i én etage
og med én fløj. Bygningen er i røde sten og med halvt afvalmede gavle og
hvidkalkede detaljer. Mod gården er der opført to toetagers kviste. På kvistene
er der sandstenstavler med den tidligere ejer Mogens Rosenkrantz og hans hustru
Sophie Billes våben. Tavlerne stammer fra den gamle borggård.
Gården er i 2013 opdelt i to separate boliger.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
1946
Andre bygninger
Den tidligere avlsgård blev anlagt af ejeren Christen de
Linde i midten af 1700-tallet, men moderniseret af Claus Windfeldt i
1800-tallet.
De nuværende avlsbygninger er opført i 1927 og 1951 efter
brande.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Landtings gamle voldsted ligger nogle hundrede meter fra den
nuværende gård, og består af en midterbanke med fire sider. Her ses resterne af
kælderrum og syldsten fra den gamle borg. Rundt om voldstedet er dybe grave,
der engang var vandfyldte, samt en dæmning.
Ejerhistorie
Landtings ældste historie er uvis, da flere jyske gårde
havde samme navn tilbage i middelalderen. Landtings første sikkert kendte ejer
var Albert Albertsen Eberstein. Gården var hans i 1300-tallet, og den blev i
slægten gennem de følgende århundreder, helt indtil den nedarvedes til Inger
Eriksen i 1486.
Gennem hendes ægteskab kom Landting til den mægtige
adelsslægt Rosenkrantz og blev overtaget af Axel Rosenkrantz i 1505. Historien
fortæller, at skipper Clement, en af anførerne for bondehæren under Grevens
Fejde (1534-1536), lå i Venø bugt i 1534. Skytterne på Landting var i duel fra
gårdens tårn med skipperens skibe. Gården kom nogenlunde uskadt gennem kampen,
men mistede sit tårnspir. Axel Rosenkrantz benyttede lejligheden til at rejse
tiltale mod selvejerbønderne i Hardsyssel for oprør. Bønderne blev dømt og
mistede herved retten til selveje.
Gården blev i Rosenkrantzernes eje i flere generationer. I
1718 indgik Karen Rosenkrantz i et ægteskab med Niels de Linde. Slægten Linde
var nyadelig, men ejede adskillige herregårde på egnen. Landting blev deres i
1747, da Christen de Linde købte gården på auktion.
Senere blev Landting solgt til Niels Peter Lillelund, hvis
enke, Mariane Bernstorff, giftede sig for anden gang med Peder Hansen. Efter
sigende var han herregårdens kusk. Han udvidede herregårdens tilliggende og
havde ry for at være en hård herre over bønderne. I 1790'erne fik han
tilladelse til at bortsælge fæstegårdene til bøndernes selveje, hvilket dog
først realiseredes efter hans død af spekulanten U. Chr. von Schmidten.
Selve herregården blev solgt tilbage til Niels Tideman
Hansen, søn af Peder Hansen, som begyndte at udstykke herregårdens jorder,
hvorefter han solgte gården til Claus Windfeldt, som lod gården gå i arv i tre
generationer indtil 1918.
Gården har sidenhen været ejet af flere ejendomsspekulanter,
hvorved 2/3 af gårdens arealer frasolgtes.
Ejerrække
( - ) Albert Albertsen
(1360- ) Henrik Albertsen Eberstein
( -1422) Karen Albertsen, gift Puder
( - ) Jens Eriksen
(1435-1484) Niels Eriksen Gyldenstjerne
(1484-1486) Boet efter Niels Eriksen Gyldenstjerne
(1486-1505) Inger Eriksen, gift Rosenkrantz
(1505-1551) Axel Rosenkrantz
(1551-1591) Erik Rosenkrantz
(1591-1624) Maren Juel, gift Rosenkrantz
(1624-1647) Holger Axelsen Rosenkrantz
(1647-1695)
Mogens Rosenkrantz
(1695-1702)
Axel Rosenkrantz
(1702-1742)
Anders Rosenkrantz
(1742-1747) Boet efter Anders Rosenkrantz
(1747-1756) Christen Linde
(1756-1757) Maren Loss gift 1) Linde, 2) Hvas
(1757-1758) Jørgen Hvas
(1758-1758) Morten Qvistgaard
(1758-1768) Niels Pedersen Lillelund
(1768-1768) Marianne Bernsdorph, gift 1) Lillelund, 2)
Hansen
(1768-1797) Peder Hansen
(1797-1799) Boet efter Peder Hansen
(1799-1801) Ulrik Chr. von Schmidten
(1801-1815) Niels Tideman Hansen
(1815-1854) Claus Hansen Windfeldt
(1854-1866) Jørgen Bang Windfeldt
(1866-1881) Jensine Ebbensgaard, gift Windfeldt
(1881-1918) Claus H. Windfeldt
(1918-1949) Forskellige ejere
(1949- ) A.M.
Nielsen
(1996-2015) Kirsten V. Lønborg Villesen
(2015- ) Martin og Birthe Daasbjerg