• Region Midtjylland, Silkeborg Kommune, 16 km syd for
Viborg
• Aunsbjergvej 2, 8620 Kjellerup. Telefon 86 66 71 16
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Holger N. Preetzmann
607 ha bl.a. 25 ha eng, 150 ha skov, 7
ha park og 8 huse.
• Vestfløj opført omkring 1500, ombygget 1656, omkring 1800
og 1897. Nordfløjmed tårn opført 1918
Det idyllisk beliggende gods Aunsbjerg forbindes først og
fremmest med digteren Steen Steensen Blicher (1782-1848), der som barn færdedes
på herregården hos etatsråd Steen Steensen. Lille Steen var opkaldt efter denne
fjerne slægtning. Etatsråd Steensen afhændede gården allerede i 1793, og få år
senere blev Aunsbjerg fuldstændigt ombygget I novellen »Skytten på Aunsbjerg«
har Blicher udødeliggjort stemningen på og omkring den lille herregård i
slutningen af 1700-tallet.
Hovedbygning
Mogens Gøyes hovedbygning fra 1538 var opført af
bindingsværk og anlagt på solide kældermure af munkesten. Bygningen var
oprindeligt tre etager høj, men blev reduceret til to etager i begyndelsen af
1800-tallet af H. J. Lindahl. Gøyes hovedbygning indgik som én af tre fløje -
eller længer - i et større anlæg.
Det tømmer, der blev til overs i forbindelse med ombygningen
af Gøyes bygning, blev anvendt til opførelsen af en ny énetages vestfløj, og de
gamle længer blev erstattet af lave sidefløje mod øst, som blev anvendt til
bryggers, mælkerum, køkken og borgestue, d.v.s. folkestue. Allerede i 1872 blev
disse dog nedbrudt, og forinden var også en gennemgående kvist på vestfløjen
blevet fjernet.
Arkitekt Cl. A. Wiinholt og Erik Schiødte foretog en grundig
restaurering af hovedbygningen og opsatte en ny gennemgående frontspids i 1897,
dog i spinklere tømmer end den øvrige bygning.
Under Peter Johansen Neergaard blev en nordlig gæstefløj i
to etager opført i 1917-1918 af arkitekterne Harald Lønberg-Jensen og C. M.
Smidt. Denne blev opført i røde munkesten med enkelte kalkede detaljer og
tegltag, og den var inspireret af motiver fra den tidlige danske
murstensrenæssance. Etagedelingen markeres med en fremspringende overetage med
fladbuegesims. Fløjen er bygget vinkelret på Gøyes gamle hovedbygning.
Gæstefløjens værelser og gange er dekoreret af kunstmaleren
Johannes Malling. Et lille rundt trappetårn er opført i vinklen mellem det
gamle og det nye hus.
Neergaard lod den gamle spisesals bjælker dekorere med
Aunsbjergs ejeres våbenskjolde, navne og årstal. I spisesalen findes en kamin
med Peder Marsvins og Mette Brahes våben, og gården rummer også jernovne fra
Steensens tid. Mogens Gøyes hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
I 1715 lod Otto Rantzau opføre en trelænget avlsgård på
Aunsberg. Anlægget blev udvidet i sidste halvdel af 1700-tallet og fungerede
frem til 1911, hvor anlægget brændte. Efter endnu en brand i 1925 blev et nyt
anlæg opført af arkitekt A.P. Nielsen.
Det nye, uregelmæssige anlæg blev opført sydøst for
hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget er løbende blevet ændret og
udvidet.
I 1897 blev et fritstående portparti i nygotik opført syd
for bygningen. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Aunsbjerg ligger på et voldsted bestående af to holme
omgivet af grave, som delvist er vandfyldte. Den nordligste holm har i
Løvenbalkernes tid båret gården, og før det har gården formentligt ligget på et
voldsted mod vest. Siden den senere middelalder er det dog kun den sydlige holm,
der har været benyttet til bebyggelse.
Fra portpartiet fører en
ældre lindeallé mod hovedbygningen, som er omkranset af skov mod øst og vest.
