Resterne af Alling Kloster
Alling Kloster lå ved den sydøstlige ende af Alling Sø i Svostrup
Sogn, Gjern Kommune (Hids Herred, Viborg Amt).
Det blev formentlig anlagt efter 1231, hvor
"Alyung" nævnes i Kong Valdemar Jordebog som kongens ejendom, men
efter 1268, hvor "Claustrum Alfing" nævnes i et testamente. Klostret
hørte under benediktinerordenen og blev viet til Sct. Hans, eller Sct. Johannis
og blev efterhånden et rigt kloster med bøndergods i store dele af Østjylland,
og ejerskab til alle omegnens kirker.
Klostret blev nedlagt efter reformationen, og den sidste abbed
blev præst i Grønbæk- og Svostrup Sogne. Klostret var i en periode adeligt len,
men kom efterhånden, og i 1573 helt under Silkeborg Slot, og bygningerne blev
formentlig nedrevet kort efter. Ruinrester ses, efter Nationalmuseets arkæologiske
undersøgelser i 1894, 1942, og i 1989, tydeligt på stedet. Stedet blev fredet i
1901.
I 1919-1920 opførte Axel Høeg-Hansen en stor landvilla for
herredsfuldmægtig E. Jopp i nærheden af klosterruinen. Samtidig forestod Axel
Høeg-Hansen opførelsen af nye bygninger på den nærliggende Allinggård.