Aunsbjerg skovdistrikt er sognets største, og består af Vesterskov, Mellemskov,
Bakkeskov og Stensborg. Steen Jørgensen påbegyndte anlæggelsen af en stor, smuk
have i fransk stil, som sønnen Steen de Steensen færdiggjorde sidst i
1700-tallet.
Hovedbygningen, vestfløjen, blev opført i begyndelsen af
1500-tallet som et vældigt bindingsværkshus på et svært granitfundament
Allerede i 1656 blev bygningen udvidet med sidefløje og trappetårn. Således
stod bygningen endnu på Blichers tid. Men i 1802 kom Aunsbjerg i hænderne på
gårdslagteren Hans Jacob Lindahl, der frasolgte jorden og lod hovedbygningen
ombygge med anvendelse af det gamle bindingsværk.
Over kælderens høje munkestensmure rejser sig nu det ret
beskedne hus i røde sten under et teglhængt sadeltag. I 1897 blev den gamle
fløj forsynet med en gennemgående gavlkvist og haveveranda.
Egentlig er Aunsbjergs nordfløj mere vellykket Den såkaldte
gæstefløj er opført i 1918 af arkitekterne CM. Smidt og H. Lønborg Jensen som
en pastiche over en renæssanceborg. Et rundt trappetårn og en rundbuefrise. der
foregiver at dække over en vægtergang, forlener bygningen med en historisk
værdighed, som understreges af de smukke røde mure med rundbuede vinduer under
et teglhængt sadeltag.
Aunsbjerg blev i 1853 købt af Peter C Neergaard, oldefar til
den nuværende ejer.
Aunsbjerg omkring 1860
Ejere af Aunsbjerg
(1340-) Erik
Christoffersen Løvenbalk
(2. halvdel af 1300-tallet) Niels Eriksen Løvenbalk (søn)
(?-ca. 1438) Jens Nielsen Løvenbalk (søn)
(ca. 1438-?) Erik Jensen Løvenbalk (søn)
(?-ca. 1500) Erik Eriksen Løvenbalk (søn)
(ca. 1500-1509) Gert Eriksen Løvenbalk (søn)
(1509-1518) Niels Clementsen (2/3-part) og Predbjørn
Podebusk (1/3-part)
(1518-1523) Kronen (2/3-part)
(1523-1529) Rasmus Clementsen (2/3-part) (søn af ovennævnte
Niels Clementsen)
(1529-1544) Mogens Gøye (2/3-part)
(1544-1584) Christoffer Gøye (eneejer)
(1584-1595) Birgitte Bølle (enke)
(1597-1614) Peder Marsvin (søn af Christoffer Gøyes niece)
(1614-1622) Mette Axelsdatter Brahe (enke)
(1622-1655) Jørgen Marsvin (søn)
(1655-1655) Anders
Bille
(1655-1656) Erik Bille (søn)
(1656-1669) Mette Rosenkrantz (enke)
(1669-1670) Christoffer Ulfeldt
(1670-ca. 1672) Sophie Amalie Ottesdatter Krag (enke)
(ca. 1672-1719) Greve Otto Rantzau (ny ægtemand til
ovennævnte)
(1719-1732) Baron Otto Rantzau (søn)
(1732-1754) Steen Jørgensen
(1752-1793) Steen de Steensen (søn)
(1793-1798) Hans Ammitzbøll og Erik Christian Müller
(parthaver)
(1798-1802) Konsortium
(18??-18??) Henrik Mule Hoff
(1802-?) Hans Jacob Lindahl
(? -1820) Maren
Lindahl, f. Svinth (enke)
(1820-1832) Laurids Christian Djørup
(1832-1853) Forskellige ejere
(1853-1870) Peter Christopher de Neergaard
(1870-1907) Ida de Neergaard. f. Laussen (enke)
(1907-1915) Harald og Peter Johansen de Neergaard
(1916-1940) Peter Johansen de Neergaard (eneejer)
(1940-1990) Bodil Vibeke Preetzmann, f. de Neergaard
(datter) og J. Preetzmann
(1990-20xx) Holger
Preetzmann (barnebarn af ovennævnte)